Kulturminister Bertel Haarder fik en hård medfart, da han sagde, at der er forskel på at være dansker og dansk.

Intentionen var imidlertid ikke at fornærme nogen - tværtimod. Bertel Haarder ville blot at forklare, at man kan have rødder flere steder.

Hvorfor er debatten så ømtålelig?

Den er ømtålelig, fordi der ligger anklager i luften – er der nogen, der føler. Og nogen opfatter det på den måde, at man næsten skal til eksamen for at blive ankerkendt som dansk. Og det er lige præcis det, jeg ikke står for. Jeg er vokset op i det dansk-tyske grænseland. Jeg har haft tyske kammerater, min første kærlighed var den lille pige Gudrun i 1. klasse. Og hun var tysker. Jeg har ikke fordomme, og jeg har på ingen måde problemer med, at man kan have rødder flere steder?

Hvorfor taler du så om forskellen på at være dansker og dansk?

Jeg tænkte på det mindretallet, f,eks. tyskerne i Danmark og danskerne i Tyskland, da jeg udtalte mig. Derfor er det helt naturligt at sige, at man godt kan være dansk statsborger og samtidig tysksindet – eller kurdisk eller andet.



Er du så ikke med til at grave grøfterne dybere, når du siger, at det at være dansker og dansk ikke er det samme?

Det var ikke min hensigt – det var det stik modsatte. At sige, slap nu af. Der er intet galt i at bo i Danmark og have både danske og udenlandske rødder. 

Er du selv blevet nervøs ved at sige noget i denne debat?



Ja, for det er sådan nogle som dig, der gør mig nervøs. Alene det, at jeg nu sidder her til forhør, gør, at jeg tænker, at jeg hellere må holde min mund næste gang.

Hvorfor?

For, du spurgte lige, om jeg var med til at grave grøfterne dybere. Det forholder sig stik modsat. Det er jo netop det, jeg ikke ønsker, men det gode er jo så, at jeg får lov til at svare på dine spørgsmål.

Du sagde indledningsvist, at vi skal slappe lidt mere af. Hvad mener du med det?

Det er helt naturligt i en globaliseret tid, at der bor flere og flere mennesker, der har rødder flere steder. Sådan er det også i Danmark, og det er ikke noget problem. Vi skal ikke gøre dem til dårligere mennesker eller dårligere danskere. Altså Adam Oehlenschläger havde også rødder andre steder. Det afgørende er selvfølgelig, at man føler sig hjemme i Danmark. Og gerne vil Danmark.

Er du bekymret over den betændte debat?

Debat er jo kun godt, hvis man får talt ud, og hvis man lærer af debatten. Men hvis debatten bare fører til, at man kryber ned i hver sin skyttegrav og plaffer på alt, hvad der rører sig, så er det ikke spor frugtbart. Og jeg synes, der er tegn på, at den debat, der er på de sociale medier, bliver mere og mere uforsonlig. At man bevidst ikke lytter til hinanden, det er problemet.

Nu sagde du lige før, at du vil trække dig fra debatten. Det virker jo skræmmende...

Jeg er bare ærlig. Så enkelt er det. Da du var i gang med forhøret, tænkte jeg, åh nej, nu igen. Jeg har jo intet at beklage, men jeg er samtidig en dialogens mand. Min baggrund er folkeoplysning, jeg kan lide dialog. Jeg har en tyrkertro på, at vi bliver klogere af dialogen. Men jeg må indrømme, at når det gælder indvandrerdebatten, så er det som om, dialogen gør os dummere. Og det er meget trist.

Vil du ikke nok love, at du bliver ved med at blande dig?

Jeg tror ikke, jeg kan lade være, men alt skal jo holdes på et fornuftigt niveau. Ting skal ikke køres op i en spids. Jeg er kun ude på, at vi bliver klogere. Og da jeg sondrede mellem det at være dansker og dansk, tænkte jeg på alle dem med udenlandske rødder. Jeg syntes egentlig, det var en klog sondring, jeg ville ikke fornærme nogen.