Mette Højmark Mikkelsen fandt et job ved at dele 70 ansøgninger ud i seks timer i Horsens. Hun mener, andre bør gøre det samme, for det er slet ikke så svært at finde et arbejde, hvis man tager, hvad man kan få.
Mette Højmark Mikkelsens plan var, at hun skulle studere i september, men da hun ikke kom direkte ind på drømmestudiet, stod hun pludselig foran et sabbatår mere end forventet.
Hun havde ikke noget at foretage sig, så hun begyndte at søge på internettet efter et job i Horsens, hvor hun bor hos sine forældre, men det mundede aldrig ud i et fast arbejde.
Til sidst fik hun nok og printede 70 ansøgninger med overskriften »Frisk, ung pige med alt for meget fritid søger job«, smed dem i cykelkurven og delte dem ud i Horsens.
I seks timer stoppede hun op foran restauranter, supermarkeder og andre steder, der faldt hende ind. Hun bad om at snakke med chefen og gav dem besked om, at de bare skulle ringe, hvis de kunne bruge en som hende til et eller andet.
»Jeg var jo egentlig rimelig ligeglad med, hvad det var for et job, jeg fik. Jeg skulle bare have et eller andet. Jeg afleverede ansøgninger til supermarkeder, restauranter, fitnesscentre og alt muligt. Også advokatkontorer. Hvad som helst,« siger hun til b.dk.
Flere end 25 af cheferne tog hende på ordet og inviterede hende til samtale, og kort efter havde Mette Højmark Mikkelsen et job i en lokal sandwichbutik og et som opvasker i en golfklub.
Hun fik tilbudt så mange job, at hun har svært ved at forstå det, når folk siger, der ikke er arbejde at få i Danmark, og derfor vil hun gerne sætte nyt liv i debatten om, hvor svært eller nemt det er.
»Jeg synes, at der er mange, som skulle tage at lette røven. Jeg havde i hvert fald ikke svært ved at finde job,« siger Mette Højmark Mikkelsen og fortsætter:
»Jeg tror, at hvis man virkelig gerne vil og er klar til at tage nogle lidt nederen job, er der noget at få. Man skal tage, hvad man kan få. Mit job som opvasker er heller ikke det fedeste, og jeg får heller ikke den bedste løn. Men jeg gør det alligevel.«
Mette Højmark Mikkelsen synes, at flere bør rejse sig fra computeren og tage ud at møde arbejdsgiverne med en ansøgning i hånden. Det betyder nemlig noget, at ansøgningen ikke kommer fra en internetannonce.
»Jeg fik også at vide af det sted, hvor jeg arbejder nu, at de ikke ville slå jobbet op på internettet, for så blev de overrendt med ansøgninger. De ville hellere have de uopfordrede,« siger hun.
Hun anerkender dog, at det kan være sværere for nogle at finde et arbejde end hende, fordi hun er 20 år, bor hjemme og kun leder efter et midlertidigt job.
»Men jeg tror, at hvis man virkelig vil og søger alt, hvad der er at søge, skal det nok lykkes – også selv om det måske bare er noget rengøring få timer om ugen. De skal bare være åbne over for alt og tro på det, for de skal nok høre noget på et tidspunkt,« siger hun. Mette Højmark Mikkelsen har af samme grund svært ved at forstå, at nogle danskere takker nej til et arbejde, fordi de kun får få penge flere ud af det end den kontante ydelse, de er på.
»Jeg synes ikke, man kan tillade sig at sige nej til et job, selv om man ikke får vildt mange penge ud af det. Det er jo vores andres skattepenge, der går til dem. Man skal tage, hvad man kan få,« siger hun.
Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance, mener også, at Mette Højmark Mikkelsens historie viser, at det ikke er så svært at finde et job i Danmark, som det nogle gange lyder
»Der er job derude, og det, hun har gjort, er rigtigt. Det er rigtig fedt, at der er en, som siger det dér, for i den offentlige debat kommer diskussionen altid til at handle om jobcentrene, og hvad det offentlige kan gøre,« siger han til b.dk.
Joachim B. Olsen mener nemlig, at danskerne hele tiden skæver til, hvad det offentlige kan gøre, i stedet for at tænke på, hvad de selv kan gøre for at få et job.
»Det er det personlige ansvar, som virkelig betaler sig, at man tager, og det er superfedt, at det er lykkedes for Mette. Respekt for det,« siger han. Men Mette er ung, frisk og ressourcestærk, og det er alle danskere ikke. Mener du, at alle kan gøre det her?
»Ja, absolut. Den der diskussion om at være ressourcestærk og ikke ressourcestærk. Man får et indtryk af, at halvdelen af befolkningen er ressourcesvag. Så ja, det er noget, alle kan,« siger Joachim B. Olsen.
Han tilføjer, at han også mener, at flere burde takke ja til deltidsjob, som Mette Højmark Mikkelsen har gjort, selv om de har børn og familie, fordi det kan være, det bliver til et fuldtidsarbejde på et tidspunkt.
»Hvad så, om det er hårdt i en periode? Hvad så? Det er der da også noget positivt i. Det prøver alle mennesker i en periode, fordi de arbejder sig hen imod en periode, der er bedre«, siger han.
I SF er begejstringen over Mette Højmark Mikkelsens historie lige så stor, men arbejdsmarkedsordfører fra SF Eigil Andersen synes ikke, den kan bruges til at sige noget generelt om, hvor nemt det er at få et job i Danmark.
»Mettes historie skal bruges som inspiration, men det er ikke noget, som alle vil være i stand til at gøre,« siger han.
Ifølge Eigil Andersen har Mette Højmark Mikkelsen været heldig med at møde nogle venlige arbejdsgivere, fordi han mener, at mange også bliver irriterede over at få uopfordrede ansøgninger.
»Der er da arbejdsgivere, som tager køligt imod det, hvis der kommer en arbejdsløs med en ansøgning, og så kan den arbejdsløse bare lægge den i en bunke,« siger han.
Det vil heller ikke kunne lade sig gøre for alle arbejdsløse i Danmark at cykle rundt på samme måde som Mette Højmark Mikkelsen, fordi der bare ikke er job til alle, tilføjer Eigil Andersen.
