Gus Hansen måtte lige tjekke om han kendte den nye dreng i highstakes-klassen, og han fik et atypisk svar på sit spørgsmål.

Der er kommet en ny dreng i highstakes-klassen hos Full Tilt Poker, og navnet er “Osama_no_Brunch”.

Den nye konto har været særdeles aktiv i den seneste tid på Full Tilts dyreste 27 Triple Draw-borde, og den slags går ikke ubemærket hen i pokermiljøet.

I de seneste par uger har der været mange spekulationer om, hvem der gemmer sig bag den japansk registrerede konto, men rygterne vil vide at der er tale om den firedobbelt WSOP bracelet vinder John Juanda.

Juanda har tidligere annonceret at han ville flytte til Japan, og regnes netop for at være en af verdens bedste spillere i disciplinen 27 Triple Draw.

Læs også: Pornokonges private pokerspil finansierede Phil Iveys pokerkarriere

I går var Gus Hansen så i kamp igen på Full Tilt, hvor han stødte ind i “Osama_no_Brunch”, og så var Gus nødt til at få stillet sin nysgerrighed.

“Osama?”

- Hvad?

“Tænker bare på om vi kender hinanden?”

- Ja, jeg er ham fyren der lånte dig HK$10 mio. i Macau engang.

“Tænkte det nok, kommer du til Vegas?”

- Jeg regner med det, måske STORE spil med kineserne

“Har lige sendt dig en sms”, slutter Gus af, og eventuel videre korrespondance mellem de to highrollere er derefter fortsat i privaten.

Om det vitterligt er John Juanda, som gemmer sig bag den nye “Osama_no_Brunch” konto, mangler stadig at blive slået endegyldigt fast, men meget tyder på det, og i så fald må man konkludere, at Juandas pengepung tilsyneladende er i god form.

Læs også: Esfandiari taber boxershorts under interview: – I’m gonna f*cking kill you!

Gus er i øvrigt i færd med en session på Full Tilt Poker, hvor han i løbet af de seneste 24 timer har hevet et overskud på $76.000 i land over de sidste 487 hænder. “Osama_no_Brunch” har slukket computeren for denne gang, og det blev til et plus på $25.632 over 501 hænder.

winners_23052014

Kilde: Highstakesdb.com