Udover at føre en kontant linje over for både potentielle og hjemvendte Syrien-krigere, vil regeringen efter gode erfaringer fra Aarhus også bruge blødere metoder for at komme problemet til livs.

Hassan, en 20-årig afrikansk mand fra Aarhus, sagde i 2013 sit job i et supermarked op. Han kunne ikke længere forlige sig med at fylde hylder med alkohol og svinekød, og snart efter forsvandt han. Seks måneder senere vendte han hjem, desillusioneret og med syriske krigstraumer.

En anden ung mand med mellemøstlig baggrund, 22-årige Bilal, nåede ikke så langt. Da familien fik nys om hans planer, fandt en snarrådig søster ham i Tyrkiet med Østjyllands Politis hjælp. Hun fik ham på andre tanker og med hjem.

Mindre godt gik det for 20-årige Halima, som begyndte at gå mere og mere op i sin religion. Hun sov på gulvet ved siden af sin seng og nynnede sange, som hendes familie for sent genkendte som islamisternes hymner, før hun kort før jul 2013 tog af sted.

Hassan, Bilal og Halima er opdigtede navne, men historierne er virkelige eksempler på den radikalisering, som har fået knap 30 unge århusianere til at rejse til den syriske borgerkrig. Det skriver Berlingske onsdag.

Justitsministeriet oplyste i sidste uge, at »omkring 25« i år er draget i borgerkrig fra Danmark, som stadig ligger i toppen på listen over lande med flest Syrien-krigere i forhold til indbyggertal.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede i juni, at mere end 100 er taget af sted, og at det er forbundet med en betydelig risiko for terrorisme, når og hvis disse personer vender radikaliserede hjem med kamperfaring og våbentræning.

Østjyllands Politi oplyser, at det i Aarhus i 2014 langt hen ad vejen er lykkedes at dæmme op for rejserne til Syrien.

»Så vidt vi ved, er der kun rejst en enkelt fra Aarhus i år. Opfattelsen er, at rejseaktiviteten er stoppet,« fortæller Allan Aarslev, politikommissær ved kriminalpræventiv sektion under Østjyllands Politi, til Berlingske.

Af samme grund har regeringen hentet inspiration i den såkaldte Aarhus-model til den landsdækkende indsats mod problemet, som Justitsministeriet og Socialministeriet har bebudet, er på vej. Det er ikke muligt at få oplyst, præcis hvornår planen ligger klar. Men i tillæg til initiativer såsom fratagelse af opholdstilladelse og konfiskering af pas skal der også tages blødere metoder i brug, oplyser justitsminister Karen Hækkerup (S):

»Vi vil også fremover bruge Aarhus-modellen, som mange andre lande også skeler til. For dér har vi udviklet noget, som virker,« siger hun med henvisning til, at projektet i Aarhus har nået både den arabiske TV-kanal Al Jazeera og britiske BBC.

Kort fortalt handler Aarhus-modellen om at skabe tillid mellem myndighederne og de miljøer, hvor Syrien-krigerne ofte kommer fra. I Aarhus ved politiet, at de potentielle krigere først og fremmest er unge personer med afrikansk baggrund, derefter mellemøstlig og i mindre grad dansk. Indsatsen er især rettet mod de belastede områder, hvor politiet har lagt kortene på bordet på borgermøder, fortæller Allan Aarslev.

»Det vigtige er at få hul igennem og fortælle åbent, hvad vi gør, så vi bliver troværdige over for dem. Vi lægger ikke skjul på, at det får retslige konsekvenser, hvis vi får kendskab til, at der er foregået noget alvorligt. Men vi siger på samme tid til dem, at vi er der for at give dem den hjælp, de har brug for,« forklarer politikommissæren, som »ikke én eneste gang« har oplevet, at forældrene har billiget deres børns rejser til borgerkrigen.

Ifølge politikommissæren medfører samarbejdet med lokalmiljøerne, at politiet ofte får kendskab til personer på vej til Syrien, før de tager af sted, og at det giver mulighed for i samarbejde med familierne at få de unge på andre tanker. Glipper det, er det næstbedste at tage imod dem, når og hvis de vender hjem - dels for at hjælpe dem tilbage til hverdagen, dels for at få afklaret, om de udgør en trussel for det danske samfund.

Samarbejdet har også en sidegevinst:

»Vi bliver jo pludselig partnere med de her grupper i forsøget på at forhindre de unge i at tage af sted, og det betyder, at de opnår en ny tillid til myndighederne. På den måde er det også et integrationsprogram,« siger Allan Aarslev, der forklarer, at alvoren for længst er gået op for de berørte grupper:

»Mange i miljøerne er klar over, at hvis en ung araber kommer hjem og begår alvorlig kriminalitet, i værste fald terrorisme, så er det dem, det går værst ud over,« forklarer politikommissæren, der i begyndelsen med egne ord alligevel var »overrasket over hvor nemt det var« at skabe god kontakt.

Indsatsen i Aarhus været i gang som pilotprojekt rettet mod både politisk og religiøs ekstremisme siden 2007. Det er dog først de seneste par år, at politikredsen har fokuseret kraftigt på Syrien-krigerne - efter det gik op for Østjyllands Politi, at særligt mange af dem, mindst 22 i 2013, kom fra Aarhus.

»Det er et håndværk, og langt hen ad vejen har det været learning by doing for os. Det er et miljø, vi ikke er vant til at arbejde i. Så det er bare med at gå i gang og skabe en dialog med de forskellige minoritetsgrupper, så vi kan komme der og være troværdig,« siger Allan Aarslev.

»Vi er kun er glade for, hvis andre også kan bruge vores erfaringer til noget,« tilføjer han.