Bondam køber sminke for skattepenge

Bondam køber sminke for skattepenge - 1

Se stort billede

Når Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam skal sminkes og have strøget sine skjorter, smider han regningen i sit forkontor.

Det viser en gennemgang af borgmesterens mange udgiftsbilag, som B.T. har fået aktindsigt i.Med udgifter på 1,3 mio. kr, siden tiltrædelsen i januar sidste år, er Klaus Bondam ikke alene landets dyreste borgmester.

Han er formentlig også den første mandlige borgmester, ja den første af samtlige borgmestre, der finder det helt naturligt, at kommunen dækker hans private udgifter til sminke.

Regningen lyder på hele 1.500 kroner.Klaus Bondam har også brugt 42.000 kr. på specialdesignede takkekort og 6.000 kr. på blomster. Og så er han blevet coachet for 15.000 kr., så han kan føre sig korrekt frem i medierne.

B.T. forsøgte i går forgæves at få en forklaring fra Klaus Bondam på den usædvanlige udgift. Han meddelte imidlertid via sin pressesekretær, at han er i München og ikke kan forstyrres.

Men på sin hjemmeside lader han forstå, at han er en smule irriteret over den store fokus på sit forbrug. Han kalder fremstillingen i medierne for unuanceret.

- Jeg tager åbenheden på rådhuset meget alvorligt, og derfor opgiver jeg alle udgifter ned til mindste detalje og det kan jeg fuldt ud stå inde for. Jeg mener, at københavnerne skal vide, hvad jeg bruger penge på, skriver han.

Der er en række store engangsudgifter til en ny borgmesterbil, hans egen store velkomstreception til 62.000 kr. og udgifter forbundet med forgængeren Søren Pind.

Når man ser bort fra dem, har Klaus Bondam regnet sig frem til, at hans forbrug til repræsentation ligger på 383.000 kr., og det mener han selv er rimeligt.

Overborgmester Ritt Bjerregaard bruger under det halve.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: