ANALYSE: Det var lige før en fraværende pensionist fik varmere klapsalver end statsminister Helle Thorning-Schmidt

90-årige Anker Jørgensen var nemlig ikke frisk nok til at rejse til Aalborg. Helle Thorning bad kongressen klappe, så det kunne høres i Valby. Og det gjorde de. Så taget var ved at lette på Aalborg Kultur- og Kongrescenter.

Ellers var der ikke meget at juble over i den første del af statsministerens kongrestale.

Helle Thorning forsøgte at vise en ny side af sig selv: Den ydmyge side. Hun indrømmede, at det ikke er gået godt nok det første år. Og hun bad om medlemmenes tålmodighed og opbakning i den svære stund.

- Vi har ikke knækket kurven. Vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke har fået flere med, sagde hun og rakte armene ud mod forsamlingen:

- Jeg er dybt bevidst om, at I står på mål for regeringens beslutninger.

Der er ingen tvivl om, at det er den rigtige strategi, at erkende det dårlige resultat. Men der er ikke noget, der tyder på, at det virker. Sandsynligvis kommer det alt for sent. Forsamlingen ved udmærket, hvor galt det går, og at S har mistet over 4.000 vælgere om ugen det sidste år. Måske bliver de mobbet i lokalsamfundet, måske frygter de at miste den socialdemokratiske borgmester i hjemkommunen ved næste kommunalvalg. I hvert fald virkede salen sløv og passiv - næsten som om partiet var i opposition. Der var ingen jubel og stolthed at spore efter et år i regering.

Thorning fik grinet frem, da hun sagde, at det ikke er slut, før blondinen stiller stiletterne. Men bedst virkede det i slutningen af talen, da hun talte om, at alle kan blive ramt af arbejdsløshed, og at vi ikke må pege fingre af de uheldige. I dag er det naboen, i morgen er det dig, advarede hun. Her virkede hun ægte og empatisk, og her fik hun salen med.

Men det virkede sært gammeldags, især hvis man tænker på Anders Fogh Rasmussens taler på Venstres landsmøde, hvor han snakkede uden manuskript i tre kvarter og altid havde nyheder med. Nye ideer og løsninger, han ville overbevise partifællerne om.

Thorning står stadig på en scene og læser op fra en teleprompter. Det er fair nok, men når partiet står i en historisk krise, er det slet ikke nok med en almindelig kongrestale, nogle indrømmelser og løfter om at gøre noget ved arbejdsløsheden, som fortsat er jævnt stigende trods kickstart. Thorning fik ikke indgydet nyt livsmod i de delegerede, så de fik en fornemmelse af, at kurven kan knækkes. Hun fik et langt bifald, men det føltes nærmest som en opfordring: Kom nu, Helle.

Skulle talen have indgydet nyt livsmod, lykkedes den ikke. Selvom blondinen ikke har planer om at stille stiletterne.