Boligydelsespakken i den borgerlige finanslov risikerer at ramme 175.000 pensionister på støtten til huslejen, viser beregninger fra Ældre Sagen.
Tusindvis af landets ældre, der har folkepensionen som eneste indkomst, risikerer at blive ramt hårdt af den boligydelsespakke, partierne i blå blok har med på finansloven for 2016.
Et skøn fra Ældre Sagen viser, at mellem 150.000 og 175.000 pensionister risikerer at blive ramt af pakken, der blandt andet indeholder en regulering af satserne for boligydelse. Og det går især ud over de ældre, der har den laveste indkomst, at boligstøtten bliver reduceret.
Ifølge Ældre Sagen vil en nyindflyttet beboer i en plejebolig, der har folkepension som eneste indkomst, og som har en husleje på 7.000 kroner om måneden, miste 7.000 kroner om året i boligydelse fra 2021. En pensionist med en husleje på 8.000 kroner vil miste 16.000 kroner om året i boligydelse, viser beregningerne.
»Jo højere boligudgift du har, desto hårdere bliver du ramt. Regeringens forslag vil gå hårdt ud over pensionister med høje huslejer og lav indkomst - og især dem i plejeboliger,« siger underdirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen i en skriftlig kommentar.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har begrundet behovet for boligydelsespakken med, at udgifterne til boligydelser er steget med 1,1 milliarder kroner siden 2001, så de i dag udgør ti milliarder kroner.
Størstedelen af de 282.000 personer, der modtager boligydelse, er folkepensionister. I maj 2015 fik knap 240.000 enlige pensionister støtte til huslejen.
Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative understreger i aftalen om finansloven, at boligydelsen til pensionister i ældreboliger stadig vil være »mere fordelagtig end boligydelse til modtagere i anden lejebolig«.
