Nye kampfly er en nødvendighed, og det er bizart at sammenligne prisen på dem med prisen på mere velfærd

Man burde indbygge en særlig funktion i mailprogrammet hos alle landets debatredaktioner, som automatisk slettede ethvert tilsendt læserbrev, debatindlæg eller kronik indeholdende ordet ”fladskærm”. For man ved bare, at når dét ord bliver brugt, så er der tale om en omgang bedaget, dvask og håbløst uoriginal kapitalismekritik. Fladskærmen har længe været det ypperste symbol på overflod og unødvendigt forbrug. Venstrefløjens allerdejligste hadeobjekt.

Men nu ser det ud som om, at den stakkels fladskærm kan få sig en tiltrængt pause. Der er nemlig et nyt symbol, som trænger sig på: kampflyet. Med sin umiddelbare fascinationskraft, sin skræmmende lugt af død og ødelæggelse og sin astronomiske pris er kampflyet helt perfekt som det konkrete udtryk for en abstrakt fornemmelse af ond borgerlighed, kynisk kapitalisme og en verden af lave.

Politikerne er i disse dage i fuld gang med at købe nye kampfly til en anslået pris på 30 milliarder kroner.

Og netop den høje pris har fået den offentlige debat til at flyde over med hændervridende indlæg om alle de velfærdsgoder, vi kunne have fået for de samme penge. ”Hvorfor bruge penge på at slå børn ihjel i de varme lande, når vi i stedet kunne bruge pengene på flere sygeplejersker, mere ældrepleje og økologisk mad i børnehaverne,” synes det overordnede argument at være.

Det lyder da også umiddelbart helt rigtigt. Døde børn versus økologiske appelsiner – hvad vil du helst have?

Men det er naturligvis en dybt bizar måde at stille tingene op på.

Parkeringsvagter, miljøkontrol, hospitaler, fængselsvæsen, socialrådgivere - og ja, forsvaret. Der er masser af ting, som vi ikke ville have brug for, hvis vi levede i en perfekt verden. Hvis ingen mennesker blev syge, ingen mennesker overtrådte loven og ingen lande havde modstridende interesser, så kunne vi sørme spare mange penge.

Sådan er verden bare ikke. Og når det gælder udenrigspolitik og forsvar, er situationen særlig uperfekt i disse år: Putin optræder aggressivt og uforudsigeligt, EU er foruroligende tæt på et sammenbrud, og en enorm migrationsbølge mod Europa er i gang.

Danmark er et meget lille land, som i bund og grund er forsvarsløst uden vores medlemskab af Nato. I årevis har vi haft et af alliancens laveste forsvarsbudgetter målt i procent af BNP. Det er blevet accepteret, fordi vi trods alt har været gode til at stille op, når der var brug for os – ofte med de F16-fly, som nu er gamle og skal erstattes af nye kampfly.

Den amerikanske andel af Natos budget ligger på cirka 75 procent. Det er klart, at amerikanerne ikke kan blive ved med at punge ud, hvis Danmark skærer et i forvejen meget lille forsvarsbudget ned til nærmest ingenting.

Så hvad er det egentlig, disse kampfly-kritikere ønsker? At vi melder os ud af Nato? At vi lægger os fladt ned og lader skæbnen råde over Danmarks fremtid, mens vi mæsker os i økologiske frokostordninger og sygeplejersker ad libitum?

Debatten om kampfly er idiotisk. Politikerne må skynde sig at få dem købt, så vi kan tale om noget andet.