Fire glade forhandlere præsenterede i dag den første røde finanslov, siden Socialdemokraterne, de Radikale og SF tog plads i ministerkontorerne.
Indtil i dag er alle regeringens forsøg på at lave en finanslov med den røde del af Folketinget kuldsejlet, og i stedet er regeringen endt i favnen på Lars Løkke og blå blok, som stod klar til at fremstå som de ansvarlige og stjæle sejren og rampelyset.
Og det er en finanslov, som for alvor bringer støttepartiet Enhedslisten i spotlightet. På godt og ondt, siger BTs politiske kommentator Søs Marie Serup.
- Det her er Enhedslistens finanslov. Det er første gang, at de for alvor bliver et indflydelsesparti. De har før måttet sluge nogle bitre piller - som der altid ligger i store aftaler. Og det gør de så igen. Det spændende bliver så at se, om Enhedslisten bliver straffet af vælgerne, for at sluge de bitre piller, siger Søs Marie Serup.
Hun peger på, at Enhedslisten blandt andet har måttet acceptere nedskæringer på ulandsbistanden. Noget, som partiet ellers højlydt har kritiseret før i tiden.
- Er der noget, de har punket tidligere regeringer for, så er det for at underprioritere ulandsbistanden. De ville selv have kaldt det fuldtonet hykleri for få år siden. Og hvis de virkelig ville, så kunne de have dækket det fulde beløb ind fra andre poster på finansloven. Men det havde så kostet SF og Enhedslistens sejre i den her aftale, siger hun med reference til blandt andet den ene milliard kroner, som skal gå til klima og natur og aftalen om ældreklippekortet, der skal give mere velfærd til de svageste ældre i Danmark.
En sejr for rød blok
Helt overordnet er finansloven for næste år dog en sejr for hele den røde blok, mener Søs Marie Serup. Forhandlingerne er foregået uden den store dramatik, og i stedet er de enkelte dele af aftalen blevet lanceret drypvis, så der var tid til at nyde sejrene. Og den fremgangsmåde viser, at den røde blok har fundet sammen.
- De får demonstreret sammenhold. At de kan finde fælles fodslag på en række områder, som kan hjælpe dem i en kommende valgkamp. Nu har de noget fælles gods, og så kan de bedre holde til, at nogen stikker lidt af fra flokken. Netop fordi de har et så bredt funderet politisk grundlag at stå på. Og det har man ikke set før, siger Søs Marie Serup.