LO-formand Harald Børsting lagde ikke fingrene imellem, da han holdt sin veloplagte tale til socialdemokraternes kongres i Aalborg fredag.
Han tog ikke overraskende udgangspunkt i konflikten på restaurant Vejlegården i Vejle.
- De gemmer sig bag paroler om ”frit valg” og ”ytringsfrihed” – alt imens fedtet fra den stegte flæsk løber ned af hagen.
- Mens de borgerlige æder stegt flæsk med ”Kuglestøderen” som kok, ”Tulle” som tjener og ”Inger Støjsender” for bordenden, så kæmper LO for den danske model!
- En model, som i årtier har sikret de danske lønmodtagere ordentlige løn – og arbejdsvilkår, sagde Børsting.
Han havde ikke løsningen på, hvordan man lærer at se forskel på rød og blå blok. Men han havde noteret sig, hvad Lars Løkke gør, sagde han.
- Det, han gør, minder mig om dovne Robert.
- Jeg mener, Lars Løkke er jo mest kendt for at blive i hængekøjen.
- Og så er både dovne Robert og Lars Løkke karakteriseret ved, at de har en fuldstændig urealistisk forventning til hvilke job de skal have!
Socialdemokraterne grinede og klappede højlydt af den stilfærdigt fremførte kommentar.
Børsting: Kæmp videre!
Han beklagede, at treparts-forhandlingerne var løbet ud i sandet, men opfordrede til at kæmpe videre.
- Vi står med en stor udfordring.Om få måneder vil tusindvis af mennesker miste deres dagpengeret.Vi er enige i, at målet er at skabe arbejdspladser, arbejdspladser og flere arbejdspladser.
- Men lige nu beder vi de arbejdsløse søge job, som ikke er der. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at for hver ledig stilling, så står 8 arbejdsløse i kø, for at få et job.tømrer, som blev fyret på grund af blanke sider i ordrebogen.
- Jeg vil gerne sige det meget klart i dag: Den beslutning, som blev truffet for to år siden, og som forringede dagpengesystemet var den forkerte beslutning, på det forkerte tidspunkt, og på et grundlag som viste sig ikke at holde!
Den kommentar høstede Børsting også bragende klapsalver for.
- Vi er nødt til at satse på meningsfuld uddannelse frem for meningsløs aktivering.Men vi er også nødt til at se på genoptjeningskravet.
- Vi er nødt til at få en mere nænsom og skånsom indfasning af en kortere dagpengeperiode.
- Og jeg kan ikke afvise, at vi også er nødt til at se på dagpengesystemets indretning, blandt andet i forhold til supplerende dagpenge.



