BT behøver ikke at fortælle, hvem der lækkede Helle Thorning-Schmidts skatteafgørelse til avisen

Det var en glad chefredaktør Olav Skaaning Andersen fra BT, der kl. ni torsdag modtog nyheden om kendelsen fra skattesagskommissionen, som fritager BTs medarbejdere for at vidne om kildespørgsmålet i Helle Thorning-Schmidts skattesag

- Jeg er glad for, at kommissionen har lyttet til vores og vores advokats argumenter om, at der er tale om en sag af klar offentlig interesse, som kræver at vi får lov til at beskytte vores kilde. Det er en klar sejr for os og vores journalistik, men det er også en sejr for journalistikken generelt. Samtidig ligger det i forlængelse af den Højesteretsdom fra 2011, hvor dommerne også gav TV2 medhold i, at de måtte beskytte kildegrundlaget for deres historie, siger BTs chefredaktør. 

Lars E. Andersen udtaler i sin begrundelse, at han har lagt vægt på, at der i Helle Thorning-Schmidts tilfælde 'skete overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag mv. beroede på tekniske beregningsmæssige forhold, men at overførslerne fremgik af årsopgørelserne for de seks år, at Helle Thorning-Schmidt ikke fik bragt disse overførsler til ophør, og at hun herved har betalt ikke ubetydelige beløb for lidt i skat for de enkelte år.

Han skriver videre:

'På tidspunktet for offentliggørelsen af afgørelsen var Helle Thorning-Schmidt partiformand og statsministerkandidat. Under disse omstændigheder finder jeg, at det må antages, at kilden eller kilderne til BTs artikel har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse var af samfundsmæssig betydning'.

Olav Skaaning Andersen var sammen med tre andre BT-folk i tirsdags indkaldt som vidner i skattesagskommissionens lokaler i Søborg nord for København. Her var udspørgeren især interesseret i at få at vide, hvem der lækkede afgørelsen i Helle Thorning-Schmidt og ægtefællen Stephen Kinnocks skattesag.

BT-medarbejderne nægtede dog med støtte fra avisens advokat Søren Juul konsekvent at svare på spørgsmål, der kunne risikere at afsløre, hvor avisen havde sine oplysninger fra. Det giver retsplejeloven mulighed for, selv om oplysningerne skulle stamme fra et brud på en offentligt ansats tavshedspligt. 

Forudsætningen er dog, at der er tale om oplysninger af samfundsmæssig betydning. Den fortolkning har været diskuteret heftigt op til dagens kendelse fra skattesagskommissionen. Eksempelvis har både pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet givet udtryk for, at de mente BT ville blive pålagt vidnepligt, fordi Helle Thornings skatteoplysninger i lovens forstand ikke havde samfundsmæssig betydning.

- Oplysninger fra Helle Thorning og Kinnocks skattesag handler om deres private forhold, og det er usandsynligt, at en undersøgelseskommission eller en domstol vil vurdere, at lækage og publicering har samfundsmæssig betydning. Det er derfor meget sandsynligt, at journalister og redaktører ved B.T. vil blive pålagt at give forklaring til kommissionen om kilden til B.T.s historie under valgkampen, vurderede Oluf Jørgensen i december.

Afgørelsen på Skattesagskommissionens hjemmeside lyder:

'Vidnerne Thomas Nørmark Krog, Simon Andersen, Peter Brüchmann og Olav Skaaning Andersen pålægges ikke vidnepligt om kilden eller kilderne til BTs artikel om skatteafgørelsen den 8. september 2011 eller BTs øvrige oplysninger om skattesagen.

Du kan læse hele afgørelsen på skattesagskommisionens hjemmeside under punkt 6 her