Byrådsmedlem forlader Venstre

Venstre har søndag mistet et af sine byrådsmedlemmer i Furesø Kommune. På den lokale vælgerforenings hjemmeside skriver Nick Allentoft, at han forlader partiet og fortsætter som løsgænger frem til næste års kommunalvalg.

- Årsagen er faglige og professionelle udfordringer, der svært forenes med en tilværelse som partipolitiker, skriver Allentoft.

Her takker han sine nu tidligere partifæller for samarbejdet, og i det hele taget ligner det et brud uden bitterhed.

Nick Allentoft oplevede dog markant modgang i Venstre, da han i sidst måned blev fravalgt som partiets borgmesterkandidat til fordel for den uprøvede Gustav Juul. Allentoft meddelte i den forbindelse, at han ikke vil genopstille i 2013.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her