RB plus. Soldater skal hjælpe med grænsekontrol.400 soldater skal hjælpe med grænsekontrollen mod syd. Hjemmeværnet melder sig også klar, men selve kontrollen er kun en politiopgave, siger justitsministeren. Løkke indfører midlertidig grænsekontrolDanmark indfører en lempeligere udgave af den svenske grænsekontrol ved grænsen til Tyskland, fastslår Løkke. Grænsekontrol indført - Danmark indførte kl 12.00 grænsekontrol for at dæmme op for flygtninge. Her på E45 ved den dansk tyske grænse.
RB plus. Soldater skal hjælpe med grænsekontrol.400 soldater skal hjælpe med grænsekontrollen mod syd. Hjemmeværnet melder sig også klar, men selve kontrollen er kun en politiopgave, siger justitsministeren. Løkke indfører midlertidig grænsekontrolDanmark indfører en lempeligere udgave af den svenske grænsekontrol ved grænsen til Tyskland, fastslår Løkke. Grænsekontrol indført - Danmark indførte kl 12.00 grænsekontrol for at dæmme op for flygtninge. Her på E45 ved den dansk tyske grænse. Foto: Claus Fisker

Toppen af regeringen var delt, da det for knap en uge siden blev bestemt, at Danmark skulle indføre en midlertidig grænsekontrol.

Det har flere aviser omtalt de seneste dage, og fredag fortæller Weekendavisen, at det var frygt for at komme under pres fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der lå bag beslutningen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) var ifølge avisen tilhængere af grænsekontrol på den baggrund.

Justitsminister Søren Pind (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V) skulle derimod have talt imod beslutningen.

Ifølge Weekendavisen, der ikke citerer navngivne kilder, var det ikke det faktiske antal asylansøgere, der bekymrede regeringen.

»Dansk Folkeparti har længe stået klar til at etablere en effektiv grænsekontrol fra Flensborg Fjord til Vadehavet, og frygten var, at Socialdemokraterne ville benytte den svenske stramning til at overhale Venstre indenom med krav om dansk grænsekontrol.«

»Derfor måtte der udvises en grad af handlekraft, lød argumentet,« skriver avisen.

Uenigheden i regeringen har de seneste dage også været beskrevet i blandt andet Politiken og Jyllands-Posten.

Over for Jyllands-Posten bekræftede Kristian Jensen onsdag, at grænsekontrol ikke lige er hans kop te. Han afviste dog at referere fra interne regeringsmøder.

»Det er ikke sådan, at jeg synes, det er rigtigt og godt at indføre grænsekontrol. Men det er nødvendigt,« sagde han.

Søren Pind var allerede mandag ude med et tweet, hvor han konstaterede, at grænsekontrol efter alt at dømme førte til et højere antal asylansøgere.

Netop det argument har kritikerne af grænsekontrol - og også statsministeren selv - fremført gentagne gange.

Pind afviste dog torsdag at udtale sig yderligere om emnet.

»Jeg har sagt, hvad jeg har at sige om det, og det har jeg ikke tænkt mig at sige yderligere om,« sagde han til Ritzau og henviste til, at det sorterer under Inger Støjberg.

/ritzau/

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook