Mere end 100 nye fængselspladser skal bygges så hurtigt som muligt.

Sådan lyder en del af det udspil, som regeringen præsenterer for de andre partier i dag, som oplæg til den kommende flerårsaftale for Kriminalforsorgen. En aftale, der blandt andet skal sikre en løsning på den massive pladsmangel, der længe har været en realitet i de danske fængsler og kun ser ud til at vokse, skriver Berlingske.

De nye pladser skal etableres som murstensbygninger i tilknytning til allerede eksisterende fængsler, forklarer justitsminister Morten Bødskov (S).

- Med de udfordringer, som Kriminalforsorgen står over for, kommer vi ikke uden om at bygge nye pladser. Vi er nødt til at komme væk fra en tilstand med huller i kassen og overbelægning, for det betyder spændinger, uro og mangelfulde muligheder for at sikre, at folk kommer ud som mindre kriminelle. Og vi dermed får færre ofre, siger han til Berlingske og fortsætter:

- Et helt nyt fængsel tager rigtig mange år at bygge, og problemerne er aktuelle, så pladserne skal stå klar så hurtigt som muligt. Det er permanente pladser, vi bygger, så det skal være ordentlige forhold. Man slipper for nogen af etableringsomkostningerne, når der bygges i eksisterende fængsler, men det bliver ikke en discountudgave.

Tilbage i 2005 lavede Kriminalforsorgen en tilsvarende øvelse, da man i tre åbne fængsler - Jyderup, Renbæk og Kragskovhede - byggede nye afdelinger med plads til 50 indsatte hver. Afdelinger der efter behov kunne bruges som åbne, halvåbne eller lukkede pladser.

Formand Kim Østerbye fra Fængselsforbundet kalder det en fornuftig løsning at bygge nyt - men tror antallet havner langt højere end 100 pladser.

- Når ministeren siger 100, så går jeg ud fra, at det er et forsigtigt skøn. Ministeriets egne tal viser jo, at der mangler 320 pladser allerede næste år og over 450 i 2016, så skal vi nøjes med at bygge 100 nye, så skal andre tiltag frigøre ret mange pladser, siger han.

Justitsministeren vil endnu ikke pege på, hvor finansieringen skal komme fra - planen for finansieringen følger først, når der ligger en aftale klar. Men der skal penge på bordet, medgiver Morten Bødskov:

- Der skal investeres i løsninger. Det kræver, at de, der vil være med til det, skal bevise, at de har viljen til at medvirke til finansieringen. Vi skal se rigtige penge, ikke forslag, der baserer sig på tro, håb og medvind, siger han.V: Penge skal findes i systemet

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, vil høre mere om, hvad byggeplanerne går ud på, inden han tager stilling til forslaget. Han er dog tilbageholdende med at kaste flere penge efter Kriminalforsorgen.

- Vi har et kapacitetsproblem, det er vi helt enige om. Men hvad vil man bygge, til hvilke indsatte, og hvad vil det koste? Som udgangspunkt skal vi finde pengene inden for systemet, og det mener vi godt, at man kan. Når man eksempelvis i Ringe Statsfængsel bruger 8.000 kroner om året på de indsattes tandlægebehandlinger, så må det være muligt, siger ordføreren.

Venstre har sammen med DF og Konservative fremsat krav om, at der fremover bliver hjemsendt flere af de mange udenlandske indsatte, der ingen tilknytning har til Danmark. Og at det kan betyde mange millioner kroner sparet. De udregninger har Social-demokraternes retsordfører tidligere afvist som urealistiske - men ministeren bekræfter dog, at regeringen også mener, at flere udvisningsdømte skal ud af landet.

- Den indsats fortsætter vi. Der er ingen konflikt dér, siger han.Forbund frygter papirjusteringer

Op til forhandlingerne har Fængselsforbundet været bekymrede for, om politikerne ville ende med at skrue op for grænsen for den maksimale udnyttelse af pladserne i fængslerne, der normalt ligger på 92 procent. Det var den øvelse, justitsminister Lars Barfoed (K) foretog sidste forår, da han midlertidigt skruede op til 95 procent for 2011 og 2012. Justitsminister Morten Bødskov (S) medgiver, at belægsgrænsen indgår i forhandlingerne som et element i den samlede løsning.

- Lige nu ligger vi på et belæg på næsten 98 procent, så det er en stor øvelse bare at få det ned til det midlertidige niveau.

Vil det sige, at grænsen fortsat skal ligge på de 95 procent?

- Hvad den ender på i fremtiden, vil jeg ikke kommentere på nu, siger ministeren.

Fængselsbetjentenes formand, Kim Østerbye, understreger, at hvis grænsen hæves, så må den suppleres af en pengepose:

- Vi kan leve med det, hvis der følger penge med. Hvis man bare opjusterer noget på papiret, uden at der følger ressourcer med til flere betjente til at passe på de flere fanger eller flere uddannelsespladser, så skal vi bare spare. Det er det, vi har gjort de seneste par år, og det er en dårlig løsning.