Der er kolleger, der ikke hilser på ham. Og han må ikke længere deltage i hverken fiskeklubben, julefrokosten eller den fælles gavekasse i virksomheden.
Men 46-årige Bo Hjelmager holder fast ved sin beslutning om at melde sig ud af Dansk Metal og ind i Kristelig Fagbevægelse.
Bo Hjelmager er smed på en maskinstation i Aarhus, hvor der er et par hundrede mennesker ansat. En typisk LO-arbejdsplads, hvor alle andre end Bo er medlemmer af Dansk Metal eller 3F.
- Vi var en 5-7 stykker, som meldte os ud i 2011. Kort efter blev jeg hentet til ’kammeratlig samtale’ med min daværende tillidsrepræsentant. Han ville høre, hvorfor jeg havde meldt mig ud, fortæller Bo Hjelmager.
Forklaringen var, at han synes Dansk Metal var blevet for dyre og at han fik for lidt for pengene. Han havde betalt til fagforeningen i 28 år og haft lyst til at vælge Kristelig Fagbevægelse siden muligheden kom i 2006. Men i 2011 gjorde han alvor af det.
- Tillidsrepræsentanten forklarede mig, at hvis jeg ville blive i Krifa, så var han nødt til at stille sig op i kantinen og fortælle det til alle andre ansatte at jeg ikke var med i fællesskabet. Da blev presset for hårdt for mig, og det var meget ubehageligt. Han sad med alle papirerne parat, så det nemmeste var, at jeg meldte mig ind igen. Det var først næste dag, jeg blev vred over det. Så satte jeg mig ned og meldte mig over i Krifa igen, siger Bo Hjelmager.
Det fik Metal Aarhus til at møde op på arbejdspladsen og bede om et møde med firmaets ledelse. Men ledelsen fortalte Dansk Metal, at man hverken ville eller kunne blande sig i, hvor medarbejderne var organiseret. Efter et stykke tid mødte kollegerne op med badges, hvor der stod: ’Jeg er medlem af den rigtige fagforening’. Fiskeklubben blev kun ’for medlemmer af LO-fagforeninger’, og det samme blev julefrokosten.
- Vi tilbød at betale for vores deltagelse, men vi var ikke velkomne, fik vi at vide. I dag er de 5-6 andre kolleger tilbage i Dansk Metal. Det psykiske pres blev for hårdt. Men Bo Hjelmager holder fast, for også her gør troen ham stærk, fortæller han.
- Jeg er sikker på, at når de 15-20 medlemmer om få år går på efterløn, så får mange flere mod til at melde sig ud af LO-forbundene på vores arbejdsplads. Flere siger, de vil, men at de ikke tør i dag, siger Bo Hjelmager.
Kristelig Fagbevægelse har i gennemsnit en henvendelse om ugen, hvor en lønmodtager føler sig chikaneret, fordi vedkommende har meldt sig ud af en LO-organisation. Deres undersøgelse viser, at 13 procent af alle lønmodtagere føler sig presset eller chikaneret på arbejdspladsen, fordi de har valgt fællesskabet fra i de traditionelle fagforeninger.
Men fagforeningers krav om at lønmodtagere skal være medlem af en bestemt fagforening er ulovlig, og det blev den allerede i 2006, fortæller Povl-Christian Jensen, vicedirektør i DA.
- Før afskaffelsen af eksklusivretten var det sådan, at der på nogle virksomheder var særlige overenskomstaftaler, som betød, at blev man ansat på virksomheden, så skulle man også være medlem af fagforeningen. Eksklusivretten blev afskaffet i 2006. 3F, eller andre forbund, kan altså ikke længere stille krav om, at de ansatte skal være medlem af deres forening, siger Povl-Christian Jensen.
HAR DU SELV OPLEVET NOGET LIGNENDE, HØRER VI GERNE FRA DIG. Skriv til isk@bt.dk eller deltag i debatten nedenfor
Jønne
Skrevet af pn, Tirsdag den 7. august 2012, 21:15
Hej Jønne.
Rart at høre fra en seriøs selvstændig, der har orden i sine forhold for sine ansatte og sig selv.
Underligt nok, er der ikke en af de gule der har kommenteret, at hvis man ikke var medlem af krifa, så kunne man ikke være ansat på vejlegården. Men det er åbentbart kun den ene vej det gælder.
Der er kun et at sige, krifa tager røven på deres medlemmer, og det vil samtidig have penge for.
OK,Jønne
Skrevet af Allan Gorm Larsen, Tirsdag den 7. august 2012, 21:14
OK, Jønne, det er jeres valg og det har I det godt med, men det er jo ikke ensbetydende med at alle andre synes det samme, og dermed synes jeg at andre skal have lov til, frit til at træffe deres valg. Det er det jeg kalder demokrati.
Tak for svaret Allan.
Skrevet af Jønne, Tirsdag den 7. august 2012, 17:55
Det er ikke alle der reflekterer over situationen som du gør.
Jeg har læst dine indlæg om det her med Vejlegården, har du tænkt over om der ligger mere bag historien end bare en restauratørs ret til selv at bestemme hvilken overenskomst han vil have for sine ansatte, og sig selv.
Min kone og jeg ejer to restauranter, og har overenskomst med et af de store fagforbund, hvis vi har problemer med en af de ansatte ringer vi altid til deres forbund for at sikre os vi gør det rette.
Og det fungerer faktisk, forbavsende nok :-)
De anerkender vi også har rettigheder, og det har vi fordi overenskomsten er forhandlet frem mellem de to parter, og bliver respekteret.
Jønne
Skrevet af Allan Gorm Larsen O, Tirsdag den 7. august 2012, 10:14
Det siger mig så meget at det burde ikke have fundet sted, hvis det altså har gjort det, men jeg fastholder, hvad jeg hidtalt har udtalt mig om i den sag.
Allan Gorm Larsen.
Skrevet af Jønne, Mandag den 6. august 2012, 19:37
Har du lagt mærke til at Bo Hjelmager stadig har sit arbejde, på trods af han har skiftet til en anden fagforening.
På Vejlegården blev 3F medlemmerne fyret fordi de ikke ville være medlemmer af Krifa.
Hvad siger det dig?
Fagforeninger og politik
Skrevet af Allan Gorm Larsen, Søndag den 5. august 2012, 04:27
Nu har der i den seneste tid i forbindelse med Vejlegårds-konflikten været diskuteret, frem og tilbage, om det ene- eller det andet fagforbunds ret til at tegne overenskomst med virksomhederne. Personligt har jeg ikke noget imod LO-forbundene, men det der gør min gal i hovedet er, at LO tror at de har eneret på alle områder, og dermed forsøger at undertrykke alle andre. Hvis LO/3F ville lære at indse at også andre har ret, er jeg sikker på at det vil gå meget bedre.Tænk lidt over det.
Arbejdstid ansættelse og fyring
Skrevet af Philip, Søndag den 5. august 2012, 01:09
Arbejdstid
Selvom der ikke findes nogen lovbestemmelse om, hvad der er almindelig arbejdstid - er den almindelige arbejdstid i Danmark på 37 timer om ugen ifølge de fleste overenskomster
Om arbejdstid
Selv om arbejdstiden ikke er fastsat ved lov, er den mest almindelige arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ved skifteholdsarbejde og fast natarbejde er arbejdstiden dog ofte noget lavere. Arbejdstiden må maksimalt være 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en periode på fire måneder (fastsat af EU).Dette gælder dog ikke for alle områder.
Det kaldes nedsat tid eller deltid, hvis du arbejder mindre end den almindelige arbejdstid.
Deltid
Du kan frit aftale med din arbejdsgiveren, at du ønsker at gå på deltid, men din arbejdsgiver kan ikke forlange, at du skal gå på deltid. Hvis du bliver afskediget med den begrundelse, er arbejdsgiveren forpligtet til at give dig erstatning for den tabte arbejdsfortjeneste.
Flekstid
Flekstid (fleksibel arbejdstid) betyder, at du frit kan placere din arbejdstid inden for visse tidspunkter.
Hviletid og fridøgn
De vigtigste bestemmelser om hviletid og fridøgn gælder for alle lønmodtagere.
11-timersreglen
I hvert arbejdsdøgn skal den ansatte have en sammenhængende hvileperiode på 11 timer, den såkaldte 11-timersregel.
Hviletiden kan sættes ned til otte timer ved holdskifte i virksomheder, der har flerholdsdrift. De otte timer gælder også ved landbrugsarbejde indtil 30 dage inden for et kalenderår samt i visse andre tilfælde som fx op til jul.
Fridøgn
Du skal for hver periode på syv døgn have et fridøgn, der skal ligge op til en daglig hvileperiode. Fridøgnet skal så vidt muligt være søndag. Reglen gælder ikke for ansatte i landbrug og gartneri.
Overarbejde
Overarbejde vil sige arbejde ud over den aftalte almindelige arbejdstid, og det kan normalt enten udbetales eller afspadseres. Det er op til arbejdsgiveren at bestemme, hvilken løsning der skal vælges.
Udbetalt overarbejde
Overenskomsterne fastsætter, hvor meget mere du får i løn for overarbejde. Tillægget for overarbejde stiger normalt efter, hvor sent overarbejdet er placeret.
Afspadsering
Afspadsering betyder, at overarbejdet modregnes i arbejdstiden på et senere tidspunkt, hvor du så kan holde fri. I visse overenskomster udløser en times overarbejde mere end en times afspadsering. Afspadsering er mest udbredt blandt funktionærer og i det offentlige.
Distancearbejde
Distancearbejde er arbejde, som udføres et andet sted end på den traditionelle arbejdsplads, ofte i hjemmet. Derfor bruges betegnelsen hjemmearbejdsplads ofte om distancearbejde. Distancearbejde defineres som arbejde der:
foregår ved hjælp af PC og telekommunikationsforbindelse
har en regelmæssig karakter
kun finder sted inden for den aftalte arbejdstid
normalt
har en arbejdstid svarende til en dag eller derover inden for en arbejdsuge.
Løn- og ansættelsesvilkår
Distancearbejde er omfattet af den almindelige lovgivning vedrørende ansættelsesvilkår. Det betyder, at der gælder de samme regler ved fx sygdom og barns første sygedag, som ved arbejde udført på den traditionelle arbejdsplads. Tilsvarende gælder løn- og ansættelsesvilkår, der er fastsat i aftaler, overenskomster og organisationsaftaler også for distancearbejde.
Arbejdstidsregler
Der gælder som udgangspunkt de samme arbejdstidsregler for distancearbejde som for almindeligt arbejde. Det betyder, at der gælder de samme regler for fx arbejdstidens længde, over- og merarbejde og feriedage, som ved arbejde udført på den traditionelle arbejdsplads.
Sådan får du distancearbejde
Distancearbejde skal aftales mellem din arbejdsgiver, dig og den pågældende personaleorganisation. I en såkaldt lokalaftale aftaler arbejdsgiveren og en eller flere personaleorganisationer bl.a. hvilke personalegrupper, der er omfattet af aftalen og de tidsmæssige rammer for distancearbejdet. Du indgår også en individuel aftale med arbejdsgiveren, hvori vilkårene for distancearbejdet aftales nærmere.
Få mere at vide
Du kan få flere oplysninger i Arbejdstilsynet.
Du kan få flere oplysninger om overarbejdsbestemmelser og overarbejdsbetaling i din fagforening.
Du kan få flere oplysninger om distancearbejde i Personalestyrelsen under Finansministeriet og i pjecen "Vejledning om distancearbejde"
Læs om ansættelse
Når du bliver ansat i job, skal arbejdsgiveren følge de ansættelsesvilkår i den overenskomst, arbejdsgiveren har indgået med dit erhverv. Overenskomsten regulerer fx løn, arbejdstid og opsigelsesfrister. Desuden skal arbejdsgiveren overholde love om arbejdsmiljø, ferie, ligebehandling og ligeløn m.fl.
Ansættelseskontrakt
Hvis et ansættelsesforhold varer mere end en måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på mere end otte timer, skal arbejdsgiveren skriftligt bekræfte vilkårene. Det skal ske senest en måned efter ansættelsen - enten ved en ensidig erklæring fra arbejdsgiveren, et ansættelsesbrev eller en egentlig ansættelseskontrakt.
Arbejdsgiveren skal bl.a. oplyse, hvad der er aftalt med hensyn til løn, arbejdssted, arbejdstid, begyndelsestidspunkt, ferie, opsigelsesvarsler og evt. ansættelsens varighed (hvis den er tidsbegrænset). Hvis ansættelsen er omfattet af en overenskomst, skal arbejdsgiveren også oplyse dette.
Helbredsoplysninger ved ansættelsen
Når du søger en stilling, må arbejdsgiveren ikke spørge generelt til dit helbred og antal af sygedage eller om du er gravid eller planlægger at få børn. Arbejdsgiveren må dog gerne spørge til helbredsforhold, der har relevans for det arbejde, du skal udføre, som fx om du har haft dårlig ryg, hvis du fx søger en stilling inden for bygge- og anlægsbranchen. Du har omvendt pligt til at oplyse om helbredsforhold, der kan have betydning for ansættelsen.
Landbrugs- eller funktionæransat
I landbruget kræves der en skriftlig aftale, hvis ansættelsen afviger fra lovenes hovedprincipper - fx hvis du vil bruge de særlige regler om ferie efter et samtidighedsprincip. Du kan dog aldrig stilles ringere end loven om arbejdsforhold i landbruget.
Funktionærloven
Også funktionærloven kræver en skriftlig aftale, hvis ansættelsen afviger fra lovens hovedprincipper - fx ved at have længere generelt opsigelsesvarsel eller forkortet opsigelsesvarsel ved længere tids sygdom. Den ansatte kan dog aldrig blive ringere stillet end funktionærloven.
Tvivlspørgsmål og godtgørelse
Hvis der er tvivl om din arbejdsgiver har overholdt sin oplysningspligt, kan du indbringe spørgsmålet for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Hvis din arbejdsgiver ikke har overholdt oplysningspligten, kan du få tilkendt en godtgørelse ved en domstol. Godtgørelsen er på højst 13 ugers løn. I tilfælde, hvor overtrædelsen ikke har haft konkret betydning for dig, kan den dog højst være på 1000 kroner.
Hvis du vil klage
Hvis du har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse - kan du gratis klage til Ligebehandlingsnævnet.
Alle kan gratis klage til nævnet. Men hvis du er medlem af en fagforening, kan der gælde særlige forhold.
Læs om hvis du bliver fyret
Regler for fyring
En arbejdsgiver må ikke fyre dig på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse.
Det er heller ikke tilladt at afskedige dig på grund af graviditet, barsel, adoption eller krav om ligeløn.
Opsigelsesvilkår og advarsler
En arbejdsgiver skal altid have en saglig og reel grund til at fyre dig, fx uegnethed eller samarbejdsproblemer eller forhold i virksomheden, der kræver fyring, fx arbejdsmangel, omstrukturering eller besparelser.
Hvis en arbejdsgiver ikke er tilfreds med din indsats, kan du få en advarsel. Den skal klart præcisere, hvorfor du får den, hvad der er drøftet, og hvad der vil ske, hvis episoden gentager sig eller du ikke retter op på det kritiserede forhold.
Advarslen kan være tidsbegrænset og bør være skriftlig, selvom en mundtlig advarsel i princippet har samme virkning.
Bortvisning
Du kan blive bortvist fra arbejdspladsen med øjeblikkelig virkning, hvis du fx har udvist grov og illoyal adfærd, været voldelig over for kolleger, begået underslæb og tyveri, nægtet at udføre arbejdet eller i øvrigt har misligholdt din ansættelse i væsentlig grad.
Usaglig eller urimelig opsigelse
Hvis afskedigelsen eller bortvisningen viser sig at være urimelig eller usaglig, kan du kræve en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse afhænger af, hvilket regelsæt der er overtrådt, og af hvor grov overtrædelsen vurderes at være. Godtgørelsen kan tilkendes ved en domstol eller i et særligt afskedigelsesnævn.
Medlem af fagforening
Du kan ikke blive fyret, blot fordi du er medlem af en bestemt faglig organisation - eller ikke er medlem af en organisation, da der er foreningsfrihed i Danmark. En arbejdsgiver kan heller ikke forlange medlemskab af en bestemt faglig organisation.
Tillidsmandsbeskyttelse
Efter langt de fleste overenskomster får tillidsrepræsentanten på en arbejdsplads en særlig beskyttelse mod at blive afskediget. En tillidsmand kan kun afskediges, hvis der er en særlig saglig grund til det. Det kan fx være betydelig arbejdsmangel eller alvorligt alkoholmisbrug. Tillidsrepræsentanten har bl.a. længere opsigelsesvarsler og mulighed for erstatninger.
Massefyringer
Ved såkaldte massefyringer, dvs. afskedigelser af større omfang, gælder der særlige regler om forhandling og varsling. Der er tale om massefyringer, når arbejdsgiveren inden for 30 dage vil afskedige:
mindst 10 ansatte i virksomheder med over 20 og under 100 medarbejdere
mindst 10 pct. af de ansatte i virksomheder med mellem 100 og 300 medarbejdere
mindst 30 ansatte i virksomheder med over 300 medarbejdere
Reglerne for afskedigelser af større omfang omfatter ikke medarbejdere i tidsbegrænsede job eller medarbejdere, der er ansat til en bestemt opgave.
Forhandling
Arbejdsgiveren skal forsøge at afværge eller begrænse afskedigelserne, og de ansatte har krav på alle oplysninger, der har betydning for sagen - bl.a. en skriftlig besked om årsagen til fyringerne og om antallet af medarbejdere, der bliver ramt. Meddelelsen skal samtidig sendes til det regionale arbejdsmarkedsråd.
Varsling og virkning
Står fyringerne ved magt efter forhandlingerne, skal de varsles til arbejdsmarkedsrådene. Fyringerne får tidligst virkning 30 dage efter det første varsel, så jobcentrene får mulighed for at anvise de fyrede nye job, sætte ind med omskoling el.lign.
Varslingsreglerne gælder også, når mindst halvdelen af alle medarbejdere i virksomheder med over 100 ansatte fyres. Her er varslingsfristen otte uger.
Arbejdsgiverens varsel ved opsigelse
En arbejdsgiver skal varsle en opsigelse til medarbejderen eller medarbejderne, som bliver ramt. Hvor lang varsel, der skal gives, afhænger af aftalerne på det enkelte område.
Ikke-funktionærer
En lønmodtager, der ikke er funktionær, kan i reglen afskediges med 14 dages varsel. Ved kortere ansættelser og på det ufaglærte område kan varslet dog være kortere.
Funktionærer
Er du ansat under funktionærloven, findes der klare regler om opsigelsesvarsler: de første seks måneder har du krav på en måneds varsel. Hvis der er aftalt prøvetid, og arbejdsforholdet ikke varer over tre måneder, er opsigelsesfristen dog 14 dage.
Efter et halvt års ansættelse forlænges opsigelsesvarslet til tre måneder, og det forlænges yderligere med en måned for hver tre års ansættelse. Funktionærer kan dog højst have seks måneders opsigelse.
Arbejdsgiveren kan, hvis det er aftalt skriftligt, opsige funktionæren med en måneds varsel, hvis funktionæren har været syg med løn i 120 dage inden for 12 måneder.
Tjenestemænd kan i princippet ikke afskediges, når prøvetiden er udløbet.
Fritstillet i opsigelsesperioden
Hvis du bliver fritstillet betyder det, at virksomheden helt afstår fra at bruge din arbejdskraft i opsigelsesperioden. Bliver du suspenderet, skal du ikke møde på arbejde, men skal alligevel stå til rådighed for arbejdsgiveren, hvis der pludselig skulle blive brug for din arbejdskraft i opsigelsesperioden. Du skal i begge tilfælde have fuld løn i hele perioden.
Lønmodtagerens varsel ved opsigelse
Der findes ikke generelle regler for, hvor lang en varsel du som lønmodtager skal give, når du ønsker at forlade jobbet.
LO-området
På det traditionelle LO-område, fx i industrien, fremgår opsigelsesvarslet af overenskomsten og står i øvrigt i ansættelsesbeviset.
Funktionærer
Funktionærer skal ifølge funktionærloven sige op med en måneds varsel. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet er midlertidigt, eller funktionæren er ansat på prøve, og arbejdsforholdet ophører, inden der er gået tre måneder. Opsigelsen skal være skriftlig og afleveres senest den sidste dag i den næstsidste arbejdsmåned.
Man kan skriftligt aftale, at funktionæren har længere opsigelsesvarsel, men så skal arbejdsgiverens varsel forlænges tilsvarende. Det betyder, at hvis det for eksempel bliver aftalt at funktionæren har tre måneders opsigelsesvarsel, så skal arbejdsgiveren altså tilsvarende varsle opsigelse tre måneder før arbejdsforholdet slutter.
Hvis du vil klage
Hvis du har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse - kan du gratis klage til Ligebehandlingsnævnet.
Alle kan gratis klage til nævnet. Men hvis du er medlem af en fagforening, kan der gælde særlige forhold.
Lidt arbejder historie
Skrevet af Philip, Søndag den 5. august 2012, 01:06
Otte timers dagen er historisk set det mest kendte og vigtigste eksempel på en normalarbejdsdag. Eftersom normalarbejdsdagen er generelt gældende indenfor et givet land eller en branche, hindrer den at arbejderne spilles ud mod hinanden eller tilbyder at arbejde længere for at bevare deres job. Princippet om normalarbejdsdagen indebærer desuden, at en arbejder ikke behøver at arbejde ud over det normale for at brødføde sig selv og sin familie.
I Danmark blev otte timers dagen først indført i 1919 - efter næsten 50 års kamp. Siden da er arbejdstiden gradvist blevet reduceret yderligere, men aldrig uden hårdnakket modstand fra arbejdskøberne. Kampen om arbejdstiden er et centralt element i klassekampen og handler ikke blot om at begrænse arbejdskøbernes muligheder for at spille arbejderne ud mod hinanden, men også om at begrænse nedslidningen på arbejdspladsen , mere tid udenfor arbejdet og om at begrænse kapitalens udpresning af absolut merværdi.
Normal arbejdsdag og -arbejdsuge
I 1870'erne fandtes der ingen lovreguleret arbejdsdag i Danmark. Det almindeligste var arbejde fra klokken 6 til 19 eller 20, men med til sammen 2 timers pauser. Altså en arbejdsdag på 11-12 timer, 6 af ugens dage. Bagere, kuske og barberere kunne have op til 16 timers arbejdsdag.
Den første kamp om arbejdstiden i fagbevægelsens historie i Danmark fandt sted i 1872, hvor «Murersvendeforeningen» kæmpede for en reduktion af den daglige arbejdstid fra 11 til 10 timer. Strejken tabtes, men fik alligevel stor betydning for fagbevægelsens videre udvikling og var en del af baggrunden for «Slaget på Fælleden» samme år. I 1884 havde omkring 40 % af arbejderne i hovedstaden en 10 timers arbejdsdag. I 1899 var tallet nået op på 80 % og det samme gjaldt provinsen, der tidligere havde haft en længere arbejdsdag. Først fra dette tidspunkt kan man tale om en egentlig «normalarbejdsdag», hvor arbejdstiden er nogenlunde den samme på tværs af fag.
Kampen om otte timers dagen
Arbejderbevægelsen gik nu mere målbevidst efter en 8 timers arbejdsdag. Kravet var blevet formuleret allerede i 1860'erne, men tog fart i 1888, da American Federation of Labor i USA demonstrerede for kravet, og året efter gjorde 2. Internationale på sin første kongres parolen om «8 timers arbejde - 8 timers fritid - 8 timers hvile» til sin, og gjorde samtidig 1. maj til international demonstrationsdag for dette krav.
Efter beslutninger på en international kongres i 1889 om at fejre 1. maj som international kamp- og festdag måtte de danske arbejdere under trussel om afskedigelse i de første år holde demonstrationen på den nærmeste søndag. Men fra slutningen af 1890'erne accepterede arbejdskøberne, at arbejderne kunne få fri på selve dagen.
Kravet om 8 timers dagen vandt i styrke ved slutningen af 1. verdenskrig. Under krigen havde landsorganisationen DsF (LO's forgænger) sluttet borgfred med arbejdskøberne, og det gav syndikalisterne i Fagoppositionens Sammenslutning (FS) stadig mere vind i sejlene. Flere forbund gik så langt som til at bryde med DsF. Det gjaldt bl.a. Murerforbundet, Sømændene og Søfyrbøderne. En af FS' stærke bastioner i disse år var byggefagene i København, og de kom til at spille en afgørende rolle for gennemførelsen af 8 timers dagen.
I løbet af sommeren 1918 opstod den såkaldte weekendbevægelse i de københavnske byggefag - efter inspiration om den syndikalistiske parole om direkte aktion. Denne del af arbejderbevægelsen følte sig ikke bundet af det fagretslige systems påbud om fredspligt, og den foreslog ganske enkelt arbejderne at nedlægge arbejdet efter 8 timers arbejde. Allerede i foråret 1918 havde FS på sit landsmøde besluttet at starte en agitation for kortere arbejdsdag, og denne linie blev først fulgt op af de københavnske murersvende, der vedtog at arbejde for kravet om «engelsk uge» - dvs. at arbejdsdagen om lørdagen ophørte kl. 12. Murerne indledte denne aktion i maj, og efter et par måneder fik de tilslutning fra murerarbejdsmændene, tømrerne, jord- og betonarbejderne samt stenhugger og entrepenørarbejderne. Fælles for disse fag var, at de ikke var tilsluttet DsF.
Arbejdsnedlæggelserne lørdag kl. 12 blev af arbejdskøberne indbragt for den faglige voldgift (Arbejdsretten), der i flere omgange idømte murersvendenes fagforening stadig større bøder. Den gik derfor fallit og måtte opløses i efteråret 1918, men blev gendannet under nyt navn. Uden støtte fra DsF og den massive modstand fra arbejdskøberne medførte, at kampen for 8 timers dagen i første omgang led nederlag.
Men situationen udenfor Danmarks grænser lagde voldsomt pres på det danske borgerskab og på DsF. I Rusland gennemførte bolsjevikkerne revolution i november 1917, og borgerskabet andre steder i Europa frygtede, at den revolutionære bølge skulle brede sig. Allerede i 1918 reduceredes arbejdsdagen derfor til 8 timer i Finland, Luxembourg, Polen, Tjekkoslovakiet, Tyskland og Østrig. Samme år lykkedes det at tvinge arbejdskøberne til 40 % lønstigninger i Danmark.
Ved overenskomstforhandlingerne i januar 1919 indgår DsF og arbejdskøberne en aftale om reduktion af arbejdstiden til 8½ time. Det er i sig selv et betydeligt gennembrud, men afvises alligevel af byggefagene og metalarbejderne, der kræver 8 timer. De går i konflikt på spørgsmålet, bliver udsat for omfattende lockouts fra arbejdskøberside og modarbejdes fra DsF, men Arbejdsgiverforeningen giver sig alligevel til sidst og accepterer 8 timers dagen.
Argumenterne og motiverne for 8 timers dagen var i høj grad knyttet til perioden - som at folk var udslidte pga. dårlig ernæring under verdenskrigen. Men der var også tale om sociale argumenter: Fritid er en betingelse for at have frihed i eget liv og for at arbejderne kan få overskud - til familien og til socialt, kulturelt og politisk aktivitet. Økonomisk argumenterede man med, at afkortningen af arbejdsdagen ville give bedre og mere regelmæssig produktion. Der blev alligevel arbejdet ineffektivt ved slutningen af dagen. Flere kunne beskæftiges. Derved ville den større løn totalt føre til øget efterspørgsel. Endvidere ville udgifterne til fattiglemmerne gå ned. Men samtidig spillede også den politiske argumentation en vigtig rolle: Ved at give indrømmelser, forebyggede borgerskabet en revolutionær udvikling i arbejderklassen. Indrømmelser ville samtidig styrke den moderate fløj i bevægelsen, hvis den fik æren for at gennemføre kravet med legale midler.
Modargumenterne var bl.a.: Indgreb beskærer arbejdernes frihed og arbejdskøbernes ledelsesret. Nedsat arbejdstid ville medføre mindre produktion, og at virksomhederne blev svækket i konkurrencen med udlandet. Bøndernes lange arbejdsdag gjorde det uretfærdigt, at arbejderne skulle arbejde kortere. Men 8 timers dagen blev altså alligevel gennemført i 1919.
Yderligere arbejdstids reduktion
Der kom til at gå ikke mindre end 38 år, før der atter var faglig styrke til at rokke ved arbejdstiden, omend der var tendenser undervejs til en afkortning. Allerede i 1930'erne rejste den faglige venstrefløj spørgsmålet om reduceret arbejdstid, og i andre lande rejstes kravet om 7 timers arbejdsdag, men styrken var ikke stor nok. Alligevel lykkes det at få afkortet arbejdstiden på årsbasis. I 1936 vedtages den første ferielov, der giver 2 ugers årlig ferie med løn.
Efter 2. verdenskrig rejses kravet om 44 timers ugen, og enkelte faggrupper forsøger uden LO's støtte at bryde 48 timers ugen - bl.a. den lange typografstrejke i 1947 - men kampene lider nederlag. I begyndelsen af 50'erne rejses kravet atter. Det hænger dels sammen med stigende styrke i fagbevægelsen, fortsat arbejdsløshed efter krigen og omfattende rationaliseringer indenfor industrien. Ved overenskomstforhandlingerne i 1956 bliver kravet sat på dagsordenen, men efter en kompliceret proces der ender med regeringsindgreb i forhandlingerne, bliver kravet ikke gennemført i første omgang. Den omfattende mobilisering under konflikten skræmmer dog arbejdskøberne, der ved forhandlingerne i 1958 går med til en reduktion af arbejdsugen fra 48 til 45 timer over de følgende 3 år. Over de følgende 13 år bliver den ugentlige arbejdstid reduceret til 40 timer, og i 1974 var 5 dages ugen med 8 timers daglig arbejdstid en realitet.
Allerede i slutningen af 70'erne vandt kravet om 35 timers ugen frem. Det var ikke et isoleret dansk krav, men blev ført kraftigt frem af arbejderbevægelsen over hele Europa, og formålet var nu først og fremmest at bidrage til en drastisk reduktion af arbejdsløsheden, der var eksploderet efter verdenskrisens udbrud i starten af 70'erne. I Danmark forsøgte bl.a. arbejderne på B&W og enkelte andre grupper isoleret at kæmpe kravet igennem, men uden held. Det var først ved overenskomstforhandlingerne i 1985, at kravet om 35 timers uge virkeligt blev sat på dagsordenen. Forligsmanden udarbejde et mæglingsforslag om glidende reduktion af arbejdstiden med 2½ time, der imidlertid blev overtrumfet af den borgerlige regerings indgreb. Dette indgreb udløste de mest omfattende strejker siden 1956 (se Påskestrejkerne), og strejkerne var en betydelig årsag til, at arbejdskøberne i 1986 accepterede en glidende reduktion af arbejdstiden frem til 1991 til 37 timer.
I 1998 blev arbejdstiden atter sat på dagsordenen, men denne gang i form af en 6. ferieuge. Manglende imødekommenhed fra arbejdskøbernes side var hovedårsagen til, at forhandlingsresultatet blev stemt ned og den efterfølgende storkonflikt. Konflikten endte med et regeringsindgreb, der ikke tilgodeså arbejdersiden, men ved lokale forhandlinger var det alligevel i mange tilfælde muligt, at presse yderligere 3 feriedage ud af arbejdskøberne. Alligevel frygtede arbejdskøberne mobiliseringen omkring kravet så meget, at de ved overenskomstforhandlingerne i 2000 accepterede indførelsen af en 6. ferieuge i form af 5 ferie-fridage udover de 5 ugers almindelige ferie.
Krise og arbejdstid
Konsekvensen af arbejdstidsreduktionerne i Danmark gennem det 20. århundrede har været, at den årlige arbejdstid er blevet reduceret fra 2754 timer til 1652 (i 1998). Reduktionen har dog ikke kunnet hindre, at der i Danmark ved slutningen af 90'erne var næsten 1 million mennesker, der var udstødt fra arbejdsmarkedet. Årsagen er dels krisen, at en langt større del af befolkningen (især kvinder) er hentet ind på arbejdsmarkedet end i starten af århundredet, men også den voldsomme udvikling i samfundets produktivkræfter.
Trods formelt faldende arbejdsløshed siden midten af 1990'erne er udstødningen taget yderligere til og med den fortsatte økonomiske krise er der ikke den store tvivl om, at den eneste vej til drastisk reduktion af antallet af udstødte er drastisk reduktion af arbejdstiden. Arbejdskøberne har traditionelt strittet voldsomt imod enhver form for indskrænkning af arbejdstiden, og historien har da også vist, at reduktioner kun har været mulige, hvor der har kunnet skaffes omfattende opbakning til kravet i arbejderbevægelsen, og hvor den har haft tilstrækkelig styrke overfor arbejdskøberne. Årstallene 1918, 56 og 85 er helt centrale omdrejningspunkter for denne kamp.
Årsagen til at arbejdskøberne stritter så voldsomt imod en reduktion af arbejdstiden er, at enhver reduktion af arbejdstiden umiddelbart reducerer den enkelte kapitalists profit. Det er også baggrunden for, at arbejdstiden i flere lande hvor arbejderklassen står svagere faktisk er blevet udvidet over de seneste 25 års kriseudvikling. Men samtidig udgør financieringen af den ene million udstødte i Danmark, den stigende nedslidning og de dermed knyttede sundhedsudgifter et kraftigt fradrag i den samfundsmæssige produktion. Der er derfor ikke blot alvorlige moralske problemer forbundet med, at 1 million mennesker i Danmark hindres i at arbejde. Dette giver også både menneskeligt, socialt og økonomisk ræson at sætte arbejdstiden drastisk ned - til 30, 25 eller 20 timer ugentligt. Men dette vil i sidste ende være afhængigt af styrkeforholdet mellem arbejderklasse og borgerskab. Trods arbejderklassens reducerede offensive kapacitet i disse år var det derfor positivt, at 53 % af danskerne under storkonflikten i 1998 støttede kravet om en 6. ferieuge.
svar
Skrevet af Allan Gorm Larsen, Lørdag den 4. august 2012, 09:35
Jeg har dertil kun een kommentar, jeg fastholder det jeg allerede har sagt!!!!!!!! . Basta.
Uforskammetheder
Skrevet af Allan Gorm Larsen, Fredag den 3. august 2012, 21:56
OM jeg begriber hvorfor I der er medlemmer af de såkaldt rigtige fagforforeninger altid skal være nederdrægtige og uforskammede overfor de kolegaer som vælger de alternative fagforbund. hvorfor kan I ikke acceptere andres frie valg og holdninger?!. Hvis I tror at I vinder det store flertals sympati er jeg alvorligt bange for at I tager grundigt fejl. Hvis vi skal være helt ærlige, synes I så at jeres opførsel er særligt demokratisk?. I skulle tage og skamme jer.
Allan Gorm Larsen
Skrevet af PN, Lørdag den 4. august 2012, 01:33
Til Allan.
Sov sødt videre, men kom ikke beklag jer når i får røven på slibestenen.
Egoistiske og kan det hele selv, men lad os se hvor længe.
Hvor dum har man lov til at være?
Skrevet af Marianne Lauridsen, Fredag den 3. august 2012, 16:20
"Forklaringen var, at han synes Dansk Metal var blevet for dyre og at han fik for lidt for pengene".
Tænk, at manden er så dum, at han ikke fatter, at hans indtægt og hans arbejdsforhold ville være meget dårligere uden Dansk Metal. Det er jo for pokker dem, der har sørget for hans at hans løn ikke er under minimum og at han ikke arbejder 45 timer uden overarbejdsbetaling, som det fremgår af Krifas overenskomst.
Hvor dum har man lov til at være?
Fællesskab
Skrevet af Allan Gorm Larsen, Torsdag den 2. august 2012, 22:02
Nu taler 3F-folkene uafladeligt om det store fællesskab (klubber), et "paradis", hvor man ikke lukker "slanger" ind. Hvis jeg skal sige min helt uforbeholdne mening , så går I i alt for små sko. Fællesskab,ha!!!.
Det er jo på mange virksomheder noget som er påtvunget. Hvad med at gøre som i andre klubber, f.eks jazz-klubber, idrætsforeninger,mm. Der gør de det, at man giver ikke medlemmer adgang mod ekstrabetaling, det kunne I også gøre istedetfor at være så snævertsynede at I kun vil se jer selv.I ville jo også kunne tjene på det. I er jo trodsalt private klubber, ligesom alle andre. I taler jo så meget om solidaritet og sammenhold, så der var da noget at tænke over.
fagforeningernes chikaner
Skrevet af eva just, Torsdag den 2. august 2012, 15:54
Bo Hjelmager du kommer ingen vegne med fagforeningerne, for de er enevældige, og er der nogen der ikke vil gøre som man forlanger af dem, ja så bliver de STRAFFET. Man kan jo altid få nogen til at lave en hetz så personen må forlade arbejdspladsen, det er normalt kotyme hos de socialistiske fagforeninger.
Pamperlønninger
Skrevet af pn, Torsdag den 2. august 2012, 18:29
Til Eva.
Nu er vi nogle der har vist det længe, men endelig er det kommet frem, hvor meget i betaler jeres GULE PAMPERE.
Kom ikke og klag den dag i står med håret i postkassen, ingen tillidsfolk ingenting, det kan da godt være som ung egoistisk og fremadstormende, at de kan klare det hele selv, men slipsefolket tager røven på jer, de er rigtig godt i gang med det, velbekomme, og sov lystigt videre.
Ingen stakkels Bo
Skrevet af Michelle, Torsdag den 2. august 2012, 14:51
Nogen burde have taget Bo i hånden for mange år siden og lært ham, at træffer man et valg, ja- så har det nogle konsekvenser.
Bo har VALGT at melde sig ud af fællesskabet, det er ikke fællesskabet der har udelukket Bo.
Bo er i sin fulde ret til at vælge en anden fagforening end den der har tegnet overneskomsten på arbejdspladsen, - men at et sådan valg har konsekvenser burde ikke komme som en overraskelse.
Efter min mening ligger Bo som han har redt, jeg kan godt forstå hans kollegaer, - Bo sparer nogle få hundrede kroner om måneden på at stå i en gul "fagforretning" men han nyder stadig de goder Dansk Metal har forhandlet sig frem til når det drejer sig om løn, arbejdsmiljø, osv.
Bo har jo ret til at forvente disse goder fortsætter, selvom han ikke længere er medlem af Dansk metal, -men han kan altså ikke også forvente at få de samme oplevelser som medlemmerne af en faglig klub på arbejdspaldsen får, -når han nu ikke længere er medlem af klubben, -på samme måde som man ikke har ret til at træne i det lokale fitnesscenter hvis ikke man længere er medlem her.
Diktatur
Skrevet af Allan Gorm Larsen, Mandag den 6. august 2012, 10:06
Ja!!!! det er typisk for socialisterne, man skal føres frem ved hånd. Det vil jo være katastrofalt, hvis, man skulle komme for skade at tænke selv. Fat mod BO.
Intet nyt alt er ved det gamle beton kommunistiske
Skrevet af Philip, Torsdag den 2. august 2012, 03:41
Du kan lige så godt se det i øjnene at verden ikke vil reddes og verden og menneskeheden aldrig bliver bedre og at der aldrig nogensinde bliver fred i verden.
Og på de danske arbejdspladser er alle der ikke har stået i den "rigtige" fagforening blevet frosset ud og mobbet de sidste 50-100 år af alle dem der har stået i den "rigtige" fagforening godt hjulpet på vej af diverse tillidsmænd/kvinder som jo er der for at varetage fagforeningens og arbejdernes interesser såsom hjælp v probs v påtaler og udredning af fyrings grunde mv.
Og alle arbejdere ved udmærket godt at tillidsfolk ikke bare er maskiner men er mennesker som "husker" via evt arkiv at den og den arbejder skal ikke hjælpes for han/hun har dummet sig på en eller anden måde feks ved at tale med eller samarbejde med en der ikke står i den "rigtige" fagforening.
Og for ikke at braende roeven indordner de sig blindt efter hvad tillidsfolkene læs fagforeningen siger til dem.
Fællesskab er hitlers værk !
Skrevet af Jan Hansen, Onsdag den 1. august 2012, 23:49
Nu har jeg ligget og læst alle folk kommentaren, og der var skam noget jeg blev forarvet over !
Flere snakker om at Bo har meldt sig ud af fællesskabet og er en nasse røv osv..
Lad mig huske jer alle, som har ondt i røven over at Bo med grundloven i hånden taget sit frie valg..
Sidst folk havde et såkaldt "fællesskab" var det med Hilter som leder. Og I kender vel alle historien om hvordan det ENDTE !
Så for guds skyld lad dog manden værre.
I må fandme til at tage jer sammen, I er vel voksne mennesker. Men åbenbart er i for gammel til at være opdraget som alle jeres børn og børnebørn er, nemlig med fornuft om at man selv er herre over sit liv, og man frit kan valge hvad man selv vil..
Men okay jeg kan se hvor flere folk er på vej hen.
Så skal vi med det samme ikke bare finde hagekorset frem og råbe HURRA for fællesskabet?
Håber ikke dette er hvad fremtiden bringer.
Må gud være med jer alle sammen AMEN!
Ikoner
Skrevet af Karin Nielsen, Onsdag den 1. august 2012, 18:56
3F tidligere SID of Arbejdmændenes Fagforforbund har haft 2 velkendte ikone, så kan man mene om dem hvad man vil. Ikonerne er Ole Sohn og Willy Stube, den sidstnævnte pressede et firma til at lystre ved ,at true vedkommende på sit levebrød.
Jeg har haft 25 år jubilæum i 3F , for ca 3 år siden ikke af lyst, men af nød.
Men ingen medlemmer, ingen fagforening.
Det offentlige skulle tage sig af arbejdsløshedskassen, ligesom da Sygekassen overgik fra privat til Sygesikringen. Men det vil fagforeningerne ikke, fordi de ved ,at det bliver deres død.
God kamp til dem der vil friheden
Grundloven
Skrevet af Mette Kjaer, Onsdag den 1. august 2012, 17:07
Et spørgsmål: Er der ikke foreningsfrihed iflg. grundloven? Der ligger også en lov om at man må vælge den fagforening man ønsker.
Hvad med lidt tolerance og arbejde sammen?
Den Danske Model er fejlbelagt
Skrevet af Lilia Masters, Onsdag den 1. august 2012, 16:30
Dansk Arbejdsgiverforeningen har lige forsvaret DEN DANSKE MODEL på Update og givet eksemplet, at der dagligt er mange konflikter på arbejdsmarkedet, som bliver løst, og som man aldrig hører noget om. Det er lige præcis et problem!!!
Det er bl.a. derfor Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! er opstået, fordi nogle af de sager, som vi nu hører "bliver løst", og som vi "aldrig hører mere om", faktisk efterlader nogle mennesker med psykiske arbejdsskader, som ingen vil røre ved efterfølgende, fordi en fagforening allerede HAR været inde over en sag, der er "løst" og lukket. Disse mennesker, der har været udsat for mobning og chikane af deres egen fagforening, kan fremlægge nok så meget dokumentation frem for Arbejdsskadestyrelsen/Ankestyrelsen, og en sag kan køre i årevis, hvor skadens omfang bare bliver større.
Selvom disse såkaldte "løste" sager kan indeholde grov krænkelse af enkelte individers og/eller et mindretals retssikkerhed, så har disse krænkede mennesker ingen steder at gå hen for at få oprejsning, fordi fagforening og arbejdsgiver har fred til at gøre, som de vil inden for DEN DANSKE MODEL - medmindre de krænkede borgere har flere hundrede tusinde kroner til at hyre en dygtig advokat, der KAN og VIL gå op imod og afprøve en fagforenings håndtering af en sag inden for murene af DEN DANSKE MODEL. Og det ville i så fald medføre en dobbelt udgift for de mennesker, der i forvejen ligger ned, og som allerede HAR betalt fagforeningskontingent i flere år for at få retshjælp om nødvendigt, men hvor sagen så blot løses af en arbejdsgiver og en fagforening inden for DEN DANSKE MODEL – hvilket er at betragte, som at gøre en medarbejder retsløs og smide ham/hende ned af en sliske, som han/hun aldrig har en chance for at kravle op ad igen.
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! vil gerne oplyse, at de mange mennesker, der bliver mobbet og chikaneret syge og ud af arbejdsmarkedet ikke behøvede at få så træls en skæbne, som mange får i de svære tilfælde, hvis de havde været behandlet af Folketingets Ombudsmand, som vi har set, at Henrik Sass Larsen er blevet, hvor han har fået oprejsning og nu er tilbage på sporet igen. Henrik Sass Larsen udtalte i NEWS, at han var meget belastet af ikke at kunne forsvare sig på et oplyst grundlag, og det er jo netop det, som medarbejdere, der er mobbet og chikaneret ud af en arbejdsplads heller ikke kan pga. et raffineret og chikanerende og uigennemskueligt juridisk system, der med åbne øjne tillader, at nogle danskere simpelthen ikke HAR retssikkerhed.
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! vil gerne oplyse, at mennesker, der bliver mobbet og chikaneret syge og i visse tilfælde helt ud af arbejdsmarkedet, ikke behøvede at få så træls en skæbne, hvis vi havde et retssystem, der kunne samle de mennesker op, der har været offer for den indspiste DEN DANSKE MODEL, ved at stille en advokat til rådighed uden ekstra omkostninger, der via et civilretsligt søgsmål kunne sikre, at mennesker ikke mister helbred og/eller ryger helt ud af arbejdsmarkedet og ender på bistandshjælp. Alle nuværende retssystemer i systemet virker ikke, men krænker retssikkerheden for den lille mand og kvinde eller mindretal, der uforskyldt kommer i klemme i DEN DANSKE MODEL, og som efter mange års tro tjeneste på arbejdsmarkedet ikke kan få hjælp, komme op igen og komme videre. Det er problemet med DEN DANSKE MODEL, som er fejlbelagt, og traditionen tro vil ingen korrigere på dette. Hvis DEN DANSKE MODEL er så fantastisk, så burde den jo fungere!
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! har udsendt en pressemeddelelse om denne problematik, og vi står til rådighed for evt. spørgsmål, som venligst bør rettes til vores landsformand og presseansvarlige Gitte Strandgaard, gs@voksenmobningnejtak.dk, tlf. 28 51 21 08.
Med venlig hilsen
Næstformand i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!
Lilia Masters
www.voksenmobningnejtak.dk
snylter
Skrevet af Nikolaj Andersen, Onsdag den 1. august 2012, 16:17
Uanset hvordan man vender og drejer det fik Bo en god overenskomst han ikke var med til at betale til, hverken uddannelse af hans tillidsmand, eller arbejdsretten.
Det svarer fuldstændigt til når der er nogen der snyder i skat - så bliver regningen til os andre større
Kan godt forstå at Bo's kollegaer frøs ham ude - men de kunne måske have været bedre til at forklare Bo hvad forskellen på Krifa og deres fagforening var - nemlig at firmaet Krifa i realiteten bare er en civilretshjælpsforsikring, og at de i forhold til overenskomster ofte aftaler dårligere forhold end der står i selv arbejdsmiljø lovgivningen (som f.eks. i Vejle-sagen), og at Bo derfor skulle prise sig lykkelig for at kunne tage udgangspunkt i en 3F overenskomst som var det kollegaerne havde - uden at have hjulpet kollegaerne.
Jeg tror ikke at Bo bevidst ville have valgt at snylte på sine kollegaer - her må tillidsmanden stramme sig an
Den Danske Model
Skrevet af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak, Onsdag den 1. august 2012, 15:26
Til BT
Dansk Arbejdsgiverforeningen har lige forsvaret DEN DANSKE MODEL på Update og givet eksemplet, at der dagligt er mange konflikter på arbejdsmarkedet, som bliver løst, og som man aldrig hører noget om. Det er lige præcis et problem!!!
Det er bl.a. derfor Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! er opstået, fordi nogle af de sager, som vi nu hører "bliver løst", og som vi "aldrig hører mere om", faktisk efterlader nogle mennesker med psykiske arbejdsskader, som ingen vil røre ved efterfølgende, fordi en fagforening allerede HAR været inde over en sag, der er "løst" og lukket. Disse mennesker, der har været udsat for mobning og chikane af deres egen fagforening, kan fremlægge nok så meget dokumentation frem for Arbejdsskadestyrelsen/Ankestyrelsen, og en sag kan køre i årevis, hvor skadens omfang bare bliver større.
Selvom disse såkaldte "løste" sager kan indeholde grov krænkelse af enkelte individers og/eller et mindretals retssikkerhed, så har disse krænkede mennesker ingen steder at gå hen for at få oprejsning, fordi fagforening og arbejdsgiver har fred til at gøre, som de vil inden for DEN DANSKE MODEL - medmindre de krænkede borgere har flere hundrede tusinde kroner til at hyre en dygtig advokat, der KAN og VIL gå op imod og afprøve en fagforenings håndtering af en sag inden for murene af DEN DANSKE MODEL. Og det ville i så fald medføre en dobbelt udgift for de mennesker, der i forvejen ligger ned, og som allerede HAR betalt fagforeningskontingent i flere år for at få retshjælp om nødvendigt, men hvor sagen så blot løses af en arbejdsgiver og en fagforening inden for DEN DANSKE MODEL – hvilket er at betragte, som at gøre en medarbejder retsløs og smide ham/hende ned af en sliske, som han/hun aldrig har en chance for at kravle op ad igen.
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! vil gerne oplyse, at de mange mennesker, der bliver mobbet og chikaneret syge og ud af arbejdsmarkedet ikke behøvede at få så træls en skæbne, som mange får i de svære tilfælde, hvis de havde været behandlet af Folketingets Ombudsmand, som vi har set, at Henrik Sass Larsen er blevet, hvor han har fået oprejsning og nu er tilbage på sporet igen. Henrik Sass Larsen udtalte i NEWS, at han var meget belastet af ikke at kunne forsvare sig på et oplyst grundlag, og det er jo netop det, som medarbejdere, der er mobbet og chikaneret ud af en arbejdsplads heller ikke kan pga. et raffineret og chikanerende og uigennemskueligt juridisk system, der med åbne øjne tillader, at nogle danskere simpelthen ikke HAR retssikkerhed.
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! vil gerne oplyse, at mennesker, der bliver mobbet og chikaneret syge og i visse tilfælde helt ud af arbejdsmarkedet, ikke behøvede at få så træls en skæbne, hvis vi havde et retssystem, der kunne samle de mennesker op, der har været offer for den indspiste DEN DANSKE MODEL, ved at stille en advokat til rådighed uden ekstra omkostninger, der via et civilretsligt søgsmål kunne sikre, at mennesker ikke mister helbred og/eller ryger helt ud af arbejdsmarkedet og ender på bistandshjælp. Alle nuværende retssystemer i systemet virker ikke, men krænker retssikkerheden for den lille mand og kvinde eller mindretal, der uforskyldt kommer i klemme i DEN DANSKE MODEL, og som efter mange års tro tjeneste på arbejdsmarkedet ikke kan få hjælp, komme op igen og komme videre. Det er problemet med DEN DANSKE MODEL, som er fejlbelagt, og traditionen tro vil ingen korrigere på dette. Hvis DEN DANSKE MODEL er så fantastisk, så burde den jo fungere!
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! har udsendt en pressemeddelelse om denne problematik, og vi står til rådighed for evt. spørgsmål, som venligst bør rettes til vores landsformand og presseansvarlige Gitte Strandgaard, gs@voksenmobningnejtak.dk, tlf. 28 51 21 08.
Med venlig hilsen
Lilia Masters
Pædagog, alkolog, narkolog
Næstformand
Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!
www.voksenmobningnejtak.dk
Telefon: 21722903
Email: lm@voksenmobningnejtak.dk
Synd for mig
Skrevet af Tim Callesen, Onsdag den 1. august 2012, 15:07
Jeg vil også gerne have, at BT skriver om mig!
For nogle år siden arbejdede jeg på Danfoss i Nordborg. Jeg var medlem af en traditionel fagforening som jeg flittigt betalte til. Hver eneste år fik jeg 5 feriefridage, god løn som min tillidsrepræsentant havde forhandlet for mig, jeg fik pension, god uddannelse (som Dansk Elforbund havde været med til at udvikle) og jeg havde en masse fridage i forbindelse med jul og 1. maj.
Men jeg arbejdede sammen med nogle, som var medlem af Krifa. De betalte ikke til fælleskabet, men de fik nøjagtig det samme som mig? Hvorfor er det dem som bidrager til fælleskabet og ikke dem derkun tager, som bliver hængt ud?
en ommer
Skrevet af leif, Onsdag den 1. august 2012, 13:50
Ingelise Skrydstrup burde nok lave nogle dybdegående undersøgelser af de "mobbede" personer hun tager til indtægt, for at genere 3f, ved en sådan undersøgelse vil hun ganske givet finde ud af at årsagerne skal findes andre steder.( læs kolegaen's kommentarer)
Men hvis man er kunde i SAXO bank og sympatiserer med KIFA er det vel ret nærliggende, hvis muligheden er til stede ,at skorre nogle billige stjerner. Eksemplelvis som Liberal Alliance.
Lande/foreninger
Skrevet af npk, Onsdag den 1. august 2012, 13:40
Man kan ikke lave blokader, det må man ikke fra fagforeninger, nej nej, fy skamme, de kæmper jo kun for ordnede forhold for den enkelte lønmodtager. Hvor ville disse være uden fagforeninger (herunder ikke Krifa og alle de andre ikke seriøse)
Regerringer, lande må gerne lave blokader mod lande, som ikke lever op til vestens idealer (gode idealer, min holdning), men tænkt som sammenligning, for det er jo magthaverne, som bestemmer, hvad er ret og forkert.
Der findes mange former for udelukkelser i samfundet, hvis man ikke passer ind i systemer.
Men fagforeninger, nej fy, for det er jo kun rosset de kæmper for.
Ja så har vi ovennævnte gratister, som levet højt af at andre har og stadig arbejder for.
Det er jo altid sådan, at der på de fleste arbejdspladser findes brokrøve, og så bruger man aviser, hvor de, som sidder og bestemmer, hvad er rigtigt er i en vis samfundskategori, og nok tvivlsomt uvildige.
@ npk
Skrevet af Henning Pedersen, Onsdag den 1. august 2012, 14:06
Jeg ser, du har problemer med at forstå forskellen på kampen for menneskerettigheder, som netop er begrundelsen for blokader mod andre lande,
og kampen mod diktatoriske fagforeninger, der nægter at overholde retten til det frie valg.
Den danske grundlov sikrer alle retten til frit at danne foreninger og der med også retten til indmeldning i de foreninger, man selv ønsker.
problemer nej Henning
Skrevet af npk, Onsdag den 1. august 2012, 14:19
Nej jeg har ikke problemer med at se menneskerettigheder, men hvor går din definerede grænse for, hvornår man må bruge blokader?
Hvor er skillelinjen?
Endvidere kan vi for en stor del takke fagbevægelsen for at der er nogenlunde rimelige forhold for danske lønmodtagere.
Når der så er blokader mod disse lande, er det så magthaverne det går ud over? Nej, det er dem, som vi mener at hjælpe, som belastes yderligere.
Grundloven sikrer at man må danne foreninger, men beskriver ikke,at foreninger, som bare er skalkeskjul for nassere skal respekteres.
Hmmm!
Skrevet af Henning Pedersen, Onsdag den 1. august 2012, 16:43
Og i følge grundloven er det så i orden, at mobbe og forfølge anderledes tænkende, der kun opfører sig lovligt?
At fagforeninger ikke følger med samfundsudviklingen, er skræmmende.
At de hellere vil tvinge firmaer ud af landet, med arbejdsløshed til følge, end forholde sig til den tid vi nu lever i, giver kun udtryk for den magtliderlighed vi tydeligt ser fra fagbosserne.
Tiden er løbet fra blokader, tiden er løbet fra den hadefulde retorik fagforeningerne acceptere fra sig selv og fra deres medlemmer.
Tiden er løbet fra "de rigtige" og "de forkerte" danskere.
Landet er i krise, udenlandske arbejder oversvømmer landet, og bliver beskæftiget i de job, der burde være for danskerene selv.
Så hvis danskerene ikke står samme i og om vores samfund, så ligger vi, som vi selv har reder.
Og det betyder at den enkelte dansker, selv på dem på støtten, er med til at betale for de udgifter, der er forbundet med de udenlandske arbejdere.
Så derfor vil både du og jeg blive fattigere.