Det vækker grund til mistanke, når tre ministerier uddeler millionstøtte fra lukkede puljer, mener advokat og ekspert i forvaltningsret.

Udenrigsministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Sundhedsministeriet uddelte sidste år statsstøtte for 244,5 millioner kroner til organisationer, som var blevet håndplukket af embedsmænd til at søge om midler fra lukkede puljer. Det viser aktindsigter, som Politiken har fået i ministeriernes brug af de såkaldte tildelingspuljer.

Men praksissen er i strid med den gode forvaltningsskik, der skal bruges inden for det offentlige, vurderer advokat og ekspert i forvaltningsret Michael Wallin.

»Konsekvensen kan være, at nogle af de helt grundlæggende principper inden for forvaltningsretten - nemlig objektivitet, saglighed og lighed - bliver tilsidesat. Når man ikke har den transparens, vækker det grund til tvivl om, hvorvidt de midler, der er afsat på finansloven, rent faktisk bliver brugt til de rigtige formål,« siger Michael Wallin.

Det er kun udvalgte organisationer og kommuner, der kender til og har mulighed for at søge om de lukkede puljer, mens den normale praksis i ministerierne er åbne puljer, hvor midler fordeles i fri konkurrence.

»Et af problemerne ved ikke at have gennemsigtighed er, at man kan have midler, som kan bruges politisk fra ministerium til ministerium, uden at der er offentlighed omkring tingene,« siger Michael Wallin.

Udenrigsministeriet fordeler knap 100 millioner kroner i lukkede puljer til udviklingspolitiske formål. Kontorchef Einar Hebogård Jensen udtaler i en skriftlig kommentar til Politiken, at ministeriet med de lukkede puljer er med til at sikre en stor faglighed, idet særligt udpegede organisationer får ansvar for at administrere midlerne.

Men det argument giver Michael Wallin ikke meget for:

»Det er noget sludder, for man kan jo bare gøre fagligheden til en del af tildelingskriterierne - altså sige, at ansøgerne skal have et vist fagligt niveau for at få midlerne,« siger han og uddyber:

»Problemet er, at der muligvis er andre kandidater, der er lige så fagligt gode, men som ministeriet i den konkrete sag har overset eller ikke er bekendt med. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er dem med det bedste projekt, der får tildelt midlerne.«

Michael Wallin peger i stedet på, at det er bekvemt for ministerierne at bruge de lukkede puljer:

»Administrativt er det jo altid lettere at tage nogle forhåndsfavoritter frem for at lave en stor ansøgningsrunde, hvor man skal sortere tusindvis af håbløse projekter fra,« siger han.

Tidligere på året valgte socialminister Manu Sareen (R) at afskaffe Socialministeriets brug af lukkede puljer i kølvandet på kritikken af den såkaldte Zornig-sag, hvor en udvalgt organisation blev særbehandlet.

Ifølge Politiken vil Sundhedsministeriet med effekt fra nytår stoppe med at uddele penge fra lukkede puljer. Hverken Udenrigsministeriet eller Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har planer om at afskaffe de lukkede puljer.