Mattias Tesfaye stopper torsdag som næstformand for regeringspartiet SF. Det siger flere SF-kilder til netavisen Altinget.dk.

Ifølge Altinget.dk er der for langt mellem det Tesfaye står for politisk og så den linje Vilhelmsen vil forfølge. Altinget.dk erfarer også, at Tesfaye ikke planlægger at opstille til folketinget for SF ved næste valg.

Tesfaye blev under stor dramatik valgt til næstformand på SFs landsmøde i foråret. Valget af ham var med til at sende den ene af de hidtidige næstformænd, Meta Fuglsang, ud i kulden.

Mattias Tesfaye støttede sundhedsminister Astrid Krag i formandskampen mod Annette Vilhelmsen og er desuden nært knyttet til tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen og den tidligere partiformand, Villy Søvndal.

HVAD MENER DU? ER DET DET ENDEGYLDIGE FARVEL TIL MÖGER-KLANEN? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR ELLER PÅ BT'S FACEBOOK-SIDE HER