KØB PLUS!

Super Brian kan blive pokermillionær

Første dag ved WPT Vejle blev afviklet i går og ganske overraskende er boksebamsen Brian Nielsen med helt fremme iblandt de førende.

Dag 1A ved WPT National Vejle sendte 142 spillere i ilden, hvoraf 73 formåede at spille sig videre til morgendagens Dag 2.

Rigtig godt gik det for profiler som Rasmus ‘lo2larsen’ Larsen og Alexander ‘AlexKP’ Petersen, der ligger henholdsvis nummer to og fire.

Også boksebamsen Brian Nielsen slap mere end godt fra Dag 1. Han kunne chippe 93.000 chips op ved dagens afslutning, hvilket rækker til en sjetteplads i det samlede klassement.

Turneringen har indtil videre deltagelse af cirka 300 spillere, som alle har betalt de 10.000 kroner det koster at deltage. Det betyder, at førstepræmien kommer til lyde på en lille million kroner.

Brian Nielsens succes ved den grønne i filt kan i øvrigt gå hen og give et rigtig fornuftigt afkast til den Danske Spil-sponserede pro’, AlexKP. Det kan du læse mere om her:

Læs: Super Brian kan gøre AlexKP (endnu mere) rig!

Top 10
1. Dennis Kristensen 118.900
2. Rasmus ‘lo2larsen’ Larsen 117.600
3. Søren Grinderslev 116.000
4. Alexander ‘AlexKP’ Petersen 108.700
5. Lars Vestergaard 97.000
6. Brian ‘Super Brian’ Nielsen 93.000
7. Gorur Alpay 86.500
8. Dennis Hansen 84.800
9. Per Molgaard Thorsen 81.400
10. Emil Larsen 80.000