I aften kan du for godt og vel hundrede danske kroner spille med om en præmiepulje på over fem millioner, når det går løs med MicroMillions Main Event.

Tidligt mandag morgen vil du med stor sandsynlighed kunne kalde dig selv for halvmillionær, hvis du har spillet med i og vundet MicroMillions Main Event, der tager sin start kl. 20.30 i aften. Main Event bliver den store finale på en serie, hvor over en million entries foreløbigt har været med til at skabe store præmier i turneringer, hvor buy-ins ellers ikke ligger i den store ende.

Læs også: 4 gode råd til Micro Millions Main Event

Små buy-ins, men store præmier, betyder som bekendt, at der er ukristeligt mange deltagere. Hvis du vil løbe med titlen i aftenens Main Event skal du da også forvente, at du skal forbi over 60.000 andre pokerglade museklikkere. Sidste år trak Main Event 65.397 deltagere, der tilsammen skabte en førstepræmie på $126.000. Sidstnævnte endte med at få brasiliansk ejer, og det var ikke danskerne, der stod i vejen. Sidste år i november blev Main Event nemlig lidt af en dansk fuser, hvor bedst placerede dansker blev ‘QazMiNowPlz’, der sluttede på en 79. plads.

Læs også: Dansk sejr i ellers halvsløjt MicroMillions

Det kan vi forhåbentligt gøre bedre i år, hvor vi igen forventer at hundredevis af danskere i aften vil investere de $22, som det koster at spille med i Main Event. Om deltagerrekorden på 68.081, der blev sat for næsten præcist et år siden, er nok tvivlsomt, men at der vil være rigeligt med modstandere, skal man nok forberede sig på.

Aftenens program i MicroMillions: 

  • Kl. 18.00 – MicroMillions-096: $3,30+R NL Omaha Hi/Lo [8-Max], $25.000 garanteret
  • Kl. 18.30 – MicroMillions-097: $11 NL Hold’em [Sunday Storm Special Edition], $300.000 garanteret
  • Kl. 20.30 – MicroMillions-098: $22 NL Hold’em Main Event, $1.000.000 garanteret, $75.000 garanteret til vinderen!
  • Kl. 23.30 – MicroMillions-099: $3,30 NL Hold’em [Turbo], $30.000 garanteret