Morten Messerschmidt er lørdag blevet sygemeldt på ubestemt tid. Her er DF-stemmeslugerens blå bog.

København. Dansk Folkepartis store stemmesluger, Morten Messerschmidt, er blevet sygemeldt på ubestemt tid, efter at han lørdag fik et ildebefindende.

Europaparlamentarikeren har den seneste uge været i mediernes søgelys på grund af en række sager omkring partiets brug af støttekroner fra EU-Parlamentet.

Tirsdag blev Morten Messerschmidt smidt ud af partiets øverste ledelse, koordinationsudvalget.

Læs den omstridte politikers blå bog her:

* Navn: Morten Messerschmidt.

* Født: 13. november 1980.

* Fødested: Frederikssund.

* Bopæl: Bruxelles og København.

* Parti: Dansk Folkeparti.

* Politisk karriere:

Siden 2009: Medlem af Europaparlamentet. Genvalgt i 2014 med 465.758 personlige stemmer.

2005-2009: Medlem af Folketinget.

* Erhvervsuddannelse:

Siden 2012: Radiovært på Radio24syv.

2010-2012: Underviser i statsforfatningsret på Københavns Universitet.

* Uddannelse:

Cand.jur. fra Københavns Universitet

* Privat:

Kæreste med Dot Wessman.

/ritzau/