Bandekonflikten i København efterlader danskerne bange. Og danskerne skal ikke være bange i deres eget land, mener Pia Kjærsgaard. Politikerne bliver nødt til at finde en løsning, inden »hele Nørrebro« bliver til et parallelsamfund, siger Folketingets formand. 

For 30 år siden stillede Pia Kjærsgaard sig op på talerstolen i Folketinget og gjorde sig selv upopulær.

Udlændingepolitikken skulle strammes markant, mente hun.

For tilstrømningen af flygtninge var for stor, og integrationen for lille.

Hendes udmeldinger fik politikere fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre til at rejse sig og forlade salen.

Dengang var Pia Kjærsgaard politisk ordfører for Fremskridtspartiet. Efter en lang årrække i Dansk Folkeparti er hun i dag Folketingets formand.

For tre årtier siden mente hun, at flygtningestrømmen til Danmark ville have uoverskuelige konsekvenser for samfundet.

Det er her, vi i hendes øjne, står i dag.

Flygtningestrøm i 1980erne og dem, der siden er kommet, har resulteret i det problem, Pia Kjærsgaard definerer som landets allerstørste. Nemlig »eksistensen af parallelsamfund«.

»Der var slet ikke samme debat om flygtninge og indvandrere i 80erne, som der er i dag. Jeg blev i den grad hængt ud som det værste afskum, og politikere udvandrede fra Folketingssalen, da jeg rejste en forespørgselsdebat om det. Det er helt underligt at tænke på nu, hvor emnet drøftes og debatteres af alle politikere,« siger Pia Kjærsgaard.

Hele Nørrebro er ved at blive et parallelsamfund


Siden årsskiftet har Berlingske bedt politikere og debattører pege på Danmarks største problem anno 2017. For Pia Kjærsgaard er der ingen tvivl:

»Vi skal ikke acceptere parallelsamfund i et land som Danmark. Vi har en sammenhængskraft, som vi skal bevare. I parallelsamfund udøver man social kontrol over kvinder, hylder sharialovgivning og udvikler bandemedlemmer på stribe. Man anerkender ikke det danske samfund,« siger hun.

Hun mener, det gør sig gældende for »stort set alle« mennesker i landets parallelsamfund. De få, der ønsker at blive en del af det danske samfund, får ikke lov til det.

Når du siger, at langt de fleste, som lever i parallelsamfund ikke har lyst til at være en del af det danske samfund, hvad baserer du det så på?

»Jeg baserer det på de episoder, vi hører om hele tiden, og som, vi ved, finder sted. Prøv at se på Mjølnerparken og den kriminalitet, der bliver begået. De lever ikke inden for den danske lovgivning. Mjølnerparken er blevet en ghetto, som færre og færre mennesker tør bevæge sig ind i. Det er jo absurd,« siger hun.

Er de uroligheder, som foregår i Mjølnerparken, ikke blot udtryk for en holdning blandt de få og ikke flertallet, som bor der?

»Om det ligefrem gælder majoriteten, kan jeg jo ikke vurdere. Men jeg ved, at det er den mentalitet, der hersker,« siger Pia Kjærsgaard.

Men det minimerer vel ikke ligefrem kriminaliteten at omtale en hel befolkningsgruppe, som om de alle er kriminelle?

»Vi må bare erkende, at der er massiv kriminalitet i ghettobebyggelserne. Det er de faktiske forhold. Hele Nørrebro er ved at blive et parallelsamfund. Nordvestkvarteret ligeså. Det er da et kæmpe stort samfundsproblem,« siger hun.

»Ingen mener, at parallelsamfund er lykkeland«


Som Folketingets formand interesserer Pia Kjærsgaard sig »utrolig meget« for emnet. Når parallelsamfund vender det danske folkestyre ryggen, bør det have alle politikeres interesse, mener hun.

»Vi skal ikke være tjent med parallelsamfund. Vi har demokrati, og det skal vi værne om. Alle skal være med, og ingen skal isolere sig i deres eget samfund eller leve efter deres egen lovgivning,« lyder det fra Pia Kjærsgaard.

Mange forskere mener, at bander dannes af folk, der føler sig marginaliseret og diskrimineret af samfundet. Er dine udtalelser som Folketingets formand ikke med til at danne bandemedlemmer i parallelsamfundene?

»Mine udtalelser her og nu dækker bredt politisk. Sammenhængskraften er truet i Danmark, og det anerkender politikerne. Ingen mener, at parallelsamfund er lykkeland« siger hun.

Men uanset om der er mange eller få politikere, der siger det samme, er udtalelser som dine ikke med til at skubbe folk i retning af bandekriminalitet, fordi det alligevel forventes af dem?

»Det mener jeg bestemt ikke. Vi skal passe på, at vi pludselig ikke må sige noget som helst. Vi skal ikke stoppe med at udpege problemerne i frygt for, at de vokser sig større. Både politisk og samfundsmæssigt er vi nødt til at skrive og fortælle, hvad der sker i landet,« siger Pia Kjærsgaard.

En utilfredshed ulmer

Parallelsamfund skaber en række problemer. Ifølge Pia Kjærsgaard er der også en række løsninger på dem, og de debatteres heftigt i Folketinget. Men formanden vil ikke udpege, hvilke hun anser for at være de bedste.

»Jeg kan sagtens foreslå en masse løsninger, men så tror jeg, at vi kommer meget ind på Dansk Folkepartis politik, og det ønsker jeg ikke som Folketingets formand.

Men politikerne fremlægger i disse dage bandepakker. De taler om at stresse banderne og om at mandsopdække grupperinger. Alle politikere er berørte af bandekonflikten. For under overfladen ulmer en utilfreds befolkning. Politikerne bliver nødt til at gøre noget, for folk er bange. Og folk skal da ikke gå at være bange i det danske samfund,« siger hun.

Du vil ikke blive mere konkret i forhold til de løsninger, du som Pia Kjærsgaard tror på?

»Nej, jeg kan bare sige, at der er en god diskussion i salen. Ligesom alle andre politikere mener jeg ikke, at det her kan fortsætte. For tiden vågner vi op hver morgen til nyheden om, at der har været endnu et skyderi i København. Det duer jo ikke,« siger hun.

Da ghettoen kom til 2700 Brønshøj

Men Pia Kjærsgaard vil gerne pege på, hvordan problemet er opstået.

Parallelsamfundene er nemlig resultatet af en voldsom tilstrøm af flygtninge og en integration, der i alt for mange år ikke har kunnet følge med.

Hun så det allerede som ung.

Da Tingbjerg blev opført, boede Pia Kjærsgaard i samme postnummer. 2700 Brønshøj.

»Jeg har set Tingbjerg blive bygget, og jeg har set det blive til helt andet samfund. Et parallelsamfund. Indvandrere har fået lov til at klumpe sig sammen, og det har været en fejl. Vi er ikke USA med forskellige bydele, der fungerer som små lande. Vi er Danmark. Her skal man kunne færdes sammen,« siger hun.

For at komme ghettoerne til liv, bør vi gøre bebyggelserne mere attråværdige for ressourcestærke danske familier. Lejlighederne er bygget »i god mening« og er fine steder at bo, mener Pia Kjærsgaard.

»Desværre hører jeg ofte, at folk ikke føler sig trygge i bebyggelserne. Derfor skal vi først gøre op kriminaliteten og få beboerne til at blive en del af det danske samfund,« siger hun.

Pia Kjærsgaard mener, at samfundet gør meget for at integrere flygtninge og indvandrere.

Danmark tilbyder i forvejen god sprogundervisning, gode jobcentre og gode folkeskoler. Men det er begrænset, hvad samfundet kan gøre alene.

»Der skal være et ansvar den anden vej. Flygtninge og indvandrere skal selv gøre en indsats. Jeg er sikker på, at det er ikke nemt at komme til et nyt land, men man skal også selv yde noget,« siger hun.

Ifølge en fremskrivning baseret på tal fra Danmarks Statistik vil hver femte dansker i 2060 havde en anden etnisk herkomst end dansk. Hvad synes du om den fremtid?

»Hvis fremskrivningen holder stik, kan jeg kun håbe, at problemerne ikke vokser yderligere. Folk, der kommer hertil, skal ubetinget være mennesker, der vedkender sig det danske samfund og ikke fastholder traditioner og ritualer, som kommer i konflikt med de danske. Men jeg tror, vi skal passe på og ikke bare at give los og invitere flere ind i landet,« siger hun.

Det var den fejl regeringen lavede for 30 år siden, mener Pia Kjærsgaard, der i dag med glæde ser til, at parallelsamfundene bliver taget seriøst.

»Problemet har altid ligget mit hjerte nær. Det har været en af mine missioner som politiker, at gøre op med de her parallelsamfund. Jeg har altid været meget optaget af, at vi skal kende Danmark og bevare den danske identitet.«