Vi gør, hvad vi kan for at afsløre de ledige, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger AK-Samvirke. De Radikales forslag om at skærpe rådighedsreglerne møder samtidig kritik fra flere politikere og en arbejdsmarkedsforsker.
A-kasserne er altid på vagt over for de ledige, der takker nej til et job, fordi det ikke passer dem, eller fordi de ikke mener, det kan svare sig økonomisk at bytte dagpengene ud med løn. Og sanktionerne, der rammer de arbejdsløse, er skrappe nok, som de er.
Det fastslår direktøren for a-kassernes brancheorganisation, Verner Sand Kirk, efter at den radikale leder, Morten Østergaard (R), i fredagens Jyllands-Posten foreslår at skærpe de såkaldte rådighedsregler, sådan at ledige, der afviser et job ubegrundet, bliver frataget deres dagpenge.
»Man får tre ugers karantæne, hvis man siger nej til et reelt jobtilbud, hvilket svarer til en bøde på 12.000 kroner. Og gør man det to gange inden for et år, så taber man helt dagpengeretten, indtil man har optjent den igen. Vi har meget skrappe regler på området, men det er selvfølgelig ikke sikkert, at Morten Østergaard er klar over det,« siger Verner Sand Kirk.
A-kasse-direktøren forsikrer samtidig, at a-kasserne håndterer rådighedsreglerne lige efter bogen.
»Desuden har a-kasserne absolut ingen interesse i at holde hånden over ledige, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi overholder reglerne, og vi gør, hvad vi kan for at afsløre de tilfælde, hvor folk ikke står til rådighed,« siger han.
En rapport fra AK-Samvirke viser, at a-kasserne fra midten af 2011 til slutningen af 2012, der er de senest opdaterede tal, sanktionerede i alt 3,1 procent af de ledige medlemmer, hvilket svarer til lidt over 12.000 sanktioner.
Heller ikke Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, tror, det vil hjælpe at stramme rådighedsreglerne yderligere.
»Vi har allerede i dag meget stramme regler. Man har pligt til at tage et anvist arbejde, man har pligt til at transportere sig langt for at få et arbejde, og man har pligt til konstant at stå til rådighed og aktivt søge job på arbejdsmarkedet. Jeg tror, Morten Østergaard glemmer, at det ofte er efterspørgslen efter arbejdskraft, der mangler for at få tingene til at fungere,« forklarer han.
Morten Østergaards forslag kommer efter DR-dokumentaren »Den dag de fremmede forsvandt«, der handler om dilemmaet i, at udlændinge optager 123.000 fuldtidsstillinger i Danmark, samtidig med at der er 109.000 arbejdsløse danskere.
Socialdemokraterne er enig med de Radikale i, at man som ledig har pligt til at tage det arbejde, man bliver tilbudt, hvis man kan.
»Vi mener, at alle dem, der kan arbejde, de skal arbejde, simpelthen fordi det er sådan, velfærdssamfundet hænger sammen. Så vi er enige i de Radikales grundtanke,« siger politisk ordfører Ole Hækkerup (S).
Liberal Alliance og Venstre mener også, det skal have en mærkbar, økonomisk konsekvens, når en ledig takker nej til et job og i stedet vælger dagpengene.
Imens kalder arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten Christian Juhl (Ø) den radikale leders forslag for »useriøst og populistisk«. Han mener, at sanktionerne mod ledige allerede er skrappe nok.
Både de Radikale og Socialdemokraterne vil dog vente på dagpengekommissionen, der fremlægger sine anbefalinger senest i september 2015.
