»Terroristen var kendt af myndighederne.«

»Han havde været under politiets overvågning.«

»Han var mistænkt for at være blevet radikaliseret.«

Hvor har man efterhånden læst den slags overskrifter mange gange. Om terroristerne i Paris, Manchester, København og nu igen i London.

En af London-terroristerne har endda ikke bare været i politiets søgelys. Han har såmænd været i TV.

Khuram Shazad Butt medvirkede i et  dokumentarprogram på Channel 4 om jihadister, der blev sendt i januar 2016. Her optrådte han sammen med hadprædikanter, der sagde, at sharia vil sejre i Storbritannien og at en sort, islamisk fane vil komme til at vaje over Downing Street 10.

Det er prisværdigt, at britisk politi på kun 8 minutter fik nedskudt de tre jihadister. Men det ville være endnu mere prisværdigt, hvis det var lykkedes politiet og efterretningstjenesten at slå ned på terroristerne inden angrebet, så man kunne nå at forhindre det.

Det samme gælder i de andre europæiske lande, der hjemsøges af terror. Jamen er det ikke svært at opdage dem, og at pågribe folk, der endnu ikke har gjort noget, spørger mange.

Men man kan aflytte deres telefoner og mødesteder, skygge dem,  lave forbyggende samtaler, tale med deres venner og familie, bruge spioner og meddelere i miljøet, og stramme nettet om dem, til man ved, de står med våbnene og manualerne i hænderne.

I Danmark har PET afværget mange angreb, vi aldrig har hørt om. Og nogle vi har hørt om, f.eks. Glasvej-sagen fra 2007, hvor to fik 12 og 7 års fængsel for planlægning af terror. Og Glostrup-sagen fra 2010, hvor fire jihadister blev anholdt lige inden de angreb Jylland-Postens redaktion i København. Netop som de råbte "Allah, giv os velsignelsen til at slagte de vantro", stormede aktionsstyrken lejligheden, og alle fire fik 12 års fængsel.

Udfordret af terror som vi er, skal vi give politiet vide muligheder for at aflytte og efterforske, så vi forbedrer muligheden for at gribe ind i tide.