Børnehøsteren Gimma Kebele står frem med navn og ansigt og indrømmer, at han har været med til at finde og formidle 145 små afrikanske børn til bortadoption, for det ethiopiske børnehjem Enat Alem.
Børnehjemmet var indtil foråret 2012 det danske adoptionsbureau DanAdopts tætte samarbejdspartner, indtil det blev lukket af myndighederne. Blandt andet på grund af rod i deres regnskaber, og fordi de ikke opfyldte lovens krav om at støtte lokale børn i lokalsamfundet med velgørende arbejde.
Afsløringen om den ulovlige børne-formidling er sensationel fordi det viser, at den tragiske sag med den ethiopiske pige Masho, ikke er enestående.
I Masho-sagen havde forældrene bortadopteret deres pige til et dansk par via DanAdopt, fordi de var HIV-smittede, og regnede med, at de ikke selv var i stand til, at tage sig af deres barn på grund af sygdom.
De har tidligere fortalt journalister, at de følte sig lokket og ført bag lyset, og at de eksempelvis blev lovet kontakt med deres pige efter adoptionen, samt andre ting, der aldrig blev opfyldt.
Mashos rigtige forældre har nu anmodet Danmark om at få deres pige tilbage.
Mellemmand mellem familier og børnehjem
Nu viser det sig, at det ikke er unormalt, at bruge børnehøstere, der forsøger at overtale fattige afrikanske forældre til at bortadoptere deres børn.
I 21 Søndag fortæller Gimma Kebele, at han var vagt på DanAdopts børnehjem i Ethiopien, men at han ved siden af fungerede som mellemmand - altså en slags børnehøster - mellem fattige familier og børnehjemmet, ved at skaffe børn til adoption.
Kebele gik rundt i landsbyen, hvor han opsøgte familier med småbørn, med det formål at overtale dem til at adoptere børnene væk.
- Enat Alem plejede at bruge høstere til at tage ud og overbevise forældrene om at bortadoptere deres børn. De lokkede forældrene med, at børnene ville få et bedre liv og en god uddannelse, siger en kilde til 21 Søndag.I følge en embedsmand som DR har talt med i regionen forstår mange af forældrene simpelthen ikke, at adoption betyder, at de aldrig vil få deres børn at se igen.
I følge DR fik Gimma Kebele mellem 75 og 110 danske kroner pr. barn, hvilket er mange penge i det fattige Ethiopien.
Til sammenligning var hans samlede månedsløn på DanAdopts børnehjem på 150 kroner.
I alt har Bekele efter eget udsagn været involveret i formidling af 145 børn, der er blevet adopteret videre fra DanAdopts børnehjem Enat Alem.
DanAdopt har i følge Danmarks Radio formidlet 21 adoptioner til Danmark fra Enat Alem.
Det er i strid med Haager Konventionen, at bruge mellemmænd til adoptioner, og i Ethiopien er det forbudt at tjene penge på at formidle børn.
Se hele historien i '21 Søndag' i aften på DR1 klokken 21.00.
