Mens slagsmålet mellem Storbritannien og EU spidser til, vejrer de fire borgerlige ungdomspartier i Danmark morgenluft. Hvis en folkeafstemning næste år trækker det store EU-land ud af unionen, skal Danmark enten følge med eller benytte lejligheden til for alvor at kræve en slankning af EU, mener de fire formænd for Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom, Liberal Alliances Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom ifølge politiko.dk.
Den næste generation af politikere i de fire borgerlige partier er betydeligt mere skeptiske over for EU end den, der i dag sidder i Folketinget for moderpartierne. Dansk medlemskab af EU er ikke længere en given ting for de unge politikere, der er vokset op efter Berlinmurens fald.
Ingen af de fire ungdomspartier mener, at Danmark skal være med i den fælles mønt, euroen. To af dem vil trække Danmark helt ud af EU-samarbejdet, mens de to andre lægger op til grundlæggende ændringer, der skal føre betydeligt mere magt tilbage til medlemslandene.
Den konservative britiske premierminister, David Cameron, har sat hælene i over for en ekstraregning fra EU på 16 milliarder kroner. Samtidig stormer EU-modstanderne i det højrenationale UKIP frem i England, og hvis Cameron vinder parlamentsvalget senere i år, har han lovet briterne en folkeafstemning om udmeldelse næste år. En afstemning, der med stor sandsynlighed vil ende med, at Storbritannien trækker sig ud af store dele af EU-samarbejdet.
»Det er helt oplagt, at vi stiller os på briternes side, finder fælles fodslag og forlader unionen sammen med dem. Hvis vi kan forhandle en pakke hjem i fællesskab med Storbritannien, vil vi stå stærkere,« siger Alex Vanopslagh, landsformand, Liberal Alliances Ungdom.
Danmark skal være med i den europæiske aftale om frihandel og derudover kun deltage i samarbejdet på udvalgte områder som klima og bekæmpelse af international kriminalitet, mener Alex Vanopslagh, som forestiller sig, at Danmark får en aftale med EU, som minder om den, Schweiz har i dag.
»EU er ved at smadre Europa med tåbelig regulering, der kvæler velstand og vækst, mens centraliseringen fuldstændigt underminerer demokratiet,« siger han.
Danmark gik ind i det daværende EF sammen med Storbritannien i 1973, og begge lande har i dag en lang række undtagelser fra samarbejdet og en voksende EU-skepsis blandt befolkningerne. Anders Vistisen, som er formand for Dansk Folkepartis Ungdom og medlem af Europa-Parlamentet for Dansk folkeparti, frygter, at EU vil styre mod »Europas Forenede Stater«, hvis Storbritannien forlader unionen.
»Så bliver det meget svært at reformere EU indefra, og Danmark må gøre sin position op. Om vi ønsker at stå sammen med briterne eller at blive i samarbejdet, som vil blive langt mere føderalistisk,« forudser Anders Vistisen, som i dag sidder i samme gruppe i Europa-Parlamentet som de EU-skeptiske britiske konservative.
Dansk Folkepartis Ungdom mener, at Danmark skal helt ud af EU, mens Venstres Ungdom ønsker at begrænse EUs indflydelse betydeligt i forhold til i dag, men ikke umiddelbart ser en dansk udmeldelse for sig:
»Meget af det, briternes synes, er problematisk ved EU, er jeg enig med dem i. EU har kæmpe problemer, men dem løser man ikke ved at forlade skuden, men ved at få den til at ændre retning. EU-borgerne er trætte af det europæiske fællesskab, fordi det er blevet et elitært projekt, som det kun er politikere, som synes er interessant og godt,« mener Jens Husted, landsformand for Venstres Ungdom.
Han mener, at danskerne minder meget om briterne og har fælles interesser. Hvis briterne beslutter at melde sig ud, vil det ifølge VU-formanden tvinge alle til at gennemtænke, hvad det er, vi skal bruge EU-projektet til.
»Det vil forhåbentlig føre til eftertanke i samtlige europæiske hovedstæder – og i den grad også i København,« siger Jens Husted, som tilføjer, at EU skal fokusere på udelukkende at løse grænseoverskridende problemer såsom belastningen af klimaet og international kriminalitet.
»Men i stedet bruger man ressourcer og skattekroner på alt muligt ligegyldigt pjat. Politikere i Bruxelles tror, at de er små konger,« siger VU-formanden.
I det sidste borgerlige ungdomsparti, Konservativ Ungdom, er man lige så skeptisk over for EU-samarbejdet. Landsformand Mikkel Ballegaard mener, at en britiske udmeldelse bør få EU-landene til at kigge indad:
»Min sympati ligger helt klart hos England. Magthaverne bliver nødt til at overveje, om det projekt, de er i gang med, skal fortsætte som hidtil. Jeg håber, at de vil komme til fornuft og kigge tilbage på, hvad EU oprindeligt handlede om, nemlig frihandel og samhandel, og så erkende, at man er på vej ud af et galt spor.«
Vil den voksende borgerlige EU-skepsis blandt de unge en dag føre til dansk udmeldelse af EU? Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, hælder til, at det først og fremmest er ungdomspartierne, der giver EU-kritikken en ekstra tand.
»Men det er klart, at skepsissen på den borgerlige fløj er voksende. Det skyldes mange ting, men også at den har delt sig i to, så der både er den nationalt orienterede i Dansk Folkeparti og den økonomisk orienterede i især Liberal Alliance,« forklarer Kasper Møller Hansen.
