Meget tyder på, at regeringsperioden for den nye V-regering ikke bliver en 'walk in the park'. Med kun 34 mandater bag sig, skal Lars Løkkes regering ud og finde flertal fra sag til sag. Samtidig er støttepartierne langt fra hinanden på en række politikområder. Regeringsgrundlaget var stadig dugfrisk, da Dansk Folkeparti og Liberal Alliance meldte ud, at de nægtede at lægge stemmer til to centrale politikområder.
Mandag afviste DF, ifølge Jyllands-Posten, at lægge stemmer til regeringens besparelser i kommunerne, og endelig har Liberal Alliance modsat sig regeringens forslag om at tilbagerulle asylansøgeres mulighed for at bo og arbejde uden for centrene. Om støttepartiernes manglende opbakning til regeringens forslag blot er skvulp på overfladen, eller om uenighederne vil kendetegne regeringsperioden, er stadig for tidligt at sige. Det vurderer BT's politiske kommentator Søs Marie Serup.
»Der vil være en lang række forløb, der vil se ret dramatiske ud i offentligheden. Regeringens succes vil afhænge af, om der vil blive fundet en løsning på problemerne, mere end de dramaer, der opstår,« siger hun.
Regeringsforhandlingerne var et stort tovtrækkeri, hvor især Venstre og Dansk Folkeparti ikke kunne enes om grundlaget for en fælles regering. Som kardinalpunkter, der ikke kunne rykkes ved, havde Kristian Thulesen Dahl (DF) & Co. grænsekontrol og en stigning i de offentlige udgifter. Det sidste fik de Venstre med på, men Venstre nægtede at udfordre Schengen-samarbejdet, som ville ske, hvis Dansk Folkeparti fik deres version af en ny grænsekontrol igennem. Liberal Alliance fik Løkke med på at overveje nye topskattelettelser, og netop det kunne Dansk Folkeparti ikke nikke ja til.
Søs Marie Serup vurderer, at regeringen vil komme i mindretal mange gange i løbet af perioden.
»Jeg tror bestemt, regeringen vil komme i mindretal flere gange. Det, der vil kunne udløse, at de går af, er et kabinetsspørgsmål. Vi vil først få den rigtige styrkeprøve til efteråret, hvor de skal forhandle finansloven. Med mindre Lars Løkke bliver stillet et direkte mistillidsvotum, så er det ham selv, der afgør, hvad der er nok til, at han må træde tilbage. Det er jo sket før, at et flertal udenom regeringen får ting trumfet igennem, uden det fører til regeringens fald. Det er sket for den afgående Thorning-regering,« lyder det hende.
På torsdag kan der igen opstå splid i blå blok. Her samles det nye folketing for første gang, og der skal blandt andet stemmes om hvem, der skal være Folketingets næste formand. Pia Kjærsgaard (DF) er den umiddelbare favorit, efter Bertel Haarders (V) udnævnelse til kultur- og kirkeminister. Liberal Alliance og De Konservative vil ikke umiddelbart støtte op om DF's tidligere formand. Noget, der ikke er faldet i god jord hos det største parti i blå blok. Partiet nægter at indgå studehandler.
»Pia er velkvalificeret, men det er ikke sådan, at vi for eksempel vil give Liberal Alliance lettelser i topskatten eller andet. Det kommer ikke på tale«, siger Peter Skaarup (DF) til Politiken.
Helle Thorning-Schmidt (S) har også meldt sig ind i kampen om formandsposten, og det kan resultere i et direkte kampvalg om posten. Den spegede situation mellem støttepartierne kan i værste tilfælde føre til, at Løkke må kaste håndklædet i ringen.
»Situationen kan blive uholdbar, hvis der opstår for mange alternative flertal udenom regeringen – især hvis et flertal udenom regeringen regerer mere end regeringen. Det er for tidligt at sige, om Løkke må gå af før tid. Men historisk set har de smalle regeringer kortere levetid end koalitionsregeringer«.
Selvom situation kan se besværlig ud for regeringen, så indgik den mandag en aftale om den såkaldte boligjob-ordning, der giver boligejere skattefradrag, hvis de vælger at renovere deres bolig. Aftalen blev indgået af af regeringen, Dansk Folkeparti, De Konservative, SF og Alternativet.
Den seneste smalle Venstre-regering holdt kun magten i 14 måneder. Den eksisterede i årene 1973-75 og havde Poul Hartling som statsminister.
