Nye oplysninger sætter spørgsmålstegn ved Morten Bødskovs og udvalgsformand Anne Baastrups håndtering af Folketingets Christiania-besøg sidste år. Folketinget blev vildledt, mener flere partier. Baastrup erkender at have givet »upræcise« oplysninger.
Folketingets Retsudvalg blev sidste år bevidst ført på vildspor i sagen om udvalgets besøg på Christiania.
Det fremgår af dokumenter og mail, som Berlingske har gennemgået i kølvandet på Jakob Scharfs afgang som chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Op til retsudvalgets bebudede besøg på Christiania i februar sidste år arbejdede justitsminister Morten Bødskov (S) ihærdigt bag kulisserne på at få udskudt besøget. Men selv om den reelle årsag til Bødskovs plan var, at Pia Kjærsgaards (DF) deltagelse ifølge PET ville gøre besøget farligere for alle udvalgsmedlemmer og kræve flere betjente, fik de 30 medlemmer af Folketingets Retsudvalg en helt anden begrundelse for flytningen af besøget.
Af en mail til retsudvalget, som Berlingske er besiddelse af, fremgår det, at den daværende formand for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), begrunder udskydelsen med, at daværende politidirektør i København, Johan Reimann, ikke kunne deltage i et tilstødende møde, og at udvalget i stedet kunne få en gennemgang af det såkaldte Wendler Pedersen-udvalgs rapport om efterretningstjenesterne. Ikke et ord om uro på Christiania. Ikke et ord om Pia Kjærsgaard. Det til trods for, at Baastrup var blevet orienteret af justitsministeren om det øgede trusselsniveau – men ikke om Kjærsgaaards deltagelse.
Morten Bødskovs og Anne Baastrups håndtering af sagen ligner direkte vildledning af Folketinget, mener flere retsordførere fra begge sider af folketingssalen.
»Det tyder på, at retsudvalget er blevet vildledt. At vi har fået decideret forkerte informationer og en decideret forkert begrundelse for, at vi ikke kunne komme på Christiania den dag. Det er et kæmpe, kæmpe problem, at Morten Bødskov og den daværende formand for retsudvalget øjensynligt har haft en samtale om, at årsagen til, at vi ikke kan komme på Christiania, er sikkerhedsmæssige problemer. Den forklaring, vi får i retsudvalget er en helt, helt anden,« siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper til Berlingske.
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at Bødskov og Baastrup sammen har vildledt Folketinget med en række »søforklaringer«.
»Med de oplysninger, der ligger nu, kan jeg ikke andet end at tolke det som, at Morten Bødskov i samarbejde med Anne Baastrup har vildledt Folketingets Retsudvalg,« siger Karsten Lauritzen.
Konfronteret med sagens dokumenter erkender Anne Baastrup, at hun har givet upræcise oplysninger til retsudvalget.
»Mailen er upræcis. Det erkender jeg. Men jeg forstod på Morten (Bødskov, red.), at det ikke var en god idé at videreformidle de her oplysninger. Jeg har siddet i kontroludvalget og siddet som retsudvalgsformand i et stykke tid, og når jeg får at vide, at der er forskellige grunde til, at PET ikke vil have, at de her oplysninger skal ud, så ved jeg, at det handler om efterforskning eller andet,« siger Anne Baastrup til Berlingske.
Hun fortæller samtidig, at besøget på Christiania ikke var nogen prioritet for hende. Hun var mere optaget af Wendler Pedersen-udvalgets rapport.
»Der var rigtigt mange ting, vi skulle nå i retsudvalget. Og for mig var det ikke vigtigt, at vi kom ud på Christiania den dag. Vi kunne lige så godt komme ud den efterfølgende uge eller den efterfølgende uge igen. Det var ikke noget politisk issue. Jeg fik at vide, at her og nu er der en situation, som gør, at hvis I tager derud, så vil der være en masse betjente. Og jeg synes ikke, at jeg vil udsætte retsudvalgets medlemmer for at komme på Christiania med en masse betjente omkring,« siger Anne Baastrup, som tilføjer, at hun ikke mener, at justitsministeren har forholdt vigtige oplysninger for retsudvalget.
Justitsminister Morten Bødskov (S) bestrider ikke, at der er blevet tilbageholdt oplysninger for Folketinget.
»Retsudvalget har ikke fået det trusselsbillede, som lå bag udskydelsen af besøget på Christiania. Men det er der en grund til, nemlig at jeg ikke mente og stadig ikke mener, at de oplysninger skal videregives, fordi det vil kompromittere efterretningstjenestens kilder og efterretninger, som er dens hjertekule,« siger justitsministeren.
Sagen tager sin begyndelse i sensommeren 2011, da Dansk Folkepartis daværende formand, Pia Kjærsgaard, får en idé: For første gang i sit liv vil hun besøge fristaden Christiania. Med egne øjne vil hun se, hvad der egentlig foregår derude. DF-formanden drøfter planen med sin partifælle og medlem af Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup. Han foreslår senere, at retsudvalget besøger Christiania. Men Pia Kjærsgaard, som har PET-vagter i hælene overalt, hvor hun færdes, er ikke bare en person, man sender ud på fristaden. Derfor holdes retsudvalget uvidende om hendes ønske om at deltage. I fortrolighed orienterer PET dog justitsminister Bødskov om, at Kjærsgaards plan udgør et »skærpet trusselsbillede«. Alene Pia Kjærsgaards tilstedeværelse på Christiania vil potentielt være til fare for samtlige medlemmer af retsudvalget, skriver Bødskov senere i en udtalelse om forløbet.
Men PET går i gang med planlægningen. Efterretningstjenesten mener, at trusselsbilledet mod Pia Kjærsgaard er af så følsom karakter, at ikke engang Pia Kjærsgaard selv må få at vide, at hun og de øvrige udvalgsmedlemmer kan være i fare på Christiania. Datoen for besøget er sat til den 29. februar 2012. Men sådan kommer det ikke til at gå, da Bødskov giver udvalgets midlertidige formand, Anne Baastrup, en »fortrolig orientering«. Men hverken retsudvalget eller Anne Baastrup får altså at vide, at Pia Kjærsgaard ønsker at deltage – dén oplysning ville ifølge Bødskov have »kompromitteret fortroligheden omkring Pia Kjærsgaards planer.«
Retsudvalget får i stedet en forklaring om, at den midlertidige aflysning af Christiania-turen skyldes, at Københavns daværende politidirektør, Johan Reimann, er forhindret i at deltage på et møde umiddelbart inden besøget. Reimann er i dag direktør for Kriminalforsorgen, og han vil hverken be- eller afkræfte forløbet over for Berlingske.
»Jeg udtaler mig ikke længere om Københavns Politis sager. Det holdt jeg op med i det øjeblik, jeg gik ud ad døren hos Københavns Politi,« siger han.
Først flere måneder efter – 7. juni sidste år <saxo:ch value="226 128 147"/> sætter retsudvalgets medlemmer og Pia Kjærsgaard fødderne på Christianias jord. Men udvalgets medlemmer får kun et begrænset indblik i aktiviteterne derude. Hashhandlen var bortredigeret. De hashboder, som var åbne fra morgenstunden, var for længst lukket, da udvalget ankom kl. 10.30 under massiv politibeskyttelse.
Udover den manglende information til retsudvalget mener flere retspolitikere, at PETs håndtering af oplysningerne fra Pia Kjærsgaards kalender er decideret ulovlige. Ifølge PET-chef Jakob Scharfs egen redegørelse er det en »velkendt problemstilling, at det af sikkerhedsmæssige grunde kan være nødvendigt at søge tidspunktet eller sammenhængen for en konkret personbeskyttelsesopgave ændret« uden at fortælle den involverede person om det. Men flere politikere vil nu have svar på, om det er normal praksis i PET i hemmelighed at bruge oplysninger fra de beskyttede folks egne kalendere til efterretningsformål.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, mener, at Morten Bødskov bør gå af som minister.
»Det synes jeg. Han hænger i en tynd tråd,« siger han.
Regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, har den afgørende stemme i sagen. Bødskov er ifølge Berlingskes oplysninger i forvejen ikke en af støttepartiets favoritministre efter hans håndtering af blandt andet offentlighedsloven og flere udlændingesager, men partiet vil endnu ikke fælde sin dom.
»Jeg vil sige det sådan, at justitsministeren har et forklaringsproblem. Det gælder i forhold til den information, der er givet i forhold til retsudvalget og PETs manglende overholdelse af reglerne i forhold til anvendelsen af Pia Kjærsgaards kalender. Medmindre der kommer en meget, meget god begrundelse, har vi et problem,« siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.
Morten Bødskov mener selv, at han har håndteret sagen korrekt.
»Man ville kunne kritisere mig, hvis jeg havde siddet PETs anbefalinger overhørig og bare havde sendt retsudvalget til Christiania, uagtet at det havde betydet store sikkerhedsmæssige risici for dem. Jeg mener, at jeg har levet op til mit ansvar i den pågældende situation,« siger han til Berlingske.
