1. januar forsvinder håndværkerfradraget, og det kan koste op mod 5.000 håndværkere jobbet. Hver fjerde vil nemlig bruge færre penge på at vedligeholde boligen, viser måling.
Tusindvis af håndværkere risikerer at stå arbejdsløse, fra når vi torsdag skriver 1. januar 2015 i kalenderen.
Her udløber BoligJobordningen - det såkaldte håndværkerfradrag - nemlig, og det får mange danskere til at droppe at hyre en håndværker til at lappe taget eller bygge en ny garage.
I en Epinion-måling foretaget for DR svarer hver fjerde dansker - 26 procent - ja til, at de vil mindske deres udgifter til serviceydelser og vedligeholdelser, når håndværkerfradraget fjernes.
BoligJobordningen betød, at man kunne trække lønudgifter til håndværkere og rengøringsfolk fra i skat, og fradraget lød på op til 15.000 kroner om året. Men på finansloven for 2015 blev ordningen afskaffet, og det vil ifølge en opgørelse fra Håndværksrådet betyde, at op mod 5.000 håndværkere vil miste deres job i løbet af det nye år, skriver dr.dk.
Regeringen henviser dog til sine egne undersøgelser, der viser, håndværkerfradraget ofte blev brugt til opgaver, som folk ville have sat i gang, også selvom de ikke fik det 15.000 kroner store fradrag, forklarer de Radikales gruppeformand, Camilla Hersom (R).
»Spørgsmålet er, hvad man skal bruge offentlige midler til. Og der mener vi simpelthen, at pengene kan bruges bedre et andet sted,« siger hun til dr.dk.
De borgerlige ønsker at genindføre BoligJobordningen, hvis de sætter sig på regeringsmagten efter det kommende folketingsvalg. Det har Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen (V) opbakning til fra både de Konservative og Dansk Folkeparti.
»Det kan komme til at koste 5.000 job, at den forsvinder. Så derfor håber jeg, at der ikke går særlig længe, før der kommer en ny regering, så vi kan få genindført den,« siger Lars Løkke Rasmussen til dr.dk.
I weekenden meldte SF ud, at partiet gerne ser, at håndværkerfradraget bliver reddet med en udskydelse af den planlagte nedsættelse af selskabsskatten.
