Michael Jordan og Magic Johnson spillede nætterne væk under OL 1992

Michael Jordan kørte sine holdkammerater helt i sænk under OL i Barcelona i 1992, fortæller Magic Johnson

Dream Team. Mange hold er blevet kaldt det, nogle har kaldt sig selv det, men der er kun ét Dream Team: Det amerikanske basketball-hold under OL i Barcelona i 1992.

Holdet var en sensation. De bedste af de bedste – og dem alle sammen: Magic Johnson, Scottie Pippen, Charles Barkly, Larry Bird, Patrick Ewing, John Stockton og naturligvis ‘his airness’ Michael Jordan, kongen.

I en animeret film, der er baseret på interviews med Magic Johnson, fortæller ‘Magic’, at Michael Jordan, Scottie Pippen, Charles Barkly og ham selv spillede kort til langt ud på morgenen. Og at der selvfølgelig var ‘dollars on the line’.

Og herfra overtager Michael Jordan så fortællingen.

For den første ‘session’ slutter med, at Michael Jordan og Magic Johnson spiller til klokken 6 om morgenen, før de stopper. Michael Jordan går i seng, sover en time, og snupper herefter lige 18 huller på golfbanen. Derfra videre til det, som det egentlig handler om – basketball. Michael Jordan går på banen, dominerer totalt og scorer 20 point alene i første halvleg.

Det mønster gentager sig over tre dage, før Michael Jordan omsider har fået kørt sine holdkammerater helt og aldeles i sænk.

“Michael Jordan, pheeeeew,!” siger Magic Johnson. Det, han egentlig siger, er:

“Michael Jordan – bæstet over dem alle!”

Se filmen lige her