Danske Folkeparti (DF) må indstille sig på, at der ikke kommer flere indvandrestramninger - hverken nu eller hvis den nuværende regering fortsætter efter det kommende valg.

Sådan lød budskabet fra De Konservative ved det pressemøde, som partiet netop har afholdt på deres sommergruppemøde i Munkebo på Fyn.

- Nu er det nok, sagde formanden for De Konservative, Lars Barfoed, og genbrugte dermed næsten ordlyden fra den tidligere konservative Gitte Seeberg, der tilbage i 2007 bebrejdede netop De Konservative for ikke at sige ordentlig fra overfor DF med ordene 'Nok er nok'.

Læs også:

Lars Barfoeds udmelding kommer efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere i dag gjorde det klart, at Dansk Folkeparti ikke bliver en del af regeringen, hvis blå blok vinder det kommende valg. I hvert fald ikke hvis det står til Venstre.

ER DET EN GOD IDÉ, AT V OG K SIGER FRA OVER FOR DF? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.

Læs også:

Dermed falder Barfoeds og De Konservatives udmelding godt sammen med Venstres.

- Vi synes, at vi har fået en fornuftig balance i vores udlændingepolitik, og vi ønsker ikke yderligere stramninger. Vi vil gerne fokusere på at være et åbent land, så dem der bidrager til vores samfund kan komme hertil, lød det fra Lars Barfoed.

På spørgsmålet om DF indtil videre har haft for stor magt, svarede den konservative formand:

- Vi er tilfredse med det, der er gennemført. Men nu er det nok med stramninger på udlændingepolitikken, og vi vil ikke bidrage til flere stramninger. Vi er tilfredse med det, der er gennemført. Vi har arbejdet godt sammen. De har dygtige politikere, men vi er så forskellige på flere måder, at de ikke kan komme med i en regering.

Er det en god idé, at V og K siger fra over for DF? Deltag i debatten under artiklen.

Læs også: