Betjent: "Sæt dig ned perle!"

"Perker", "perle" eller "perk". Hvad sagde en betjent egentlig til en demonstrant? Der er modstridende forklaringer.

Det bliver op til Statsadvokaten for Københavns og Bornholm at skære igennem de modstridende forklaringer om, hvad en københavnsk betjent egentlig har kaldt en demonstrant med indvandrerbaggrund.

Efter at betjenten i første omgang blev beskyldt for at kalde demonstranten for "perker" på en videooptagelse, så er Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, nået frem til, at han i stedet siger "perle".

Det bestrides imidlertid af både lyd- og sprogforskere, som har lyttet til optagelsen, der stammer fra en demonstration den 13. januar til fordel for palæstinenserne i Gaza. Her hører man - tilsyneladende - en yngre dansk-palæstinensisk mand blive tiltalt med ordene:

- Nu sætter du dig ned, ellers sætter jeg dig ned med magt. Kan du fatte det, perker?! Kan du fatte det?!

Retsakustiker Eddy Bøgh Brixen har imidlertid foretaget en såkaldt spektografisk analyse af lydoptagelsen og er ikke i tvivl om, hvad betjenten siger.

- Der er ingen stemmelyd efter, k'et er sagt. Så "perk" er det, der bliver sagt, mener jeg.

Professor i dansk ved Københavns Universitet, Jens Normann Jørgensen, har også sammen med sine kolleger lyttet til optagelsen og kalder det "usandsynligt", at betjenten skulle sige "perle" på grund af den måde, ordet betones på.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: