KØB PLUS!

Borgmestre: Vanvittige signaler til lærerne

Borgmestre landet over kritiserer nu i skarpe vendinger KLs benhårde opgør med lærernes arbejdstidsregler. KL afviser kritikken.

De kontante udmeldinger fra Kommunernes Landsforening, KL, til lærerne forud for overenskomstforhandlingerne, møder nu skarp kritik. Flere borgmestre, som Berlingske har talt med, kalder tonen både »vanvittig« og »oldnordisk«.

Forud for forhandlingerne har KL meldt ud, at man satser benhårdt på et opgør med lærernes arbejdstidsregler. Samtidig er resultatet af forhandlingerne med lærerne afgørende for, at regeringens folkeskolereform kan blive til virkelighed, da visionen om en heldagsskole kræver, at lærerne underviser mere. Derfor har KL regeringens opbakning til at gå meget langt i bestræbelserne for at få gennemtrumfet dette krav.

Fra centrale kilder i regeringen har det således lydt, at risikoen for en lockout af lærerne er »meget stor«, hvis ikke de går med til ændringer, der betyder, at den øvre grænse for antallet af undervisningstimer ryger helt ud af den nye overenskomst.

Ifølge Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, er det helt forkert at melde så kontant ud op til forhandlingerne.

- Hvis man begynder med at sige, at man er parat til at lockoute, så sender man et signal, der er fuldstændig vanvittigt. Man maler sig selv op i et hjørne, siger han til Berlingske.

Det synspunkt møder opbakning fra flere borgmesterkolleger.

- Alle rundt om forhandlingsbordet ved jo godt, hvilke kampmidler man kan bringe i anvendelse, men man begynder altså ikke en forhandling med at fortælle, hvad man vil gøre, hvis den bryder sammen, siger Jørgen Gaarde (S), borgmester i Skanderborg Kommune, til Berlingske.

I Skive er analysen den samme.

- I det øjeblik, man fra arbejdsgivers side melder noget ud, som man ved, at lærerne vil reagere voldsomt på, så beder man om en konfrontation, siger Flemming Eskildsen (V), borgmester i Skive Kommune.

Han advarer decideret imod at lade det komme til en konflikt og kalder det en »oldnordisk« tankegang at spekulere i baner, hvor man lukker nogle ude for at nå frem til et bestemt resultat.

Hos Danmarks Lærerforening er opbakningen fra borgmestrene kærkommen, men den kommer ikke som nogen overraskelse.

- Fra vores kredse får vi jo tilbagemeldinger om, at der er et rigtig godt samarbejde med kommunerne om den nuværende arbejdstidsaftale fra 2009, forklarer lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, til Berlingske og fortsætter:

- Jeg kan selvfølgelig håbe på, at det får betydning i forhold til forhandlingerne med KL, for det er så vigtigt, at vi samarbejder, hvis vi skal have en god folkeskole.

Ifølge KLs chefforhandler, Michael Ziegler (K), er borgmestrenes kritik af snakken om konflikt og lockout skudt forbi målet, fordi »det er ikke noget, der har rod i KL«.

- Men at vi rejser krav om, at vi skal af med arbejdstidsbestemmelserne, det kan ikke komme bag på nogen. Det har en meget høj prioritet for os, og det, mener jeg, ligger i rigtig god tråd med det generelle billede i kommunerne, siger Michael Ziegler, der selv er borgmester i Høje Taastrup, til Berlingske.

Ifølge flere af borgmestrene er det en farlig balancegang i forhold til den offentlige opinion at melde for kontant ud.

- Jeg mener, at det er en uskik, hvis man selv står helt fast, og kun mener at det er modparten, der skal rykke sig, siger Elvin J. Hansen (S), borgmester i Odder Kommune.

Flere af borgmestrene, som Berlingske har talt med, vurderer, at den offentlige sympati lige nu ligger hos kommunerne, da flertallet i befolkningen er enige om, at folkeskolen skal styrkes. Ifølge Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), ændrer det dog ikke ved, at KLs forhandlere bliver nødt til at strække sig langt for at nå til en løsning og dermed også undgå en konflikt.

- Hvis det ender med, at børnene ikke kan få undervisning i en periode, kan forældrenes sympati vende. Det er derfor, jeg siger, lad nu være med at gå for hårdt frem.

Ifølge Ishøj-borgmesteren kan et eventuelt holdningsskift i befolkningen også få konsekvenser på den længere bane.

- Vi kan ende i en situation, hvor vælgerne vil vende sig mod de siddende kommunalpolitikere ved kommunalvalget til næste efterår, siger Ole Bjørstorp til Berlingske.