Ankers opgør: Langer ud til alle sider

I en ny biografisk bog fortæller den tidligere så folkekære statsminister højst levende og meget detaljeret om personer og oplevelser fra sit lange liv. Og der bliver bestemt ikke lagt fingre imellem. Tingene siges lige ud – råt for usødet.

Helt uden filter beskriver Anker Jørgensen episoder med ministerkollegers umådeholdne druk, bagholdsangreb, sammensværgelser, dobbeltspil, bagvaskelse og mobning.

Poul Nyrup Rasmussen er også med i bogen, men her stopper fortiden også – Helle Thorning-Schmidt får hverken ris eller ros.

Statsministeren fra de barske 70ere med oliekrise og prisstigninger erkender i bogen 'Anker Jørgensen - min verden fortalt i billeder', at han selv som landets overhoved var en ensom mand.

- Jeg har været så optaget af det politiske, at jeg ikke rigtig har haft nogen venner uden for politik. Og inden for politik har jeg vel nok over en bred kam haft mange venner, men ikke nogen dybe venskaber, erkender han nu åbent over for journalisten Thomas Thurah, der har sammenskrevet biografien.

Det er med et strejf af sørgmodighed, Anker Jørgensen i dag erindrer, hvordan han af den nu afdøde LO-formand Thomas Nielsen – én, som han ellers arbejdede tæt sammen med – blev omtalt ikke særlig flatterende:

- Jeg har ikke et øjeblik følt noget had til ham, men altid syntes, at det var lidt tosset, når jeg hørte, at nu havde han sagt sådan eller sådan om mig i Smørumnedre, eller hvor det nu var. 'Lort', 'lille Napoleon', 'idiot', han har kaldt mig mange ting, men sjældent noget pænt.

I bogen beskriver han også de problemer, flere af hans minister- og politikerkolleger havde med at holde sig fra flasken.

Sidste gang, Per

På et tidspunkt kom det så vidt, at Anker Jørgensen ligefrem måtte true en godt bedugget ministerkollega Per Hækkerup:

- Ved en lejlighed havde han igen sagt noget om mig, som bar præg af, at han havde fået et par glas for meget. Da jeg fik det at vide, gik jeg ned i salen, hvor han sad på en af de forreste rækker, og stillede mig lige foran ham:

- Per, jeg har hørt, hvad du har sagt, og jeg vil sige dig ganske kort: Hvis det sker bare én gang mere, så... Ja, så ville jeg fyre ham, uanset hans kvaliteter og uanset hans position i gruppen. Ordene var meget få, men de sad i ham, det kunne jeg se. Og så gik jeg...

Jeg havde ikke noget udestående med Per. Han var en knagende dygtig taktiker, og hvis han bare havde kunnet holde sig lidt fra flasken, kunne han også være blevet en udmærket partileder.

Billedet af ham er, at han kunne bære sine branderter. Og det kunne han også et langt stykke. Men der var også situationer, hvor de ikke blev båret, men hvor det hele derimod flød, fortæller Anker Jørgensen, der i sin høje alder bor i en lille beskyttet lejlighed på Plejebo på Vesterbro.

Pestilensen Glistrup

En lang række andre politikerkolleger og udenlandske regeringschefer beskrives tæt i den nye bog.

Glistrup, som hans ministerskæbne blev så tæt forbundet med, får dette skudsmål:

- Mogens Glistrup var en pestilens for alle partier i Folketinget og i høj grad også for mit parti.

Det var den almindelige holdning, at han var en mand helt ude i hampen, som man ikke kunne regne med. Somme tider kunne han virke ligefrem sindssyg. Så skarpe ord har jeg aldrig brugt, men jeg har ofte tænkt noget i den retning. At han simpelthen var tosset, siger Anker Jørgensen, der i sin bog også beskriver sin barndom, der var en barsk start på livet:

- Mine forældre døde begge af tuberkulose, da jeg var helt lille. Min far, der var kusk, i 1924, da jeg var to år gammel, min mor i 1928, da jeg var fem... Jeg ved så godt som ingenting om dem og kan ikke huske, at jeg nogensinde har savnet dem.

Tror ikke på Gud

Når Anker i dag skal gøre regnebrættet op, giver han denne korte beskrivelse af sig selv:

- Der er én ting, der har været typisk for mig, tror jeg: Jeg har bestræbt mig på at være det, jeg er. Punktum.

Mine tanker om liv og død er formet af, at jeg aldrig har troet på nogen gud. Jeg kan ikke se, hvad det skulle være for en overordnet magt, og jeg har ingen forhåbninger af den art. De drømme, jeg har, er snævert forbundet til den realitet, at vi er hér, og at vores liv er bundet til det jordiske.

KLIK DIG VIDERE OG LÆS FLERE AF AFSLØRINGERNE FRA BOGEN