29 udkantskommuner skal have det bedre

Regeringen præsenterer udspil, der skal gøre det lettere at åbne butikker i landsbyer. Løkke og Lene Espersen afviser favorisering af Vestjylland.

Danmark er for stor til at have én planlov og derfor vil regeringen lempe planloven for 29 kommuner i udkantsområder.

Det er en del af regeringens udkantsudspil 'Danmark i balance', som regeringen lancerer i forbindelse med et seminar på Lykkesholm Slot på Fyn.

- Planloven kan virke bremsende på lokale idéer og handling i yderområder. Derfor fremlægger vi en revideret planlov, der giver 29 kommuner flere muligheder inden for erhverv, detailhandel og planlægning, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Det skal for eksempel være muligt at udvide forretninger, der ligger i nedlagte landbrug, og åbne supermarkeder, der ligger uden for bymidten i landsbyer. Det kan være svært i dag, siger statsministeren.

Han afviser kritik af, at en mere lempelig planlov vil gå ud over naturen.

- Vi holder fast i den høje beskyttelse af natur og miljø, som vi har i dag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Både Lars Løkke og den konservative formand, Lene Espersen, afviser kritik af, at udspillet retter sig mest mod Vestjylland.

Som en del af udspillet får Vækstfonden en afdeling i Vestdanmark, der får 150 millioner kroner til at støtte initiativer, der bidrager til en positiv udvikling.

Carsten Abild, der er formand for Landsbyerne i Danmark, siger, at regeringen fokuserer for ensidigt på Vestjylland.

- Det flytter ikke ressourcer væk fra erhvervsudvikling i Lolland-Falster, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: