Amerikanske medier hylder afdøde Hans Hækkerup

Den tidligere socialdemokratiske
forsvarsminister Hans Hækkerup døde 68 år gammel den 22 december, efter at have levet med den
uhelbredelige hjernesygdom, MSA, i flere år. Nyheden om hans død har bredt sig til de store amerikanske medier.

- Hans Hækkerup, tidligere forsvarsminister og FN-udsending som overvågede Kosovos første valg, er død. Han blev 68, skriver en af verdens største aviser New York Times om Hans Hækkerup, der blev international kendt som FNs særlige udsending i Kosovo.

- Den socialdemokratiske veteran, der første gang blev valgt til Folketinget i 1979, er den 22. december død efter længere tids sygdom, skriver Boston Herald blandt andet om Hans Hækkerups død.

- Hækkerup sikrede, at de serbiske miljøer deltog i Kosovos første valg i 2001, skriver Washington Post.

- Tidligere FN-udsending Hans Hækkerup er død. Hans Hækkerup var tidligere forsvarsminister og FN-udsending, skriver CNN på deres Twitterprofil.

- Hækkerup tjente som ordfører for uddannelse, sociale forhold og arbejde, inden han blev udpeget som forsvarsminister i 1993, skriver ABC News.

Læs også: