44-årige Holger blev det helt store samtaleemne, da han i dag mødte op til statsministerens pressemøde og endte med at blive vist ud, inden han fik stillet sit spørgsmål.
- Man må kun stille et enkelt spørgsmål eller to. Og jeg nåede ikke at stille mit spørgsmål, inden jeg blev smidt ud, siger Holger, da BT finder frem til ham.
Hvad ville du have spurgt statsministeren om?
- Jeg ville have spurgt hende, om jeg var kongen af Danmark, siger Holger.
Hvorfor det?
- Fordi, hvis hun så svarede nej, så ville jeg være den første, der kunne sige, at jeg ikke var kongen af Danmark, lyder det noget kryptiske svar fra Holger.
Han fortæller, at han blev afhørt af politiet og nu har fået karantæne i statsministeriet. Men det får ham ikke til at opgive ævred.
- Så må jeg tage et nyt ministerium næste gang, jeg ville jo ikke noget kriminelt. Jeg vil også gerne ind i Moltkes Palæ, fortæller Holger.
Men du blev vist ud, inden du fik stillet dit spørgsmål. Hvorfor blev du så vred?
- Fordi det var uhøfligt at stille det spørgsmål. Pressen skal ikke gå ind i personsager, hun er forfulgt og der er ikke noget i den skattesag.
- Jeg arbejder på Kaos TV. Jeg indrømmer, at jeg ikke har taget nogen journalistuddannelse.
Men du kom da ind til statsministeriet på et pressekort?
- Ja, men du ved, hvordan det er med pressekort, ikke. Det er ikke så svært. Jeg ser besøget i statsministeriet som en tur i Tivoli.
Holger filmede selv statsministeren i dag, men fortæller, at han rystede på hånden.
- Det er, fordi jeg er lidt usund. Jeg har ikke sovet så meget, fordi det har taget tid at planlægge det her.