Den netop indgående energiaftale vækker international opsigt. Det mærker man i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, hvor flere udenlandske medier henvender sig, fordi de vil fortælle historien om den ambitiøse, danske plan.

Torsdag blev klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) interviewet af et hold fra BBC Radio.

- Holdningen hos de britiske journalister er, at det er meget usædvanligt det, som de danske politikere har gennemført. Ifølge dem ville det aldrig kunne lade sig gøre i England, siger ministeriets pressechef, Claus Kaae-Nielsen.

Også den amerikanske klimablogger Justin Gerdes var forbi ministerens kontor torsdag. Tidligere har korrespondenter fra den britiske avis The Guardian, Die Presse fra Østrig og tyske Stuttgarter Zeitung omtalt den danske energiaftale.

BNB