I det første kvartal af 2015 kom 61.000 flygtninge til EU fra landene i det vestlige Balkan. De er ved at miste håbet om en bedre fremtid, siger ekspert.
EU: Det har mest handlet om syrere, om afrikanere på flugt fra Boko Haram og fattigdom og om de sydeuropæiske grænser, der dagligt bliver forsøgt overløbet og krydset af desperate flygtninge fra Mellemøsten og Afrika.
Men også østfra er der et mærkbart pres, skriver Kristelig Dagblad torsdag.
Således er der i 2015 kommet dobbelt så mange asylansøgere til EU fra balkanlandene Kosovo, Albanien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Makedonien som fra Syrien.
Alene i det første kvartal af 2015 kom der 61.000 flygtninge fra de lande, fremgår det af en rapport fra EUs grænseagentur, Frontex. Det er ny kvartalsrekord.
Ifølge Robert Pichler, der er gæsteprofessor ved Graz Universitet i Østrig og ekspert i Balkans politiske og sociale historie, er det manglen på fremskridt i Balkan, der får de mange til flygte.
»Folk bliver mere og mere skuffede over manglen på fremskridt i deres lande. De er ved at miste tålmodigheden med og håbet om, at der vil ske virkelige forandringer i den nærmeste fremtid,« siger han til Kristelig Dagblad.
Det er særligt Tyskland, der modtager de mange tusinder, der flygter til Europa. Som oftest bærer anstrengelserne dog ikke frugt. Sidste år var det eksempelvis én procent af ansøgerne fra Makedonien, der endte med at få asyl. Hos topscoreren Albanien var det syv procent.
Ifølge den danske Balkan-ekspert, Karsten Fledelius, er landene sygnet hen i glemslen efter de blodige krige i 90erne.
»fter at krigene på Balkan standsede, har landene i vid udstrækning måttet klare sig selv. Og det tager tid at opbygge virkelige demokratier. Det er vi ofte tilbøjelige til at glemme herhjemme. På Balkan stemmer man på dem, man kender, og det holder den samme korrupte elite ved magten,« siger han til Kristelig Dagblad og fastslår, at indbyggerne ikke har tålmodighed til at vente på, at deres lande bliver optaget i EU.
