Både regering og opposition er klar til at sende F-16-fly og transporthelikoptere til Afghanistan i 2014, hvis der bliver behov for dem.

Aftaler om magtdeling på kryds og tværs mellem afghanske sikkerhedsstyrker på den ene side og kriminelle grupper og oprørere på den anden bliver en del af opskriften på Helmand-provinsens sikkerhed, når de NATO-ledede kamptropper forlader Afghanistan i løbet af 2014. Det skriver Berlingske.

I udkastet til den danske Helmand-plan for 2013 og 2014, der præsenteres for Udenrigspolitisk Nævn tirsdag, lægger regeringen ikke skjul på, at resultatet af Danmarks foreløbig knap syv års kamphandlinger i Helmand ikke er en klar sejr til de vestlige styrker og deres afghanske kolleger.

Når den danske militære tilstedeværelse om et år reduceres fra 650 til omkring 250 personer, åbner regeringen og de borgerlige partier i den nye plan derfor for at sende F-16-fly og militære transporthelikoptere til Helmand i 2014. I udkastet bebuder regeringen, at den vil tage stilling til udsendelse af helikoptere og et flybidrag i midten af 2013. Netop F-16-flyene blev diskuteret som et af de sidste udestående punkter, da kredsen af partier bag den danske indsats i Afghanistan forhandlede mandag.

Tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) understreger, at de tilbageværende soldater på jorden i Afghanistan bliver mere udsatte i takt med, at antallet af kamptropper beskæres:

- Derfor var det afgørende for os, at vi har åbnet muligheden for kampfly, og så tager vi dialogen til sommer, siger hun, mens Venstres ordfører, Troels Lund Poulsen (V), siger, at partiet er klar til at sende fly, hvis der er behov for dem.

Ifølge Berlingskes oplysninger er der en forståelse med regeringen om, at det nuværende politiske mandat til den militære tilstedeværelse vil blive ændret, så F-16-bidraget inkluderes, hvis partierne bliver enige om at udsende flyene i 2014.

Vurderingen af sikkerheden i Helmand er ikke optimistisk. Dele af provinsen er »fortsat arena for nogle af de mest intense militære operationer i landet,« skriver regeringen. Opbygningen af afghanske sikkerhedsstyrker fortsætter efter planen, og der er stadig flere eksempler på, at afghanske styrker selv kan planlægge og gennemføre sikkerhedsoperationer.

Men hjemtagningen af amerikanske styrker betyder, at de afghanske sikkerhedsstyrker ikke i samme udstrækning som de NATO-ledede styrker kan skabe sikkerhed i Helmands yderdistrikter.

- Der kan opstå et vakuum, som kriminelle grupper eller oprørsgrupper vil formå at udnytte. Tilbageslag i visse områder, herunder særligt i tyndtbefolkede yderområder i nord og i syd vil ikke kunne undgås. Der må forventes et mudret billede frem mod 2014 med en mosaik af aftaler mellem lokale myndigheder og oprørsgrupper, forudser forfatterne af regeringens Helmand­-plan.

Også i Afghanistan som helhed forudser Helmandplanen, at de afghanske lokale magtfaktorer kommer til at dele magten mellem sig:

- I ikke mindst de urolige sydlige og østlige dele af Afghanistan vil lokale oprørsgrupper og kriminelle netværk også fremover bruge vold som et middel til at fremme deres ideologiske og/eller økonomiske interesser. Der kan derfor godt tænkes en situation, hvor lokale og forskelligartede aftaler og magtdelinger indgås, der ikke nødvendigvis indgår som led i freds- og forsoningsprocessen og en eventuel overordnet politisk aftale, forudser regeringen.

Den konservative Lene Espersen er enig:

- Det er vigtigt, at vi ikke fremstiller et skønmaleri af situationen, men er realister, siger hun.

Selv om Afghanistans sikkerhed altså langtfra er sikret, følger nedtrapningen af den danske militære indsats planen. Om et år er det slut med det sidste af de tidligere to danske forstærkede kompagnier med kamptropper. Og i midten af 2014 tager den danske kampvognsdeling hjem.

Tilbage bliver så et eventuelt F-16-bidrag og eventuelt et par troppetransporthelikoptere. I midten af 2014 vil Danmarks tilstedeværelse være reduceret til et par hundrede mand, inklusive helikopterbidraget, og de fleste tilbageværende vil have udskiftet støvet i Helmand med træningsopgaver i blandt andet Kabul, hvor Danmark vil bidrage med omkring 15 instruktører til den britisk ledede officersskole uden for Kabul. Indtil begyndelsen af 2014 vil Danmark desuden bidrage med to politi­træningshold med tilhørende militær eskorte.

Som noget nyt forsøger politikerne at udsende otte mand fra Hjemmeværnet, hvis man kan finde en passende styrke til at indsætte dem i. Hensigten er, at de skal støtte den amerikanske nationalgardes udvikling af landbrugssektoren i Helmand.

Den endelig aftaletekst skal forelægges folketingsgrupperne og Udenrigspolitisk Nævn tirsdag.