Det danske folkestyre har ikke de bedste politikere, fordi en lang række erfarne erhvervsfolk som Asger Aamund og Stine Bosse ikke tager deres demokratiske ansvar på sig og stiller op til Folketinget.

I stedet har de travlt med at bebrejde og kritisere politikerne fra sidelinjen og fremstille dem som useriøse.

Den kritik kommer fra den længst siddende minister i Danmark, Bertel Haarder (V), i et større interview med Berlingske.

»Det er ubestrideligt, at der rundt om i landet er masser af mennesker, som elsker at gøre sig kloge på politik, skriver om det i avisen, men ikke selv stiller sig til rådighed. Den kultur, synes jeg, vi skal ændre,« siger den tidligere kulturminister.

Bertel Haarder mener, at det er helt forfejlet at rette kritik mod kvaliteten af de nuværende politikere. I stedet skal den rettes mod erfarne erhvervsfolk, præster, folk fra kulturverdenen og andre personer, der ifølge ham har noget at bidrage med til folkestyret, men som ikke stiller op til enten kommune-, regions- eller folketingsvalg.

I stedet har de »en mening om alt,« lyder det fra Bertel Haarder, der især retter sin kritik mod Asger Aamund.

»Han er altid så helvedes klog, når han skriver, så hvorfor stiller han ikke op? Vi mangler lige præcis nogle af hans type med alt den erfaring og alt det krudt, han har. Hvorfor stiller han sig ikke op og holder sine brandtaler nede i Folketinget?,« siger Bertel Haarder.

Udover Asger Aamund og Stine Bosse nævner han også debattøren Eva Selsing og præsterne Sørine Godtfredsen og Katrine Lilleør som personer, der kunne gavne dansk politik.

Journalisterne løber rundt som »blodhunde«

Bertel Haarder mener, at medierne, kommentatorerne og de nuværende politikere selv er med til at skræmme dygtige personer fra at stille sig til rådighed for folkestyret. Journalisterne løber rundt som »blodhunde efter en minister«, kommentatorerne giver indtryk af, at politik er en ormegård, hvor man ligger på lur efter hinanden«, og politikerne indgår i »mundhuggeri, der ikke fører nogen steder hen«, lyder det fra Bertel Haarder, der også rejste problematikken i DR-programmet 'Vi ses hos Clement’ i december.

Asger Aamund siger til kritikken, at han blandt andet har holdt for sig fra politik, fordi for mange politikere simpelthen ikke er kvalificerede nok, og at man som erhvervsleder vil have for lidt indflydelse som politiker i et parti, hvor man skal indordne sig under den fælles linje. Men hvis alle var som Bertel Haarder, kunne det se anderledes ud, siger han.

»Jeg vil da sige, at hvis der havde siddet 178 folketingsmedlemmer, der var som Bertel Haarder, så havde jeg måske også meldt mig under fanerne, for han er en begavet politiker, som er lige den politikertype, som jeg efterlyser. Men sådan ser det altså bare ikke ud, for der findes kun én Bertel Haarder i Folketinget. Der findes også en hel del andre, som jeg har respekt for, og som jeg synes, er kompetente, men der er for mange kolbøtter for at sige det lige ud,« siger han.

Stine Bosse, der er formand for Europabevægelsen og tidligere adm. direktør i TrygVesta, har svært ved at forstå kritikken fra Bertel Haarder.

»Jeg synes, det er fuldstændig legitimt og godt for et samfund, at der er forskellige mennesker fra forskellige dele af erhvervslivet, uden for arbejdslivet, alle mulige baggrunde, som blander sig åbent i den politiske debat,« siger Stine Bosse og fortsætter:

»Jeg er før blevet rost kraftigt af hans partikollega Kristian Jensen for at tage ordet og for netop at sige de ting, som politikerne har svært ved. Ting, som skal gennemdiskuteres og gennemdebatteres, men som er politiske følsomt. Og så er det pudsigt, at når man så stiller op, så skal man høre for det. Det, synes jeg, er lidt mærkeligt, men det må han om,« siger Stine Bosse.

Pia Kjærsgaard: Forfriskende at høre tingene fra andre end politikere

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), er heller ikke enig i opsangen fra Bertel Haarder. Hun mener, det er vigtigt for samfundet, at der er fremtrædende offentlige personer, der tager del i samfundsdebatten uden for Christiansborg.

»Det er meget forfriskende at høre tingene fra andre end politikerne herinde. Der er nogen, man kan være enig med, og så er der andre, man er dybt uenig med, men så kan man jo netop tage debatten,« siger den snart 70-årige politiker.

Hun synes dog, at visse debattørers kritik af politikerne er så personlig og direkte, at det ifølge hende ville klæde dem »at tage det ansvar på sig og gå ind og forfægte synspunktet herinde i demokratiets højborg«.

»Jeg er folkevalgt politiker og har sådan set ret og pligt til at give udtryk for mine holdninger, men jeg oplever ofte, at Stine Bosse bebrejder mig det, fordi hun har andre holdninger. Og der må jeg sige, at hvis man går så meget i kødet på politikerne, nå, ja, så kunne hun jo selv prøve at sidde herinde og tage debatten. Det samme gælder masser af kunstnere gennem tiden, men de skal være inderligt velkomne. Vi kan jo ikke alle sammen stille op til Folketinget,« siger Pia Kjærsgaard.

Valgforsker: Intet belæg for dårligere politikere

Ifølge valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er diskussionen om politikernes kvalitet velkendt, men der er ikke noget i forskningen, der giver et svar på kvaliteten hos politikerne.

Til gengæld er der lavet studier af, hvor mange der har lyst til at stille op, og der er der ikke nogen »problemer overhovedet«, hverken til folketings- eller kommunalvalg, lyder fra Roger Buch.

»Rent kvantitativt er der ingen problemer for partierne med at få stillet folk op. Og der er masser af konkurrence om, hvem der skal stille op. Kvalitativt bliver man nødt til at melde lidt pas, for det kan man ikke måle eller veje,« siger Roger Buch.

Han mener, der er grund til lige at tage en dyb indånding, når Bertel Haarder siger, at de erfarne personligheder, der ikke stiller op i politik, bliver skræmt af medierne og det, Haarder kalder politisk tomsnak.

Derfor kalder han det for »skønhedspletterne på et ellers egentlig meget velfungerende system«, ligesom han maner i jorden, at politikerne var bedre før i tiden, som Bertel Haarder ligeledes påpeger.

»Jo, vi har politikerlede, men det havde vi også for 40 og 60 år siden, og der er intet, der tyder på, at politikerleden er værre, end hvad vi har set tidligere. Så på den ene side kan jeg nikke genkende til hans beskrivelse, men på den anden side rammer den også ved siden af. Man kan på ingen måde underbygge med tal, at politikerne var bedre før,« siger Roger Buch.