Liberal Alliances byrådsmedlem i Allerød Kommune, Jørgen Dich, er død 62 år gammel. Det oplyser Liberal Alliance i en meddelelse, hvor landsformand Leif Mikkelsen udtaler:

- Det var en meget trist nyhed at få, at Jørgen nu er død – alt for tidligt. Han var et ihærdigt, arbejdsomt og loyalt menneske. Både jeg og alle andre i Liberal Alliance kommer til at savne ham både personligt og politisk. Lige nu tænker vi naturligvis først og fremmest på Jørgens familie, som har lidt et stort og pludseligt tab.

Jørgen Dich var oprindelig valgt til byrådet for Venstre, men skiftede parti til Liberal Alliance i 2011.

BNB