Jeg føler mig som gadefejeren, der må komme med kosten, når der er noget, som skal fejes, siger kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) inden forhandlinger om radikaliserede miljøer i Danmark.
Venstres 71-årige Bertel Haarder har som landets første integrationsminister, som undervisningsminister og nu som kultur- og kirkeminister i årevis beskæftiget sig med integration af flygtninge og indvandrere.
Men nu fortæller han, at han aldrig har troet på skiftende regeringers utallige integrationsprojekter, som de seneste 30 år har kostet staten milliarder af kroner.
»Jeg er tilhænger af velfærdssamfundet, men jeg har aldrig troet på integrationsprojekter,« siger Bertel Haarder til BT.
Efter påske sætter han sig for bordenden, når Folketingets partier mødes til forhandlinger om, hvordan de radikaliserede miljøer og formørkede kræfter i Danmark skal bekæmpes.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indkaldte til forhandlingerne, efter at TV2-dokumentaren ‘Moskeerne bag sløret’ tidligere på måneden satte Danmark på den anden ende.
I dokumentaren blev det bl.a. afsløret, hvordan imamer forklarer, at kvinder skal gå i seng med deres mænd mod egen vilje og hvilke blodige straffe - f.eks. stening - islamisk jura dikterer ved utroskab.
Paris og Bruxelles
I mellemtiden er de kommende forhandlinger i ‘allerhøjeste grad’ blevet mere aktuelle ovenpå terrorangrebene, der tirsdag kostede 31 mennesker livet i Belgiens hovedstad Bruxelles, mener Bertel Haarder.
For ligesom det var tilfældet i København og Paris, er Bruxelles-terroristerne ifølge flere medier vestlige statsborgere, der altså har vendt sig mod de frie europæiske samfund. I denne uge blev Nørrebro i København så sammenlignet med den belgiske terrorrede, Bruxelles-forstaden Molenbeek.
Det skete på Radio24syv i et interview med Eskild Dahl Pedersen, der er leder af Lejerbos boligsociale indsats i 10 almennyttige boligafdelinger - herunder Mjølnerparken.
Bertel Haarder, hvad er gået galt, når vi i Danmark og Vesten selv skaber terrorister?
»Vi har ikke kunnet forestille os, at det kunne ske i velfærdssamfund med alle tænkelige integrationsprojekter og særlig hensyntagen til unge med udenlandsk baggrund. Vi har ikke kunnet forestille os, at der kunne udvikle sig sådan en dødskult. Men omvendt kan man sige, at det ikke er nyt. Vi har oplevet det før med De Røde Brigader i Italien, Baader Meinhof-banden i Tyskland og til dels Blekingegadebanden i Danmark. De udsprang af ideologi,« siger Bertel Haarder, der fortsætter:
»Nu ser vi, at terrorismen udspringer af religiøs fanatisme. Jeg kan huske, hvor ubegribeligt det var i 1970’erne med disse terrorgrupper. Det, vi ser i dag, er lige så ubegribeligt. For i mellemtiden er vores velfærdssamfund blevet udbygget, og der tages hånd om folk på en måde, som man ikke har set tidligere i historien.«
Så hvad er der sket - og har vi overhovedet lært noget?
»Troen på ideologierne er forsvundet. Det tomrum er blevet afløst af religiøs fanatisme. Det er det, vi ser, men resultatet er det samme: Fanatisme, trang til at ødelægge og bitterhed mod det samfund, som man aldrig - hverken i første, anden eller tredje generation - er blevet en del af. Problemet er den måde, vi i årevis har modtaget udlændinge på. De bliver jo nærmest undervist i, hvordan man kan leve uden at være på arbejdsmarkedet.«
Så det, du siger, er, at vi har været naive, når vi ikke har kunnet se det udvikle sig, ikke har forhindret det?
»Mange har haft en naiv tro på velfærdssamfundets velsignede virkninger. Den eneste integration, jeg tror på, er at få udlændinge i arbejde. Arbejde er meget, meget bedre end ethvert integrationsprogram eller sprogundervisning, der nærmest er invaliderende, hvis det ikke kombineres med arbejde ude i samfundet.«
Langt værre
Et er terror. Noget andet er hjemmegroet terror. Det er langt værre, men det er, hvad vi ser. Det er ubegribeligt og frastødende, når det sker, men det næres af problemer, som vi i Danmark og Vesten selv har skabt, mener Bertel Haarder.
»Det, der især er opsigtsvækkende, er den terror, som udføres af personer, som er vokset op i Danmark og Vesten. I tilfældet Omar El-Hussein var arnestedet Mjølnerparken og omegn,« siger han.
Så det er vores egen skyld?
»Intet kan retfærdiggøre det, vi har set i Bruxelles, Paris eller København. Eller det, der foregår i Grimhøj-moskeen, som også er et arnested. Men vi har selv skabt problemerne med parallelsamfund og de problemer, det skaber, som nærer islamismen.«
Islamisk Stat, som har taget ansvaret for Paris- og Bruxelles-terroren, er opstået i ruinerne af Irak. Måske er vi selv aktivt med til at skabe hadet mod os, når vi i Vesten og i Danmark agerer, som vi gør?
»Der er i nogle miljøer en udbredt offertænkning, som er lige så ødelæggende, som den er meningsløs. Ødelæggende, fordi offertænkningen ofte er det, der skaber grobund for forbrydelser. Man føler, at man er et offer og derfor har lov til at hævne sig på de andre. Der er også et fuldstændig meningsløst had mod samfundet, som ikke har gjort andet end at rulle røde løbere ud, give specialundervisning i skolen, boliger, og jeg ved ikke hvad. Når offertænkningen så kædes sammen med religiøs fanatisme, så skal det jo gå galt,« siger Bertel Haarder.
En brøkdel
Radikaliserede mennesker udgør en brøkdel af det muslimske mindretal i Danmark, der anslås at bestå af ca. 250.000 mennesker. Men Danmark har - ligesom Belgien - ufrivilligt været afsender af radikaliserede unge, der de senere år har tilsluttet sig islamistiske grupper i f.eks. Syrien.
Og ingen dansk regering har indtil nu formået at løse den gordiske knude, som integrationen har vist sig at være.
Tal, som ugebrevet Mandag Morgen tidligere har bragt, viser, at kun godt hver tredje flygtning og indvandrer er i arbejde efter fem år i Danmark. Og under halvdelen er i arbejde efter 18 års ophold i Danmark.
Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede, når der falder dom i retssale i Danmark. Og lektor og ph.d. Tina Magaard ved Aarhus Universitet kom i en undersøgelse for Integrationsministeriet fra 2011 frem til, at mange imamer i moderate moskéer sætter sharia højere end dansk lovgivning.
Det er forhold, som - påpeger Bertel Haarder - kan være med til at skabe grobund for radikalisering, men spørgsmålet er, hvordan det kunne gå så galt i Danmark, der er et af verdens rigeste lande.
»Vi har været for slappe i velfærdspolitikken. Vi har ladet for mange mennesker leve i parallelsamfund på offentlige ydelser. Det har efter min mening været kilden til alle problemerne. Og så har alt for mange - både politikere og teoretikere - i årevis ikke villet anerkende problemerne, men i stedet vandret rundt om den varme grød. Social udstødning og etnisk isolation er en meget giftig kombination, der kun kan føre til endnu værre ghettoer og mere kriminalitet,« siger Bertel Haarder.
Permanent arbejde
Venstre-ministeren afviser enhver snak om, at lavere ydelser, lavere løn osv. vil fastholde mennesker i fattigdom, som vil føre til øget isolering, fanatisme og måske betyde, at vi i Danmark - imod intentionen - skaber grobund for mere vold, radikalisering og i det værste tilfælde udklækker nye terrorister.
»I deres hjemlande ville alle mændene jo være nødt til at arbejde,« siger Bertel Haarder.
Efter påske begynder de forhandlinger, som skal bekæmpe formørkede og radikaliserede miljøer i Danmark. Bertel Haarder ønsker ikke at gå i detaljer om konkrete løsninger inden forhandlingerne.
Er du optimist i forhold til, at I løser problemerne?
»Nej, jeg føler mig som gadefejeren eller pedellen, der må komme med kosten, når der er noget, som skal fejes. Det er et permanent arbejde. Jeg bilder mig ikke ind, at vi løser alle problemer nu. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan, uden at krænke grundloven, retsstaten og vores humanitet,« siger Bertel Haarder.
