Dansk Folkepartis ledelse styrer stramt, hvem der bliver opstillet som folketingskandidater. ’De går til den,’ siger kandidat
Skriftlig ansøgning, samtale med partitoppen og godkendelse i valgudvalg. Dansk Folkepartis nye folketingskandidater skal gennem alle tre nåleøjer, før de får lov til at stille op på partiets opstillingsmøder i kredsene.
Dansk Folkeparti ville vokse med 15 mandater i Folketinget, hvis der var valg i morgen. Det viser et gennemsnit af de seneste meningsmålinger på Berlingske Barometer 9. marts 2015. Partiet, der gennem årene er blevet beskyldt for at have en stor andel af ’landsbytosser’ og ’lykkeriddere’ som medlemmer, har derfor indført skrappe krav til nye folketingskandidater. Det er bedre at forebygge end at skulle helbrede både parti og enkeltpersoner, siger partiets næstformand, Søren Espersen.
»Alle partier skal godkende kandidater overfor Indenrigsministeriet forud for valget. Vi synes, at det er nemmere at godkende folk, inden de overhovedet bliver kandidater hos os. Derfor har vi en helt fast procedure, hvor vi screener folketingskandidater,« siger Søren Espersen.
Baggrunden for screeningen skal dels ses i lyset af, at partitoppen gennem årene har følt sig nødsaget til at ekskludere en række medlemmer, der enten var blevet lidt for skingre i tonen og ikke var parate til ’at rette ind’ eller ikke kunne lade være med at lufte interne uenigheder i fuld offentlighed. Én truede med at klippe fingrene af en direktør, en anden gjorde for kort tid siden Helle Thorning-Schmidt og Kronprinsen ansvarlig for terror i Danmark, og en tredje har anlagt en civilsag for bagvaskelse mod en partifælle ved retten.
Allerede godt et halvt år efter sidste kommunalvalg var 11 byrådsmedlemmer blevet ekskluderet, nu er tallet oppe på 14. Den situation vil partiet nødig stå i efter det næste folketingsvalg. For det kan godt være, at Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1999 sagde, at ’stuerene bliver I aldrig’ om Dansk Folkeparti, men i dag står partiet til at blive det tredjestørste i Folketinget med mere end 20 pct. af vælgerne.
Den danske psykiater, Henrik Day Poulsen definerer en ’politisk landsbytosse’ som en politiker, der har noget på hjerte, men alene ud fra det, vedkommende selv oplever i sine nære omgivelser.
»De kommer med forslag, som er så vanvittige eller populistiske, at de fleste andre vil være imod. Et eksempel var dengang Lars Kolind (erhvervsmand, professor, red.) fra Ny Alliance foreslog at sætte skatten ned til 40 pct. på Fyn,« siger Henrik Day Poulsen.
Den nyeste folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Nordjylland, Gert Ingolf Johansen, ventede selv med at stille op, indtil ’landsbytosserne’ var ude af partiet. Han kom gennem nåleøjet og blev godkendt som folketingskandidat.
»Men de (ledelsen red.) går til den, og det skal de også, fordi vi skal passe på vort parti,« siger Gert Ingolf Johansen.
Og der er tale om en skrap procedure, fortæller næstformand Søren Espersen.
Folketingskandidater skal have været medlem mindst fire måneder, før de kan stille op til valg i partiet. Derefter skal de udfylde et ansøgningsskema med deres personlige data og fortælle, hvem de er og hvad de har lavet. De skal dokumentere ren straffeattest, kunne begrunde hvorfor de vil stille op, og om de har nogen mærkesager, fortæller Søren Espersen.
»Vi kigger også på, om de har haft debatindlæg i aviserne. De skal vedhæftes ansøgningen. Derefter kommer de herind ved mit mødebord til en samtale med mig, Poul Lindholm Nielsen (partisekretær, red.) og Carl Christian Ebbesen (organisatorisk næstformand, red.). Det er en form for jobsamtale, som typisk varer tre kvarter til 1 time,« forklarer Søren Espersen.
Klar til fjernsynet
Efter samtalen laver de tre DF-spidser en indstilling til partiets valgudvalg, som udover de tre består af: Gruppeformand Peter Skaarup og organisationskonsulent Steen Thomsen.
Hvis ansøgeren bliver godkendt, vil vedkommendes navn og oplysninger blive lagt ind i partiets database, som de lokale kredse kan vælge deres folketingskandidater ud fra. Kandidaterne kan så stille op på opstillingsmøder i hele landet.
»Det, vi vurderer ved samtalen, er blandt andet, om de har styr på vores politik, og om de vil kunne begå sig i fjernsynet og på talerstolen i Folketinget. Vi har afvist nogle, fordi de har været for unge og haft brug for at færdiggøre deres uddannelse. Andre har ikke været stærke nok og er blevet opfordret til at få flere erfaringer først. Vi er ikke interesserede i lykkeriddere, der kun kan sælge billetter uden at have substans,« siger Søren Espersen.
Er det en trussel mod partiets succes, at I risikerer at få en række af såkaldte ’landsbytosser’ ind, fordi I skal bruge så mange nye kandidater?
»Det er jo et problem, de har i alle partier. Jeg vil egentlig gerne lytte til folks vilde ideer, men de behøver ikke alle at blive økonomi-ministre. Det er jo inspirerende og sjovt at være sammen med folk, der er helt vilde i varmen og ikke til at styre. Men selvfølgelig er der en kant, når det gælder folketingskandidater. Men det er oftere et problem, når der er kamp om pladserne i et parti. Det er dem, der har brug for at markere, at de er uenige i partilinjen for at få opmærksomhed.«
Er der ikke noget, du er bekymret for ved at få så mange nye ind?
»Jo, jeg er bekymret for, at folk ikke kan få nok at beskæftige sig med. Der er ikke mange reelle ordførerskaber, hvor folk kan få en ordentlig platform til at profilere sig selv på. Vi skal ikke ende med en ’ordfører for fynske blomster’, så vi skal tænke os godt om, når vi fordeler ordførerskaber.«
Og hvad nu hvis I på et tidspunkt skal i regering? Så skal I gamle garvede vel have ministerposter, mens alle de nye kommer til at sejle deres egen sø?
»Nu har Kristian (Thulesen Dahl, red.) sagt meget klart, at vi ikke skal i regering, så det vil jeg lade ham kommentere.
Men hvis det rent hypotetisk skulle ske?
»Så er det stadig Kristian, der sætter holdet. Men vi ville fortsætte med mødepligt til gruppemøderne - også for dem, der måtte være ministre. Det vil være en helt ny tradition her på Christiansborg, men det vil efter min mening være helt nødvendigt for at holde sammen på gruppen,« siger Søren Espersen.
