Tidligere forsvarsminister og nuværende kirkeordfører for Venstre, Carl Holst (V), søger nu om orlov fra Folketinget. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

»De seneste måneder har været turbulente. Uroen har ikke kun skygget for mit og mit partis politiske arbejde - den lægger også et stort pres på dem, der står mig nærmest,« siger Carl Holst i pressemeddelelsen.

Venstre-profilen er blevet stærkt kritiseret for at have brugt en ansat i Region Syddanmark til at føre sin personlige valgkamp, da han stadig var regionrådsformand.

»Det er mig, der har bragt min familie i den situation, og dermed er det også mit ansvar at rette op på den situation. Derfor har jeg besluttet at ansøge om orlov, så der kan komme ro omkring min familie og min person,« siger Carl Holst.

BNB