KØB PLUS!

LIVE fra WPT KBH: Jeg tilbød Hellmuth at tabe med vilje

Vi går tilbage til World Series Of Poker Europe Main Event 2012 – en historisk turnering på grund af spilleren, der vandt den: Mr. Phil Hellmuth. Phil Hellmuth imponerede alt og alle undervejs til sit 13. (!) World Series Of Poker-bracelet, og efter turneringen mente han selv, at han havde spillet sin bedste turnering nogensinde. [...]

Vi går tilbage til World Series Of Poker Europe Main Event 2012 – en historisk turnering på grund af spilleren, der vandt den: Mr. Phil Hellmuth. Phil Hellmuth imponerede alt og alle undervejs til sit 13. (!) World Series Of Poker-bracelet, og efter turneringen mente han selv, at han havde spillet sin bedste turnering nogensinde.

Heads up overvandt Phil Hellmuth Sergii Baranov fra Ukraine – den samme Sergii Baranov, der lige præcis nu er chipleader i World Poker Tour København, og som for et par timer siden slog Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen ud af turneringen. Den hånd kan du se lige her.

FØLG LIVEBLOGGEN DIREKTE FRA CASINO COPENHAGEN LIGE HER

At sige, at Sergii Baranov er en mand, der er værd at tage en snak med, er en stor underdrivelse, for Sergii Baranov bærer rundt på et scoop, der endnu ikke er blevet fortalt. Et scoop, som han heldigvis gerne vil fortælle til SLOWPLAY.dk.

“Jeg tilbød Phil Hellmuth at tabe med vilje, før vi gik i gang med heads up’en. Jeg sagde: ‘Phil, vi deler pengene, og du vinder armbåndet’. Hvad skal jeg alligevel med det? Det betyder alt for ham, og det vidste jeg. Jeg ville faktisk helst ordne sagerne på den måde, det kan jeg simpelthen sværge på,” siger Sergii Baranov til SLOWPLAY.dk.

Det er ikke svært at gætte vores næste spørgsmål til Baranov, vel?

Hvad svarede Hellmuth?

“Han nægtede – uden overhovedet at overveje muligheden. Det ville han slet ikke høre tale om. Han sagde: ‘Sergii, sådan vil jeg ikke vinde. Jeg ville aldrig kunne tage imod den gave, for det ville ikke være rigtigt’,” gengiver Sergii Baranov.  Og han tilføjer:

“Phil ville kæmpe for det bracelet, han ville ikke have det foræret. Jeg kender ham, og han kender mig, og han ved, at jeg aldrig ville have sagt noget til nogen om det, men nu vil jeg gerne fortælle historien. Jeg er stolt af ham, og jeg vil gerne have, at alle ved, hvor fair en mand han er. Han har sportsmanship, og det sætter jeg stor pris på,” siger Sergii Baranov.

Læs også: Hellmuth klar til nummer 13: I’m at the peak of my powers!

Sergii Baranov understreger, at Phil Hellmuth skam godt ville handle i porten – det skulle bare være en handel, der udelukkende handlede om fordelingen af skillingerne. Armbåndet var det eneste, der aldrig var til forhandling.

“Vi endte faktisk med ‘bare’ at spille om en sjat over €100.000 i stedet for den store forskel, der var på papiret. Han ville gerne lave en deal, men han ville vinde på den rigtige måde. Jeg har stor respekt for ham og den måde, som han håndterede mit forslag på,” siger Baranov, og vi henter lige de officielle tal fra WSOPE Main Event frem:

1st Phil Hellmuth €1.022.376

2nd Sergii Baranov €632.593

Der skal så files en del på førstepladsen og føjes en tilsvarende sjat til andenpladsen.

Du kan se den afgørende hånd i World Series Of Poker Europe Main Event mellem Phil Hellmuth og Sergii Baranov lige her

Og se galleriet af Sergii Baranov, der læser om Phil Hellmuths sejr lige her