Anne-Mettes dans har styrket Fogh

Anne-Mettes dans har styrket Fogh - 1

Anne-Mette Rasmussens samba-succes smitter af på hendes mand og statsminister Anders Fogh Rasmussen (Foto: Foto: Mogens Flindt) Se stort billede

Det blev af mange kaldt et fejltrin, men nu er Anne-Mette Rasmussens optræden i Vild Med Dans blevet en fordel for Fogh.

DEBAT: GØR DANSEN FOGH POPULÆR?

Anne-Mette Rasmussens succes på det nationale dansegulv gavner ikke blot førstedamen selv, men i den grad også statsministeren, skriver det politiske nyhedssite Altinget.dk.

For mens fruen valser rundt i rampelyset, har Fogh muligheden for at fremstå mere menneskelig end det normalt er tilfældet, vurderer politisk kommentator, tidligere konservativ leder og minister Hans Engell.

SE VIDEOEN: Anne-Mette: Fantastisk

SE VIDEOEN: Anne-Mette: Min datter retter på mig

- Jeg mener, at det har styrket dem. Det har vist dem som et helt ægtepar. Og det har givet Fogh muligheden for at fremstå både mere menneskelig og blødere. Det viser, at statsministerfamilien altså rent faktisk også er en familie, siger Hans Engell til Altinget.dk.

Fogh mere menneskelig
Nogenlunde samme melding lyder der fra redaktionschef på Politiken, Peter Mogensen, der i sin tid var blandt dem, der mente, at Anne-Mette Rasmussens deltagelse var et regulært fejltrin fra Foghs side.

- Det giver Fogh en mere menneskelig dimension, som han ikke går og skilter med til daglig. I kølvandet på danseriet kommer der jo en masse ting ud om deres forhold. Hun skriver klummer i Ekstra Bladet, optræder i Se & Hør og alt muligt. Hele menageriet kommer til at handle om, hvordan deres indbyrdes relation er. Og den fremstår jo positivt, så derfor giver det ham en ekstra dimension, som man ikke skal undervurdere i hans job.

Jeg kan huske, at den gang med Nyrup (som Mogensen var rådgiver for, red.) var det noget, som vi brugte en del tid på. For det hele må ikke gå op i topmøder og mørke jakkesæt, forklarer Peter Mogensen til Altinget.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: