Der kommer fortsat færre flygtninge til Danmark, og tallet i november er indtil videre 650 personer – mod over 3.000 i september. Enhedslisten mener, at regeringens asylargumenter falder til gulvet.

I september bankede den ene asylansøger efter den anden på Danmarks dør, og ved udgangen af måneden havde flere end 3.000 flygtninge været i kontakt med de danske myndigheder. Det fik Justitsministeriet til at forvente op mod 20.000 asylansøgere til Danmark i år.

Men allerede i september faldt tallet drastisk, og den tendens fortsætter i november. Ifølge Berlingskes oplysninger var der indtil søndag 16. november kommet 650 asylansøgere til Danmark, og det samlede antal i år er oppe på 13.500.

Onsdag tog Justitsministeriet selv forbehold for det oprindelige skøn på 20.000 asylansøgere i år, som ville betyde, at der skal komme omkring 6.500 flygtninge til Danmark, inden året er omme.

Det er svært for Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), at forestille sig:

»Derved falder hele regeringens argument for asylstramningerne jo rent faktisk på gulvet. Socialdemokraterne og de Radikale har jo brugt det høje tal til at legitimere, at man fratager børn af flygtninge retten til at være sammen med deres forældre,« siger Johanne Schmidt-Nielsen til Berlingske.

Troels Ravn (S), som er formand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, hilser dykket velkomment og afviser Johanne Schmidt-Nielsens kritik:

»Det ændrer ikke på, at jeg mener, vi skal have en asylpolitik, der kan håndtere de udfordringer, vi har, og derfor giver de her stramninger god mening. Vi kunne ikke vide det, men der var nogle tal i august og september, som fik alarmklokkerne til at ringe. Men jeg mener stadig, at regeringen gør det rigtige ved at stille det her lovforslag,« siger han.

Det andet parti bag asylstramningerne i SR-regeringen, de Radikale, ville torsdag på trods af talrige opfordringer ikke kommentere de tal, Berlingske har fået oplyst, fordi de ikke er officielle endnu.

Rigspolitiet bekræfter over for Berlingske, at faldet i antallet af asylansøgere fortsætter.

»I oktober og november kan vi i Rigspolitiet, Nationalt Udlændinge Center (NUC) mærke, at antallet af nyankomne asylansøger til Danmark er mærkbart mindre end i september, selv om tallet fortsat er højt sammenlignet med 2013,« siger vicepolitidirektør Claus Birkelyng.

Ingen ved, hvorfor tallet daler, men justitsminister Mette Frederiksen (S) tror, at den store opmærksomhed om regeringens asylstramninger har fået færre til at søge til Danmark, og uanset om tallet fortsætter med at falde, synes hun stramningerne er en god idé.

»Lovforslaget reagerer selvfølgelig på den udvikling, der er hen omkring sommer. Det kan godt være, at det bare var et helt forbigående fænomen hen over sommer, og tallet vil rasle ned til det blotte ingenting. Det er nok for tidligt at nå til den konklusion,« siger Mette Frederiksen:

»Men for mig at se ligger der også noget andet heri, og det er, at jeg synes, det er en god idé at arbejde med midlertidighed på flygtningeområdet og gøre det i højere grad.«

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) tror, at den store fokus på stramninger på asylområdet har en stor betydning for, at antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, er faldet siden september.

»De signaler, som en regering sender, betyder noget. Og jeg tror da, at der er nogen, som har opfanget, at regeringen har strammet asylpolitikken, og så har de måske ikke været så skarpe på, at der ikke er så mange, der bliver omfattet af dem, og at den slet ikke er vedtaget endnu,« siger han.

Martin Henriksen erkender dog, at det er svært at udpege de egentlige årsager til, at tallet har ændret sig.

»Der er mange flere ting, der spiller ind. Det kan være en del af forklaringen, og så håber vi bare i Dansk Folkeparti, at de ikke opdager, at der ikke er flere, der bliver ramt af stramningen,« siger han.

Regeringens lovforslag om asylstramninger blev behandlet i Folketinget første gang torsdag, hvor det stod klart, at det ikke kan hastebehandles, som regeringen ellers havde ønsket.

Der er nemlig blevet stillet op mod 100 spørgsmål til forslaget, som skal besvares, inden det kan komme videre i systemet.

Stramningerne i lovforslaget påvirker dog muligvis allerede asylansøgerne nu, da regeringen i forslaget lægger op til, at de skal gælde fra alle ansøgninger om asyl, som er indgivet efter 14. november 2014.