Finansminister Claus Hjort Frederiksen åbner op for etablere en indslusningsløn, der skal få flere i gang på arbejdsmarkedet. Cepos anslår, at man kan skabe 7.000 job med sådan en manøvre.
For alt for mange ledige bliver vejen ind på arbejdsmarkedet vanskeliggjort af de høje mindstelønninger. Så hvis man vil sikre, at flere kommer i beskæftigelse, så bør man overveje en indslusningsløn.
Det siger den liberale tænketank Cepos, efter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et interview i Jyllands-Posten åbner op for lavere lønninger.
Ifølge finansministeren er adgangen til arbejdsmarkedet blevet for svær for en gruppe af mennesker, der ikke kan tjene sine 125 eller 130 kroner i timen hjem.
Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen opfordrer Claus Hjort Frederiksen til at gøre alvor af tanken.
»Det er det, der skal til, hvis man for alvor skal integrere flygtninge og andre ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked,« forklarer Mads Lundby Hansen.
Ifølge Cepos’ beregninger vil man kunne løfte beskæftigelsen med 7.000 personer, hvis man indfører en indslusningsløn på eksempelvis 70 kroner i timen.
»Det er ikke meningen, man skal være på den relativt lave løn i lang tid, da lønnen skal stige i takt med, at sprogkundskaber og arbejdsevne bliver bedre. I løbet af to-tre år bør man være oppe på mindstelønnen,« siger Mads Lundby Hansen.
Han sammenligner det nuværende jobmarked med en stige, hvor de nederste trin er taget væk.
»De er pillet væk med de danske overenskomster og høje mindstelønninger. Det betyder, at det ikke er alle indvandrere og flygtninge, der kan tage det store trin op og være en løn på 130 kroner værdig. Derfor er vores anbefaling at sætte flere trin ind,« siger Mads Lundby Hansen.
»Den danske arbejdsmarkedsmodel er en succes, men omkring integration på arbejdsmarkedet for grupper med færre kompetencer er der problemer,« understreger økonomen.
Claus Hjort Frederiksen siger til Jyllands-Posten, at han vil drøfte muligheden for en »trædesten« ved de kommende trepartsforhandlinger.
