Konservative trækker i land om skattelettelser

Brian Mikkelsen: Vi mente jo ikke LIGE NU

Brian Mikkelsen

Brian Mikkelsen. Arkivfoto Se stort billede

De Konservative kræver ikke skattelettelser nu, fastslår økonomiminister Brian Mikkelsen.

De Konservative kræver ikke skattelettelser nu. Det er ikke en diskussion, der er relevant nu, da regeringen forhandler sin 2020-plan med Dansk Folkeparti og Kristendemokraternes parlamentariker Per Ørum Jørgensen.

Det fastslår økonomiminister Brian Mikkelsen (K), som onsdag fortsætter 2020-forhandlingerne sammen med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Dermed lægger han afstand til sine egne udtalelser om skattelettelser til Politiken samt krav om skattelettelser fra De Konservatives finansordfører Mike Legarth. Kravet blev straks afvist af Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl samt Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby som "irrelevant".

Brian Mikkelsen siger til TV2 News, at det nu gælder om at sikre holdbarhed i dansk økonomien med lavere sygefravær og flere indvandrere i arbejde.

- Kommer der så meget gang i samfundsøkonomien, at der bliver flere penge tilovers i forhold til de reformer, vi har lavet for at sikre velfærden i Danmark, så diskuterer man som parti, hvad man vil bruge de penge til. Men det vil vi først gøre, når pengene er der, siger Brian Mikkelsen.

Han understreger, at skattelettelserne ikke indgår i 2020-forhandlingerne. De drejer sig om en såkaldt tryghedspakke, en vækstpakke og en sundhedspakke, som skal sætte endnu mere gang i Danmark.

- Skattelettelser er ikke en del af det. Vi snakker skat og øget offentligt forbrug, når vi har pengene i kassen, ikke før. Vi vil ikke som S og SF fremlægge planer, som ikke er finansieret, siger Brian Mikkelsen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: