Isildur1 på den igen – det var den pause

Efter at have tabt omkring $2.000.000 af sit overskud på $5.000.000 annoncerede Isildur1 i forgårs, at det var tid til en pause. Den varede så en enkelt dag.

“Lykken er vendt. Det er tid til en pause.”

Sådan skrev Isildur1 selv for to dage siden på sin Twitter-profil. Han skrev det efter at have mistet rundt regnet $2.000.000 af sit overskud, der på et tidspunkt her i januar måned var oppe at runde $5.000.000 for året.

Læs også: Isildur1s heater udbrændt: – Tid til en pause

I dag kan vi så konstatere, at det var den pause. Isildur1 er på den igen og kold er ikke blevet til varm i løbet af den ene dag, som Isildur1 holdt ‘pause’ i. Ifølge highstakesdb.com er Isildur1 nede med $207.500. Hele 2.909 hænder har den unge svensker fået tæsket igennem, og menuen har især stået på Fixed-Limit Omaha High/Low og heads up Pot-Limit Omaha mod Ben ‘Sauce1234′ Sulsky – en match, som Sulsky har trukket sig af med et plus på bundlinjen.

Sulsky og Isildur1 besætter – traditionen tro – samtlige topplaceringer på highstakesdb.coms liste over døgnets største hænder, men det er interessant, at de fem største potter for døgnet alle er splitpotter. Isildur1 og Sulsky kører ‘run it twice’ (turn og river falder to gange for 50 procent af potten, red.).

Den største pot, der ikke er en splitpot, er en sag på $150.000, der går til Ben Sulsky i en hånd, hvor Isildur1 ellers har masser af outs. Se hvordan den hånd helt præcist udspillede sig lige her